RNA menes at have ledt til livets oprindelse ved at kunne kopiere sig selv. Forskere fra Aarhus Universitet og MRC-LMB Cambridge i England har afsløret den atomare struktur af en "RNA-kopimaskine" gennem metoden ”cryo-EM”. Dette gennembrud kaster lys over, hvordan en oprindelig RNA-verden kunne have set ud og fremmer forskning inden for RNA-nanoteknologi og medicin.
Forskere fra Aarhus Universitet og Berkeley Laboratory har designet RNA-molekyler, der folder sig til firkanter, cylindere og satelliter på nanoskala, og har studeret deres 3D struktur og dynamik med avancerede nanoteknologiske metoder. I en artikel i tidsskriftet Nature Nanotechnology beskriver forskerne deres arbejde og hvordan det har ført til opdagelsen af regler og mekanismer for RNA-foldning, der vil gøre det muligt at bygge mere ideelle og funktionelle RNA-partikler til brug indenfor RNA-baseret medicin
Med syntetisk biologi stræber man efter at kunne kontrollere biologiske processer og dermed at kunne skabe designerorganismer til en række industrielle, diagnostiske og terapeutiske anvendelser. Forskere ved Aarhus Universitet har udviklet RNA-origami-svampe og CRISPR-baserede regulatorer til avanceret genetisk kontrol af enzymatiske veje i mikroorganismer med det mål at skabe en billigere og mere bæredygtig produktionen af værdifulde biokemikalier
Forskere fra Aarhus Universitet og Caltech har udviklet en metode til at bygge meget større stilladser af RNA, end man hidtil har troet muligt – om end stadig i nanostørrelse – ved hjælp af RNA-origami. Metoden bygger på ny software, som forskerne har gjort tilgængelig online, så også andre forskere kan bruge den til f.eks. at udvikle biosensorer, nanorobotter og medicin – herunder vacciner.
Det er nu lykkedes forskere på Aarhus Universitet at bygge en nanorobot af DNA-strenge, der kan kontrollere enzymer. Nanorobotten fungerer som et pengeskab hvori et enzym kan gemmes væk og hvor kun et specifikt sæt nøgler kan lukke enzymet ud igen.
Hvordan kan akvarelmaleri bidrage til forståelsen af biologiske bakterieprocesser? Hvordan har Hollywood bidraget til kvantefysikken? Hvordan påvirker æstetik, kunst og design videnskabelig visualisering – og omvendt? Det er blot nogle af de spørgsmål, en ny bog stiller. Bjørn Panyella Pedersen, Ebbe Sloth Andersen og Ditte Høyer Engholm fra MBG…
Adjunkt Ebbe Sloth Andersen fra MBG og iNANO har modtaget to mio. euro fra det Europæiske Forskningsråd (ERC). Med bevillingen tager han forskning i biologiske nanostrukturer ind i en helt ny fase inden for syntetisk biologi – et videnskabeligt felt, der på sigt kan få enorm betydning for fremtidens medicin, energi, fødevarer og landbrug.
Forskere på Aarhus Universitet og Caltech har udviklet en metode til at folde RNA-strenge, så de danner komplicerede nanostrukturer. RNA-origami er både billigere, enklere og mere anvendelig end den i forvejen kendte DNA-origami. Teknologien vil formentlig kunne bruges til at skabe specialdesignede RNA-strukturer inde i levende celler, hvor de kan danne platforme for mikroskopiske kemifabrikker.
