Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Forskning i medierne

Ulf Andersson Vang Ørom modtager Lundbeckfondens Ascending Investigator-bevilling på 5 mio. kr.

Ulf Andersson Vang Ørom modtager som en af 20 førende danske forskere 5 mio. kr. fra Lundbeckfonden som led i deres nye program, der er målrettet etablerede forskere til projekter med potentiale for videnskabelige gennembrud. Målet med projektet er at finde nye RNA-modifikationer, der spiller en rolle i udvikling af kræft.  En sådan viden om ændringer af RNA i sygdom vil på lang sigt gøre det muligt at udvikle mere målrettet medicin.  

Ikke-kodende RNA-lasso fanger proteiner i brystkræftceller

Et dansk-tysk forskerhold har vist, at funktionen af lange ikke-kodende RNA’er ikke kun afhænger af, hvor og hvornår de bliver aktiveret men også hvordan. Resultaterne kan have stor betydning for vores forståelse af, hvordan gener reguleres dynamisk i biologiske processer.

Talentfuld forsker modtager 11 mio. kr. til forskning, der kan føre til bedre behandling af kræft

Novo Nordisk Fonden har tildelt det prestigefyldte Hallas-Møller stipendium på 11 mio. kr. til Ulf Andersson Ørom til at studere, hvilken rolle miRNA biogenese spiller for udviklingen af kræft. Projektet udføres ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet.