Trine Juul-Kristensen og Celine Thiesen, specialestuderende ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik (MBG) ved Aarhus Universitet, tester en ny metode baseret på spytprøver til diagnosticering af malaria ved Centre de Recherches Médicales de Lambaréné i Gabon i Afrika, som en integreret del af deres studier.
Udviklingen af DNA-sensorsystemer har stor betydning for fremskridt inden for lægevidenskaben. Nu er endnu en brik i puslespillet til udvikling af personlig medicin fundet ved resultaterne af en meget følsom overvågning af kræftrelaterede topoisomerase II enzymer.
Danske forskere har udviklet en ny, sensitiv metode, som gør det muligt at diagnosticere malaria ud fra en enkelt dråbe blod eller spyt. Metoden vil på sigt kunne anvendes i lavressource-områder uden brug af specialuddannet personale, dyrt udstyr, rent vand eller elektricitet. Med udviklingen af denne metode håber man at komme et skridt videre til at identificere og behandle alle inficerede malariapatienter.
Første skridt er taget til udvikling af en nano-robot, der på længere sigt skal være med til at transportere medicin målrettet rundt i kroppen.
Et samarbejde mellem danske og amerikanske forskere har resulteret i en udvikling af en ny metode, som tillader måling af enzymaktivitet i enkelte celler fra mennesker. Denne metode vil kunne anvendes til at måle, hvordan celle-til-celle variation i kræftknuder påvirker den samlede respons på kemoterapi og dermed klarlægge nogle af de molekylære årsager til den kemoresistens, der ofte ses hos kræftpatienter. På længere sigt håber forskerne, at metoden vil kunne anvendes til at målrette kemobehandling til de patienter, som har gavn af behandlingen.
