Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Forskning i medierne

Podcast: Mælk

En ko er ret så smart. Den kan spise og omsætte græs, som vi mennesker ikke kan bruge til føde, og ud af dens yver kommer mælk. Det har vi i Danmark haft stor gavn af i mange tusinde år. Men er det biologisk set ikke en besynderlig praksis at indtage kirtelsekret beregnet til at ernære uudviklede dyreunger? De seneste år virker det til, at lactoseallergi spreder sig med lynets hast, men er der grund til at forsage mælken, hvis man ellers kan fordøje den? Og hvilke af de flere typer mælk, der findes på markedet, er gode til hvad

Medvirkende: Esben Skipper Sørensen, Erik Strange Petersen, Jesper Troelsen. Vært: Emil Hoffmann Nielsen.  

Drik mælk til julesnapsen og undgå leverskader

Et forskningssamarbejde mellem danske, japanske og amerikanske forskere har vist, at mælkeproteinet osteopontin kan bremse udviklingen af leverskader forårsaget af alkoholmisbrug.

Læs mere om forskningsresultaterne.

Mælk kan meget mere end vi tror

Forbedring af modermælkserstatning. Middel mod huller i tænderne. Hjælp til sårheling. Mad til astronauter. Opdagelsen af proteinet OPN i mælk viser sig at have store muligheder.

Læs mere om forskningsresultaterne.

Ny professor i bioaktive fødevareproteiner

Esben Skipper Sørensen er udnævnt til professor i bioaktive fødevareproteiner ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet pr. 1. januar 2018.