Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Velkommen

Velkommen til Center for Struktur Biologi i Aarhus

Ved Center for Struktur Biologi (CSB) på Aarhus Universitet studeres det molekylære og strukturelle grundlag for livet i både bakterier og organismer på højere niveauer. På CSB udforskes den 3-dimensionelle struktur af biologiske makromolekyler, proteiner og nuklein-syrer ved hjælp af flere forskellige biofysiske metoder, især røntgen krystallografi. Centerets faciliteter tillader anvendelse af en bred vifte af teknikker fra molekylærbiologi, biokemi og biofysik.

Det videnskabelige fokus på CSB er centreret omkring gen ekspressions-veje i både bakterier og organismer på højere niveauer, studier af mRNA's essentielle processer, samt protein biosyntese ned i molekylær detaljegrad. Et andet vigtigt fokus område er studier af membranproteiner, som står for den vigtige transport af metabolitter og små molekyler over cellemembranerne.

Centeret startede i 2003 som et forskningscenter under det Frie Forskningsråd - Natur og Univers, men repræsenterer 40 års erfaring med biomolekylær strukturbestemmelse. CSB består af ni uafhængige, men tæt interagerende, forskningsgrupper på Institut for Molekylærbiologi og Genetik (MBG). På Institut for Molekylærbiologi og Genetik (MBG) er CSB også kendt som Sektion for Struktur Biologi.

Læs mere om forskningen på Center for Struktur Biologi.

Gruppefoto af medarbejdere og studerende ved Center for Struktur Biologi taget i maj 2006