Aarhus Universitets segl

Centers of Excellence

Danmarks Grundforskningsfond giver støtte til et Center of Excellence til fremragende frontforskning som skal være ambitiøs, fornyende og potentielt banebrydende forskning.

Centerledere skal både være fremragende forskere og visionære ledere. Centrene leverer forskning i verdensklasse og er naturlige samarbejdspartnere for forskere i udlandet, ligesom de også i vidt omfang formår at tiltrække topforskere og talenter fra udlandet til Danmark.

CellPAT (Center for Cellular Signal Patterns)

skal afdække, hvordan celler taler med hinanden og dermed gøre det muligt at forebygge eller rette den slags fejlkommunikation, som gør os syge. 

Centret vil specielt fokusere på, hvordan vore immunceller kan kende forskel på udefrakommende farer og os selv, og hvorfor denne mekanisme sommetider fejler og giver anledning til autoimmune sygdomme som f.eks. gigt, sklerose og diabetes. 

Desuden vil centeret undersøge, hvordan makromolekyler transporteres gennem biologiske barrierer i kroppen som f.eks. blod-hjerne-barrieren og cellemembraner. Denne viden vil kunne danne basis for udviklingen af mere målrettet og effektiv medicin med færre bivirkninger. Endelig vil centeret undersøge, hvilke signaler stamceller skal modtage for at udvikle sig til bestemte typer af væv i kroppen. Denne viden vil skabe mulighed for at anvende stamceller til at retablere nyt væv i kroppen, når det gamle ødelægges af dårlig livsstil, sygdom eller uheld. På længere sigt tænkes metoden anvendt til genskabelse af menneskelige organer.  

Tidligere Centers of Excellence

Følgende forskere ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik var centerleder for et Center of Excellence:

Jens Stougaard

Konstitueret institutleder, Professor

Centre for Carbohydrate Recognition and Signalling (CARB)

Formålet med centrets forskning er at bestemme de strukturelle egenskaber, der er bestemmende for genkendelsen af komplekse polysaccharider og ligand-receptor interaktioners betydning for forholdet mellem forskellige celler og organismer. Karakterisering af sådanne cellulære kommunikations-systemer er altafgørende for forståelsen af de faktorer, der bestemmer såvel patogenesen af mikroorganismerne som immunrespons, symbiose og den celle-til-celle signalering, der er involveret i udvikling og funktion af flercellede organismer. 

Poul Nissen

Prodekan, forskning

Center for "Membrane pumps in cells and disease" (PUMPkin)

PUMPkin research investigates the structure and mechanism of membrane proteins of the P-type family, such as the sodium pump, proton pump, calcium pump, heavy metal pumps and lipid flippases, as well as (patho)physiological aspects of their function, and their potential as drug targets in human disease and pathogens.

Torben Heick Jensen

Center for mRNP Biogenese og Metabolisme

The Centre for mRNP Biogenesis and Metabolism studies the crosstalk between transcriptional and post-transcriptional processes, which establishes a network of interdependencies that ultimately regulate gene expression. Our focus is on structure/function relationships of mRNP formation and its quality control as well as the occurrence, and putative function, of non-coding RNA transcription.

Centers of excellence - deltagere

Følgende gruppeledere ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik deltager i et Center of Excellence:

Center for Proteins in Memory (PROMEMO)

Forskerne modtager bevillingen fra Danmarks Grundforskningsfond (Centre of Excellence) på 62 mio. kr. til at forstå, hvordan emotionelle indtryk påvirker vores langtidshukommelse. 

Man ved fra forskningen, at langtidshukommelsen er afhængig af proteinsyntese. Det nye grundforskningscenter Center for PROteins in MEMOry vil forsøge at finde frem til, præcist hvilke proteiner der spiller en rolle for langtidshukommelsen, og hvordan de interagerer. 

Center for Proteins in Memory (PROMEMO)


Center for Elektromikrobiologi

Opdagelsen af kabelbakterier åbner for en række nye og perspektivrige grundforskningsspørgsmål, som CEM over de næste seks år skal finde svar på. Det er spørgsmål som:  

  • Hvordan kan en levende biologisk struktur fungere som en effektiv elektrisk ledning? Ingen aner det endnu, og svaret vil helt sikkert blive opsigtsvækkende og måske teknologisk interessant.
  • Hvordan fordeler kabelbakterien energien mellem cellerne, og hvordan bruger de energien? I en organisme, hvor omsætningen af næring og ilt er delt mellem elektrisk forbundne celler, kan biologisk energistyring udforskes på helt nye måder.
  • Hvordan er andre organismer indblandet? Tilsyneladende udgør kabelbakterier kernen i hidtil ukendte elektriske økosystemer, hvor mange andre mikroorganismer trækker på kabelbakteriernes smarte genvej til ilt.