RSS feedhttps://mbg.au.dk/samarbejde/erhvervssamarbejdedaFri, 29 Mar 2024 01:15:56 +0100Fri, 29 Mar 2024 01:15:56 +0100TYPO3 EXT:newsnews-75861Mon, 22 Jan 2024 06:00:00 +0100Studerende tester en ny metode i Afrika til diagnosticering af malariahttps://mbg.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/studerende-tester-en-ny-metode-i-afrika-til-diagnosticering-af-malariaTrine Juul-Kristensen og Celine Thiesen, specialestuderende ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik (MBG) ved Aarhus Universitet, tester en ny metode baseret på spytprøver til diagnosticering af malaria ved Centre de Recherches Médicales de Lambaréné i Gabon i Afrika, som en integreret del af deres studier.ForskningVidenudvekslingLisbeth Heilesen17058996001705899600news-73076Wed, 28 Jun 2023 06:00:00 +0200Forskere har opdaget en ny tilgang til at styrke immunforsvarethttps://mbg.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/forskere-har-opdaget-en-ny-tilgang-til-at-styrke-immunforsvaretEt fælles samarbejde mellem forskere fra spin-out-virksomheden Commit Biologics, Christian-Albrechts-Universitetet i Kiel og Aarhus Universitet har ført til en bedre forståelse af funktionen af det såkaldte komplementsystem. Resultaterne viser en ny tilgang til udvikling af immunterapier, der kan booste immunsystemet til at bekæmpe sygdomme såsom kræft. Spin-out-satsningen, der er resultatet af dette samarbejde, har til formål at omsætte forskningsresultaterne, så de kan bruges hos patienterne.Immunterapi er en form for kræftbehandling, der bruger kroppens eget immunsystem til at bekæmpe tumorceller. Mens meget fokus har været på at bruge T-celler til at bekæmpe kræft, har det ikke været almindelig at bruge komplementsystemet mod tumorer.

Komplementsystemet er en vigtig del af det medfødte immunsystem, der hjælper med at bekæmpe infektion, helbrede skader og fjerne vores døde celler. Antistoffer, som er proteiner produceret af vores immunceller, kan aktivere komplementsystemet; dog er ikke alle antistoffer lige effektive til at aktivere dette.

I de nye undersøgelser udviklede forskerne en metode til at aktivere komplementsystemet ved hjælp af såkaldte bispecifikke enkeltdomæne-antistoffer kaldet BiCE's. Disse antistoffer kan binde til to forskellige mål på samme tid: et komplementprotein kaldet C1q og et specifikt protein, der findes på overfladen af kræftceller.

Ved at forbinde C1q og kræftcelleproteinet kan BiCE-molekylerne aktivere komplementsystemet med stor styrke, hvilket medfører, at kun de celler man ønsker at dræbe, bliver dræbt.

Sammenlignet med de antistoffer, der i dag bruges hos patienterne, er BiCE-molekylerne endnu bedre til at aktivere komplementsystemet og dræbe kræftceller. Den nye tilgang giver adskillige fordele i forhold til konventionelle kræftbehandlinger, f.eks kan teknologien udnytte det medfødte immunsystem til potentielt at aktivere et bredere immunrespons, herunder rekruttering af immunceller til tumormiljøet for at opnå en øget antitumoraktivitet.

Resultaterne af undersøgelsen viser ikke kun den innovative forskning, der finder sted på Aarhus Universitet, men baner også vejen for yderligere fremskridt inden for immunterapi. Fremadrettet har spin-out-satsningen, der er et resultat af dette samarbejde, til formål at omsætte forskningsresultaterne, så de kan bruges hos patienterne.

Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet The Journal of Immunology.

Virksomheden Commit Biologics er en spin-out virksomhed fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet.


Mere information

Nick Stub Laursen
laursen@commitbio.com


Supplerende oplysninger

SUPPLERENDE OPLYSNINGER, HERUNDER KONTAKTOPLYSNINGER

Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger:

PUNKTER

INDHOLD OG FORMÅL

Studietype

Eksperiment

Ekstern finansiering

Dette arbejde er støttet af Lundbeckfonden Grant R192-2015-726 (to D.V.P., G.R.A., and N.S.L.), Natur og Univers, Det Frie Forskningsråd (FNU, DFF) (to D.V.P. and G.R.A.), Novo Nordisk Fonden Grant NNF16OC0022058 (to D.V.P., and G.R.A.), Lundbeckfonden Grant R155-2015-2666 (to D.V.P., G.R.A., and N.S.L.).

Interessekonflikt

N.S.L og D.V.P. er medopfindere i en patentansøgning, der dækker BiCE-molekylerne. D.V.P., H.G., M.B.L.W. og N.S.L. er ansatte og besidder egenkapital i Commit Biologics ApS. De øvrige forfattere har ingen økonomiske interessekonflikter.

 

Link til den videnskabelig artikel

Dennis V. Pedersen,*,1 Heidi Gytz Olesen,*,1 Mikael B. L. Winkler,*,1 Alessandra Zarantonello,*,2 Niklas Baumann,† Annette G. Hansen,‡ Steffen Thiel,‡ Gregers R. Andersen,* Thomas Valerius,† and Nick S. Laursen‡,1

*Department of Molecular Biology and Genetics, Center for Structural Biology, Aarhus University, Aarhus C, Denmark; Section for Stem Cell Transplantation and Immunotherapy,

Department of Medicine II, Christian-Albrechts-University, Kiel, Germany;

Department of Biomedicine, Aarhus University, Aarhus C, Denmark

1Current address: Commit Biologics, Aarhus C, Denmark.

2Current address: Centre de Recherche des Cordeliers, INSERM, Sorbonne Université, Université de Paris, Paris, France.

“Bispecific Complement Engagers for Targeted Complement Activation”

Journal of Immunology

doi: https://doi.org/10.4049/jimmunol.2200952

 

 

]]>
ForskningVidenudvekslingLisbeth Heilesen16879248001687924800
news-70432Mon, 30 Jan 2023 08:37:54 +0100Ph.d.-projekt forbedrer antistoffer til fremtidens lægemidlerhttps://mbg.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/phd-projekt-forbedrer-antistoffer-til-fremtidens-laegemidlerNathalie Wyss og Novo Nordisk samarbejder om at udvikle mere specifikke og forbedrede antistoffer. Det kan sandsynligvis gøre Novo Nordisks arbejde både billigere og mere effektivt. På længere sigt er håbet, at det kan føre til færre bivirkninger og redde flere lægemidler fra at blive kasseret under udvikling.I dag mangler der både mere dybdegående viden og en mere strømlinet proces i arbejdet med antistoffer til lægemidler. Mere specifikt handler det bl.a. om at forstå, hvordan et antistof kan blive stærkere og mere specifikt ved at binde med to arme i stedet for en.

Netop dét har Nathalie Wyss fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik gjort til omdrejningspunktet i den erhvervs-ph.d., som hun lige nu samarbejder med Novo Nordisk om. Med projektet håber hun at kunne gøre en forskel for medicinalindustrien:

”Vi arbejder på en mere målrettet metode, der forhåbentlig kan spare både tid og penge. Det kan potentielt gøre det nemmere at udvikle nye lægemidler, men også redde nogle af dem, der ikke vil være gode nok i de tidlige faser i dag,” siger Nathalie Wyss, der har arbejdet på projektet i over 2,5 år.

Behov for at forbedre praksis i dag

Fænomenet kaldes aviditet og beskriver, hvordan et antistof binder til sit mål. Vejleder og lektor Magnus Kjærgaard fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik sammenligner de såkaldte bivalente antistoffer i projektet med et eksempel fra gymnastiksalen:

”Forestil dig, at du hænger i en ribbe med én arm, versus hvis du hænger med to arme. Du hænger jo væsentligt bedre, hvis du holder fast med begge arme. Det samme gælder for antistoffer,” siger han.

Der kan være stor forskel på mono- og bivalente lægemidler, og hvorvidt de ender med at blive kasserede. Foto: Nathalie Wyss

Og der er stort potentiale for at forbedre den nuværende metode, forklarer Charlotte Wiberg, der er hovedvejleder på ph.d.en og principal scientist hos Novo Nordisk:

”Hele projektet udspringer af, at vi i dag har udfordringer med at forudsige effekten af aviditet under udviklingen af lægemidler, og det er tidskrævende at finde frem til det perfekte lægemiddel. Vi mangler mere dybdegående viden om, hvilke parametre vi specifikt skal kigge efter. Det er blevet en form for ”trial-and-error” screening i dag,” siger hun.

Med erhvervs-ph.d.en samarbejder parterne bl.a. om at udvikle en platformteknologi og en algoritme, der skal gøre det nemmere at udvikle bivalente antistoffer. Målet er at nå frem til en mere nøjagtig proces i fremtiden, forklarer Magnus Kjærgaard.

”Processen skal være mere strømlinet, så man i højere grad ved, hvad der virker. Forhåbentlig vil det blive billigere at producere og udvikle nye antistoffer, fordi man skulle prøve færre forkerte designs.”

Hvis det lykkes, kan det ifølge Charlotte Wiberg ende med at gøre en stor forskel for Novo Nordisk:

“På den lange bane håber vi, at det kan gøre vores arbejde med at udvikle lægemidler mere effektivt og på sigt spare os en hel del tid,” siger hun.

Flere potentielle lægemidler - færre bivirkninger

Derudover kan det have en række fordele i forhold til bivirkninger, påpeger Nathalie Wyss.

”Mange nye lægemidler har den ulempe, at de har forskellige bivirkninger, men med hjælp fra mit projekt kan vi forhåbentlig være med til at reducere nogle af de bivirkninger,” siger hun.

Det vil potentielt også kunne redde lægemidler, der tidligere ville blive kasseret allerede i startfasen, fordi de har for mange bivirkninger, eller fordi de rammer for skævt.

”Måske vil man gerne ramme leveren, men ikke den samme receptor et andet sted i kroppen. Hvis vi bliver klogere på det her område, kan det muligvis redde flere potentielle kandidater til lægemidler,” forklarer Charlotte Wiberg.

Det håb deler Magnus Kjærgaard:

”Hvis vi bare kunne ændre succesraten fra en til to procent, så ville det være et kæmpe resultat,” siger han.

Ph.d.en er ikke rettet mod én specifik sygdom, men vil kunne få betydning inden for f.eks. diabetes og forskellige følgesygdomme, som Novo Nordisk er specialiserede i. Derudover ligger der også et potentiale inden for f.eks. kræft eller fedme, påpeger Magnus Kjærgaard.

”Det er netop det generelle fokus, der gør ph.d.-projektet så nyttigt. Vi prøver at træde et skridt tilbage og studere det som et mere generelt problem, der dækker alle antistoffer,” siger han.

Bedre kobling mellem universitet og industri

Hos Novo Nordisk er de vant at samarbejde med ph.d.-studerende i laboratorierne, og Charlotte Wiberg vil uden tvivl anbefale ordningen til andre virksomheder. Samarbejdet med universitetet og de studerende er ifølge hende inspirerende og med til at give nye perspektiver, indsigter i andre arbejdsgange og ikke mindst mulighed for at gå mere dybdegående til værks.

”Vi stræber altid efter at være i kontakt med de førende forskere på vores område, og det kan man ikke være uden en vis grad af samarbejde. Jeg synes, at det er meget vigtigt at have denne form for løbende udveksling af idéer og opdagelser mellem os og universitetet,” siger hun.

For Nathalie Wyss betyder samarbejdet, at hun er blevet kolleger med dygtige specialister og får adgang til andre ressourcer og redskaber. Men vigtigst af alt får hun afgørende indsigt i branchens praktiske virkelighed:

“Jeg vidste, at jeg ikke ville blive inden for akademia hele mit liv, men gerne ville ud i erhvervslivet. Jeg nyder at få mulighed for at opleve dynamikkerne i en virksomhed. Det er vigtigt for mig at komme en lille smule tættere på patienterne, og at min forskning kan gøre en forskel i den praktiske virkelighed – også hvis det først sker på den lange bane,” siger hun og tilføjer, at det også kan være en udfordring at forene inputs og behov fra universitetet og virksomheden:

“De har ikke altid de samme formål. Universitetet vil ofte gerne have nogle gode forskningsartikler, mens industrien er mere fokuseret på at optimere eller udvikle nye metoder. Der kan man til tider stå i midten, og der skal man lære at træffe sine egne beslutninger.”

Det gode projekt for begge parter

For AU-vejleder Magnus Kjærgaard er det især givende, at de to parter får større forståelse for hinanden med en ordning som denne:

”Man kan godt sidde på sin universitetsstol og tro, at noget er et vigtigt problem for medicinalindustrien. Men når man snakker med dem, finder man måske ud af, at de mener noget helt andet. Udfordringen er at finde det gode projekt, hvor der både er tilpas mange fordele for virksomheden til, at de gider putte penge i det og samtidig så tilpas meget viden og erkendelse, at det er interessant fra et forskningsmæssigt synspunkt. Det skal give mening for begge parter,” siger han.

Nathalie Wyss afslutter efter planen sit ph.d.-projekt i 2023.

Kontakt AU-vejleder for mere viden om projektet

Magnus Kjærgaard

Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet

magnus@mbg.au.dk
1872, 452

 

]]>
ForskningVidenudvekslingIda Dengsøe, NAT16750642741675064274
news-68895Mon, 14 Nov 2022 06:00:00 +0100Plant2Food skal bringe Danmark i front inden for udviklingen af plantebaserede fødevarerhttps://mbg.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/plant2food-skal-bringe-danmark-i-front-inden-for-udviklingen-af-plantebaserede-foedevarer-2Den nye samarbejdsplatform Plant2Food skal sætte fart på udviklingen af plantebaserede fødevarer. Her skal forskere og virksomheder sammen udforske komplekse problemstillinger inden for plante- og fødevarevidenskab og dele ny viden på tværs af sektorer – uden at tage patent på resultaterne. Novo Nordisk Fonden støtter platformen med op til 200 mio. kr. over de næste fem år.BevillingForskningVidenudvekslingRasmus Kerrn-Jespersen16684020001668402000news-68615Thu, 13 Oct 2022 08:00:00 +0200Universitet og industri arbejder sammen om at optimere insulins virkninghttps://mbg.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/universitet-og-industri-arbejder-sammen-om-at-optimere-insulins-virkningDer er godt nyt for de mange mennesker, der lider af sukkersyge, idet forskere fra Novo Nordisk A/S og Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet sammen har taget nogle vigtige skridt for at forstå og dermed forbedre virkningen af insulin i kroppen.Jeppe Achton Nielsen fra professor Poul Nissens laboratorium på Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet og med seniorforsker Thomas Boesen som medvejleder har under sine ph.d.-studier arbejdet sammen Gerd Schluckebier og andre forskere fra Novo Nordisk A/S for at finde en bedre måde for kroppen at udnytte insulin.

Jeppe Achton Nielsen udtaler:

”Da vi startede projektet vidste vi godt, at insulin sænker blodsukkeret, og det har vi sådan set vidst i 100 år. Det vi ikke forstod var, hvordan insulin blev genkendt af kroppens celler, og hvordan insulin skaber det signal, der fortæller cellerne, at de skal optage sukker. Ved at løse strukturen af insulinreceptoren med insulin bundet har vi fundet ud af, hvordan insulin bindes og genkendes”.

Det viser sig, at ikke kun insulinreceptoren – men også insulin i sig selv –  ændrer sin tredimensionelle struktur, når det binder, og at insulinreceptoren samtidigt opfører sig som en slags kontakt, der tænder insulinsignalet inden i cellen. Dertil har Jeppe og kolleger undersøgt, hvordan forskellige insuliner og insulin-lignende stoffer påvirker insulinreceptoren.

Jeppe Acton Nielsen, der under hele ph.d.-studiet har arbejdet på både Aarhus Universitet og på Novo Nordisk, udtaler:

"For mig som ph.d.-studerende med kandidatspeciale fra Aarhus Universitet var det fantastisk at arbejde sammen med forskere og laboranter på Novo Nordisk. Det var virkeligt et privilegium at udveksle ideer med forskere, der med deres mange års erfaring inden for insulin og insulinreceptor-feltet hjalp mig til at udvikle mine egne metoder baseret på deres erfaringer."

Og Jeppe fortsætter: "Jeg var så heldig, at mit projekt virkelig var hjerteblod inden for diabetesforskningen hos Novo Nordisk, hvilket resulterede i en fantastisk støtte til mit projekt fra samtlige afdelinger. Uanset hvem jeg snakkede med, så var der en oprigtig interesse for mit projekt. Dette gjaldt også afdelings- og områdeledere, som understøttede mange samarbejder på tværs af afdelinger. Det har givet mig en masse erfaring inden for tværfagligt samarbejde og projektstyringevner som er essentielle for mit fremtidige virke som forsker. Endelig fik jeg enorm hjælp fra dygtige laboranter på Novo Nordisk. De øste ud af deres mangeårige praktiske erfaring og hjalp mig godt i gang med teknikker og metoder, som jeg ikke havde prøvet før. "

Om de praktiske omstændigheder ved at arbejde to forskellige steder og i forskellige miljøer fortsætter han:

Selvfølgelig er der nogle lavpraktiske udfordringer som erhvervs-ph.d.-studerende, da jeg som tilknyttet ved både Novo Nordisks forskningsafdeling i Måløv på Sjælland og Institut for Molekylæbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet havde en del rejseaktivitet frem og tilbage. Det var nødvendigt at have et værelse både i Aarhus og på Sjælland for at være fleksibel i forhold til de løbende arbejdsopgaver, og hvor jeg bedst kunne udføre mine eksperimenter.

Resultaterne af Jeppes forskning på insulins binding til insulinreceptor er for nyligt publiceret i det traditionsrige tidsskrift Journal of Molecular Biology, og de har vist en overraskende effekt med asymmetrisk binding af insulin til receptoren, som samtidig er knyttet til en tæt samling af receptorens forankring i cellemembranen og dermed signaleringen ind i cellen (se figur nedenfor).

Figur: Strukturer af insulinreceptor-dimer med henholdvis 0, 1, 2, 3 og 4 insulinmolekyler bundet (henholdsvis A til E). Strukturerne er set fra siden langscellembranen (øverste række) og fra membranen og op (nederste række). Man kan bemærke at afstanden mellem receptorens to “ben” bliver kortere med henholdvis 1,2, eller 3 insulin bundet (19-21 Å i forhold til 111 og 40 Å med henholdsvis 0 eller 4 insulin bundet, 1 Å= 0,1 nanometer). Indrammet i rød firkant er de nye strukturer fra Jeppes arbejde, som er opnået ved brug af cryo-elektron mikroskopifaciliteterne på Aarhus Universitet (EMBION.au.dk) og med insulinreceptor oprenset på Novo Nordisk i Måløv.


Affødt af Jeppes PhD arbejde, er der også mere på vej, hvilket fortsættes af bl.a AIAS Ukraine Fellow Mariana Kutznietsova i Poul Nissens laboratorium. Jeppe forklarer:

Et af de insulin-lignende stoffer, vi har undersøgt, har vist sig at have en ret unik påvirkning af insulinreceptoren. Håbet er, at stoffet i fremtiden kan videreudvikles og potentielt set blive til en ny behandling til diabetikere.”  

Jeppe Achton Nielsen forsvarede sin ph.d.-afhandling ”Structural Studies of the human insulin receptor isoform A, hIR-A, using cryo-electron microscopy” ved Aarhus Universitet den 27. september 2022.

Jeppes Achton Nielsen har fået mod på at arbejde sammen med industrien, idet han starter i en forskerstilling som postdoc ved medicinalfirmaet Sanofi i Frankrig, hvor han starter den 14. november 2022.


Mere information

Jeppe Achton Nielsen, PhD - jan@mbg.au.dk

Professor Poul Nissen
Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
pn@mbg.au.dk - Mobil: 2899 2295

]]>
ForskningTalentudviklingVidenudvekslingLisbeth Heilesen16656408001665640800
news-67347Thu, 08 Sep 2022 09:28:00 +0200Virksomhed lader forskere bruge deres topmoderne udstyr til forskningsprojekthttps://mbg.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/virksomhed-lader-forskere-bruge-deres-topmoderne-udstyr-til-forskningsprojekt-1En britisk virksomhed har stillet deres kommercielle faciliteter til rådighed for danske plantemolekylærbiologer, så de kan lave en større undersøgelse af kvælstoffikserende jordbakterier ved hjælp af avanceret udstyr for at vurdere egnetheden af disse stammer som fremtidige inokulanter til hestebønner. Hestebønner har et højt proteinindhold, og forskerne sigter mod at erstatte importerede planteproteiner med lokalt producerede hestebønner.Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet har gennem mange år undersøgt, hvordan man kan erstatte sojabønneprotein med lokalt produceret protein fra hestebønner. Hestebønner er en bælgplanteafgrøde med højt proteinindhold. Den har også et højt udbyttepotentiale, især på nordlige breddegrader i Europa, hvilket gør den ideel til lokal og bæredygtig produktion af planteprotein.

Hestebønner, der ofte dyrkes som en økologisk afgrøde i Europa, kan inokuleres med kvælstoffikserende bakterier for at øge udbyttet. Hovedproblemet er, at inokulanterne ofte bliver udkonkurreret af ”lokale” bakterier med ringere evne til at fiksere kvælstof, hvilket resulterer i lavere udbytte. Når inokulering med jordbakterier i stedet er baseret på lokale stammer med en høj evne til at fiksere kvælstof, klarer de sig bedre på grund af deres genetiske tilpasninger til det lokale miljø.

Men før de udvalgte stammer kan betragtes som egnede inokulanter, skal de vurderes ved hjælp af de nyeste teknologiske metoder til inokulantproduktion.

Da Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet ikke har udstyr til storskalaproduktion, var postdoc Marcela Mendoza Suárez fra Plantemolekylærbiologi-gruppen så heldig at få et FEMS Industry Placement Grant, som gav hende mulighed for at besøge det britiske firma Legume Technology i Nottingham i to uger for at bruge deres topmoderne bioreaktor til at studere hendes udvalgte bakteriestammer.

Valget faldt på Legume Technology, fordi de har produceret inokulanter i over 20 år, og deres produkter er blevet brugt med succes i mere end 30 lande, herunder nogle i Nord- og Sydamerika og Europa. Derfor har de al de nødvendige erfaring, der er nødvendig for at bringe laboratoriebaseret forskning et skridt tættere på anvendelse.

Vellykkede studier hos virksomheden

Det to uger lange besøg i virksomheden var meget vellykket, da det gav fremragende kvantitative resultater af væksten af de udvalgte jordbakteriestammer i bioreaktorerne. Derudover gav det en idé om tidslinjen og produktionsomkostningerne for en færdigudviklet kommerciel inokulant.

Postdoc Marcela Mendoza Suárez:

"Personligt var det meget vigtigt at indse, at den forskning, vi udfører i vores laboratorium, er meget lig den, der udføres i industrien. Derfor er jeg sikker på, at vores forskning let kan omsættes til anvendelse i større skala, end vi tror."

Da undersøgelsen var vellykket, planlægger forskningsgruppen at ansøge om en bevilling, der kan hjælpe dem med at finde ud af, om resultaterne af deres forskning har potentiale for kommercialisering.

Marcela Mendoza Suárez udtaler:

”Jeg opfordrer postdocs og ph.d.-studerende til at søge denne bevilling, uanset om de planlægger at fortsætte i den akademiske verden eller er nysgerrige efter at arbejde i industrien. At lære, hvordan tingene gøres i industrien, kan give en rigtig gode ideer enten til den fremtidige forskning eller til ansøgninger om bevillinger.”

Marcelas vejleder, lektor Stig Uggerhøj Andersen, koordinerer et stort forskningsprojekt, ProFaba, der arbejder for at fremme proteinproduktionen i Europa ved at forbedre hestebønner som en europæisk proteinafgrøde. Læs mere om projektet.


Mere information

Postdoc Marcela Mendoza Suárez
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet
marcela@mbg.au.dk

Lektor Stig Uggerhøj Andersen
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet
sua@mbg.au.dk

]]>
BæredygtighedBevillingForskningVidenudvekslingLisbeth Heilesen16626220801662622080
news-56943Fri, 13 Aug 2021 13:14:00 +0200Ny sekventeringsmetode afslører kompleksiteten af cirkulære RNA-molekyler i hjernenhttps://mbg.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/ny-sekventeringsmetode-afsloerer-kompleksiteten-af-cirkulaere-rna-molekyler-i-hjernenJørgen Kjems' forskningsgruppe beskriver i en artikel i Nature Communications, hvordan de har udviklet en ny metode til at bestemme sekvensen af en klasse af RNA-molekyler kaldet cirkulært RNA (circRNA). Undersøgelser i hjerneprøver fra mennesker og mus viser, at circRNAer findes i mange forskellige versioner, og at en særlig klasse af genetiske elementer med en mulig rolle i autisme oftere findes i circRNA end i de mere hyppige lineære mRNAer.Når celler læser den information, der ligger i vores gener, laver de først en RNA-kopi af det enkelte gen. RNA-molekyler forarbejdes på et utal af måder, hvilket skaber den kompleksitet i gen-udtrykket man ser i højere organismer. Det gennemsnitlige gen producerer syv forskellige RNA isoformer via alternativ splejsning, og denne proces er særlig aktiv i neuroner. Cirkulære RNAer (circRNAer) er en gruppe af meget stabile RNA-molekyler, der er hyppige i neuroner, men deres interne sammensætning er relativt uudforsket, da de overlapper med det mere velkendte lineære mRNA.

En af udfordringerne for at forstå cirkRNAernes sammensætning er, at de hidtil kun er blevet beskrevet ved hjælp af sekventeringsteknikker, der læser korte strækninger af RNA. Jørgen Kjems' gruppe har løst dette problem ved at udvikle protokoller, hvor cirkRNAer først isoleres og derefter bliver analyseret ved hjælp af Nanopore sekventeringsteknologi, hvor mange lange stykker RNA kan læses på en gang.

Ud over et sæt ny laboratorieprotokoller indeholder studiet også en ny bioinformatisk platform for dataanalyse, som er udviklet af tidligere MBG/INANO-postdoc Morten Venø, nu administrerende direktør for AU spin-out-selskabet Omiics. Samlet set har den nye metode ført til den overraskende opdagelse, at circRNAer udviser mere forskelligartede splejsning end lineært mRNA.

Forfatterne opdagede desuden, at en særlig gruppe af meget korte exons, de såkaldte mikroexons, oftere findes i circRNAer end i lineære RNAer. Flere af disse mikroexons er tidligere blevet forbundet med autisme, hvilket tyder på, at den unikke sammensætning af circRNAer i hjernen kan spille en rolle i hjernesygdomme.


Artiklen i Nature Communications:

"Nanopore sequencing of brain-derived full-length circRNAs reveals circRNA-specific exon usage, intron retention and microexons" 

Karim Rahimi, Morten T. Venø, Daniel M. Dupont, Jørgen Kjems

DOI: 10.1038/s41467-021-24975-z


Mere information

Jørgen Kjems
iNANO/Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
jk@mbg.au.dk – 2899 2086

Karim Rahimi
iNANO/Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
karim@mbg.au.dk

Morten Venø
Omiics
morten.venoe@omiics.com

]]>
ForskningVidenudvekslingAnne Færch Nielsen16288532401628853240
news-56922Wed, 11 Aug 2021 08:08:00 +0200AU-baseret biotekfirma henter 450 mio. kr. fra internationale fondehttps://mbg.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/au-baseret-biotekfirma-henter-450-mio-kr-fra-internationale-fondeForskning fra Aarhus Universitet har udviklet sig til firmaet Muna Therapeutics, som netop har fået én af danmarkshistoriens største biotek-investeringer. Firmaet henter knap en halv milliard fra internationale fonde til at udvikle lægemidler mod demenssygdomme.Mens hele verden håber på forskning, der kan bremse udviklingen af demenssygdomme, har Aarhus Universitet fostret en ambitiøs bioteknologi på området.

Biotekfirmaet Muna Therapeutics, som udspringer af forskning på Institut for Biomedicin, har netop hentet 60 mio. euro, svarende til 450 mio. kr., fra en række internationale fonde. Investeringen går til at udvikle firmaets lægemidler mod sygdomme som Alzheimers, Parkinsons og frontotemporal demens.

Én af virksomhedens fem stiftere fra Aarhus Universitet er lektor Sune Skeldal. Han indsendte for kun to et halvt år siden en ansøgning om 500.000 kr. til Novo Nordisk Fonden fra Institut for Biomedicin – i dag har virksomheden modtaget knap en halv milliard fra store internationale fonde.

”Det er fantastisk, at vi har flyttet os så hurtigt og eksplosivt. De nye investorer blåstempler det arbejde, vi har lavet på Aarhus Universitet gennem de seneste år. Det betyder, at der virkelig er nogen, der tror på, at vi kan løse opgaven. At den forskning, vi laver på Aarhus Universitet, kan bruges i behandlingen af demenssygdomme. Det giver et stort skub fremad,” siger han.

Muna Therapeutics blev etableret i 2020 af lektor Simon Glerup og hans team fra Aarhus Universitet med Novo Holdings som investor. Muna er siden fusioneret med belgiske K5 Therapeutics, som er stiftet af den belgiske professor Bart De Strooper.

Muna Therapeutics udvikler små molekyler, som kan reparere dysfunktion i hjernens nerveceller og på den måde bremse forskellige former for demens. Aarhus-laboratoriet bidrager især med forskning i proteinet progranulin, da en defekt i netop det protein giver høj risiko for at udvikle frontotemporal demens - den mest udbredte form for demens hos folk under 64 år.

Tror på at virksomheden rammer bulls-eye

Forskerholdet drømmer om at udvikle lægemidler på et marked, hvor der ikke er kommet afgørende ny medicin i mange år, selv om laboratorier verden over arbejder på det. Alligevel tror Sune Skeldal på, at Muna Therapeutics vil lykkes med at fremstille den eftertragtede pille, som kan påvirke processer i nervesystemet og derved behandle demenssygdomme.

”Vi har fået verdens bedste forskerhold på benene i Aarhus, Belgien og snart København. Vi komplementer hinanden rigtig godt i diverse teknikker. Derfor tror jeg på, vi rammer bulls-eye - at vi finder det protein eller den sti, som vi kan ramme med det helt rigtige lægemiddel,” siger han.

Forskningen i Muna Therapeutics udspringer fra lektor Simon Glerups gruppe på Aarhus Universitet og fra professor Bart De Stroopers gruppe i Leuven, Belgien.

Simon Glerup har flere succesfulde biotekselskaber på cv’et, og belgiske Bart De Strooper modtog i 2018 Lundbeckfondens prestigefyldte The Brain Prize, verdens største hjerneforskningspris, for sine højt specialiserede studier af Alzheimers og andre demenssygdomme.

Ejerkredsen bag Muna Therapeutics består blandt andre af de fem stiftere fra Aarhus Universitet Lektor Simon Glerupadjunkt Camilla Gustafsenpostdoc Joachim Vilstruplektor Peder Madsen og lektor Sune Skeldal. Den tæller også virksomhedens COO Anders Hindby og flere investeringsfonde, hvoraf de største er Novo Holdings, Sofinnova Partners og LSP Dementia.

Muna Therapeutics har endnu ikke opbygget hele det interne hold af forskere og benytter sig af kontraktforskning i udlandet. Derfor er der indgået et strategisk samarbejde med den italienske life sciencevirksomhed Axxam SpA, som også har en aktieandel. Axxam laver primært cellebiologi og indgår som partner-researchvirksomhed.

Forskningen i virksomheden er stadig på et præklinisk stadie, men drømmen er, at man inden for en overskuelig årrække står med et molekyle, som kan bruges i de første kliniske forsøg – altså testes på mennesker, fortæller postdoc Joachim Vilstrup, der er leder af Muna Therapeutics proteinkemi-hold.

Han tøver ikke med at kalde Muna en pioner inden for området.

”Vi er verdensmestre i den biologi, vi laver. Vi har en utrolig god platform, som kan pege på nye sygdomsrelevante proteiner, og et dygtigt medicinalkemisk hold. Ledelsen i Muna er topprofessionel og består af tidligere pharma- og biotekentreprenører. Tilsammen har det muliggjort, at vi kan gå fra universitetsforskning på et meget tidligt stadie til at rejse 60 millioner euro med et internationalt syndikat af investorer i verdensklasse,” siger han.

”Hvis jeg skal drømme stort, så får vi inden for en overskuelig årrække medicin på markedet, der gavner patienter med de forskellige typer for demens. Det er mit drømmescenarie.”

Vigtigt med tillid til forskerne

Institutleder Thomas G. Jensen fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet er glad for, at arbejdet i laboratoriet i den grad får luft under vingerne:

”Det er fantastisk, når universitetets forskning kan anvendes til at udvikle behandling af alvorlige sygdomme. Munas udvikling viser, hvor vigtigt det er, at man har tillid til forskerne og giver dem frihed til at forfølge deres mål,” siger han.

Forskerne bag virksomheden er stadig engageret på Aarhus Universitet, men skal også lægge arbejdstid i Muna Therapeutics.

”Det er imponerende, at dygtige forskere på instituttet også er gode til at få succes med startup-virksomheder. Men det fortæller også noget om forskningsmiljøet, at det kan rumme den slags aktiviteter,” siger Thomas G. Jensen.

Forskerne har lavet en licensaftale med Aarhus Universitet – det betyder groft sagt, at teknologien udspringer fra AU og at universitetet skal have en procentdel af overskuddet, hvis projektet lykkes. Aarhus Universitet er ikke en del af ejerkredsen. 


Fakta: Muna Therapeutics

  • Muna Therapeutics er et privat biofarmaceutisk firma grundlagt i 2020 med baser i Aarhus, København og Leuven, Belgien.
  • Muna Therapeutics udvikler medicin, der skal bremse eller stoppe neurodegenerative sygdomme som Alzheimers og Parkinsons. Det er lidelser, som påvirker hukommelse, bevægelse, sprog, adfærd og personlighed.
  • Antallet af patienter med neurodegenerative sygdomme stiger i takt med, at verdens befolkning bliver ældre. Der findes kun få lindrende og ingen hellbredende behandlinger. Målet for Muna Therapeutics er at udvikle medicin, der ved hjælp af små molekyler kan reparere dysfunktion i hjernens nerveceller og dæmpe neuroinflammation -  og på den måde bremse forskellige former for demens. 
  • Virksomheden har i sommeren 2021 hentet en investering på 60 mio. euro, svarende til 450 mio. kr., fra en række internationale fonde, som skal bruges til at udvikle selskabets lægemiddelkandidater. Investorerne er: Novo Holdings, Sofinnova Partners, LSP Dementia Fund, Droia Ventures, Polaris Partners, Polaris Innovation Fund, Sanofi Ventures og V-Bio Ventures.
  • Muna Therapeutics ledes af CEO Rita Balice-Gordon, COO Anders Hinsby og Chief Development Officer Jakob Busch-Petersen.
  • Morten Graugaard Døssing er bestyrelsesformand – se hele bestyrelsen her: Board of Directors – Muna Therapeutics

Læs mere på https://munatherapeutics.com/


Kontakt:

Lektor og ph.d. Sune Skeldal
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Mobil: 26 39 86 02
Mail: suns@biomed.au.dk

Postdoc. Joachim Vilstrup
Aarhus Universitet, Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Mobil: 60 17 42 77
Mail: jpv@mbg.au.dk

]]>
ForskningVidenudvekslingLINE RØNN16286620801628662080
news-54629Thu, 11 Mar 2021 06:00:00 +0100Udvikling af biologiske nano-implantater mod epileptiske anfaldhttps://mbg.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/udvikling-af-biologiske-nano-implantater-mod-epileptiske-anfaldEpilepsi er en af de mest almindelige neurologiske sygdomme, og epileptiske anfald medfører stor gene for patienterne. Desværre er der lige nu begrænsede muligheder for at forhindre sådanne anfald. Jørgen Kjems fra iNANO og Institut for Molekylærbiologi og Genetik, AU, og AU spinout-firmaet OMIICS er partnere i et nyt EU-konsortium, PRIME, som arbejder på at udvikle biologiske nano-implantater, der kan hjælpe patienter med epilepsi ved hjælp af naturligt forekommende signalstoffer. Der er et akut og udækket behov for nye behandlingsformer for neurologiske sygdomme. Epilepsi er en alvorlig, kronisk hjernesygdom præget af tilbagevendende anfald. Implanterede elektriske apparater kan til dels reducere mængden af anfald hos lægemiddelresistente patienter, men deres effektivitet er dårlig, og de kan først reagere, når et epileptisk anfald allerede er i gang.

Et nyt FET-OPEN-konsortium, PRIME, vil løse dette problem ved at udvikle en innovativ diagnostisk-terapeutisk behandling mod epilepsi og andre neurologiske sygdomme ved at implantere specialudviklede celler i hjernen, der kan fungere som biocomputere og forhindre forestående epileptiske anfald. Dette system af biocomputere er baseret på opdagelsen af, at en specifik gruppe af tRNA-molekyler kløves og akkumuleres i hjernen kort tid inden epileptiske anfald. PRIME-konsortiet vil skabe biologiske nano-implantater af specialudviklede celler, der registrerer tilstedeværelsen af ??tRNA-fragmenter og producerer et naturligt forekommende hormon, der forhindrer eller dæmper epileptiske anfald.

Om PRIME-konsortiet

PRIME-konsortiet er finansieret af en bevilling på 4,4 millioner euro gennem EU's Horizon2020-program og løber over fire år. PRIME koordineres af forskere ved Waterford Institute of Technology i Irland og inkluderer partnere i fem lande inden for klinisk forskning, nanoteknologi, molekylærbiologi og bioinformatik.

Jørgen Kjems' rolle i projektet er at skabe særlige celler, der kan fornemme og reagere på et fald i mængden af tRNA-fragmenter, mens Omiics vil beskrive generelle ændringer i genekspression i disse celler og i blod fra epilepsipatienter. PRIME's resultater vil være med til at udvikle en helt ny form for diagnostisk-terapeutisk behandling af epilepsi og andre neurologiske sygdomme.


Mere information

Jørgen Kjems
iNANO og Institut for Molekylær Biologi og Genetik
Aarhus Universitet
jk@mbg.au.dk - +4528992086

Morten T Venø
Omiics
morten.veno@omiics.com

]]>
ForskningVidenudvekslingAnne Færch Nielsen16154388001615438800
news-54446Thu, 04 Mar 2021 06:00:00 +0100Strukturbestemmelse af glycintransportøren GlyT1 viser nye veje i udvikling af psykiatriske lægemidlerhttps://mbg.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/strukturbestemmelse-af-glycintransportoeren-glyt1-viser-nye-veje-i-udvikling-af-psykiatriske-laegemidlGlycin kan stimulere eller hæmme neuroner i hjernen og derved kontrollere komplekse funktioner. Med afdækning af den tredimensionelle struktur af glycin-transportøren GlyT1 er et internationalt forskerhold nu kommet et stort skridt nærmere på at forstå reguleringen af glycin i hjernen. Disse resultater, der er offentliggjort i Nature, åbner muligheder for at finde effektive lægemidler, der hæmmer GlyT1-funktionen, hvilket kan få stor betydning for behandling af skizofreni og andre psykiske lidelser. Glycin er den mindste aminosyre i opbygning af proteiner, men er samtidig også en vigtig neurotransmitter, der både kan stimulere eller hæmme neuroner i hjernen og derved kontrollere komplekse funktioner af hjernen. Lige så vigtigt, som det er for hjernefunktion at lave et neurotransmittersignal, er det også at bringe det til ophør, og afslutning af et glycinsignal medieres af glycintransportører, der fjerner glycin fra de såkaldte synapser, der er kontaktfladerne mellem to nerveceller, hvorigennem signalerne kan overføres. Glycin-transportør GlyT1 er hovedregulatoren af glycin som neurotransmitter i hjernen, men er også vigtig for f.eks. blodceller, hvor glycin indgår i syntesen af den jernholdige forbindelse hæm, som indgår i det iltransporterende hæmoglobin.

For at forstå betydningen af GlyT1 i hjernen må man også nævne receptoren kaldet N-methyl-D-aspartat (NMDA), som er placeret i synapserne, og som aktiveres af glycin. Når NMDA receptoren ikke fungerer optimalt, er den en medvirkende årsag til bl.a. skizofreni. I løbet af de sidste tyve år har mange farmaceutiske virksomheder og akademiske forskningslaboratorier forsøgt at finde måder at regulere glycin-baseret signalering, bl.a. ved en forsinkelse af glycinoptaget udført af GlyT1, hvilket vil være en effektiv måde til at hæve glycin-niveauet og øge aktiviteten af NMDA-receptoren på.

Faktisk viser flere potente og selektive GlyT1-hæmmere antipsykotiske og pro-kognitive effekter, der lindrer mange symptomer på skizofreni. Man er endda kommet langt i kliniske forsøg med GlyT1 hæmmere, men det er endnu ikke lykkedes at finde et vellykket lægemiddel. GlyT1-hæmning i blodceller er især frygtet, da det kan give mulige bivirkninger. Hvis man kan få bedre viden om strukturen i bindingen af hæmmerne til GlyT1, vil dette kunne medvirke til nye ideer for måder at lave et bedre egnet lægemiddel.

I håbet om af få bedre viden om GlyT1 transportørens tredimensionlle struktur og hæmningsmekansimer, undersøgte forskere fra firmaerne Roche og Linkster, og fra European Molecular Biology Laboratory (EMBL) Hamburg, Zürich Universitet og Aarhus Universitet i et fælles forskningsprojekt således et af de mest avancerede GlyT1-hæmmere bundet til GlyT1. Ved hjælp af et præparat, hvor et syntetisk enkeltdomæne-antistof (Linkster therapeutics’sybody®) dertil var bundet til GlyT1 med hæmmeren, formåede forskergruppen at dyrke mikrokrystaller af det hæmmede GlyT1-kompleks. Ved at anvende en avanceret metode kaldet Serial Synchrotron Crystallography (SSX), bestemte holdet ledet af adjunkt Azadeh Shahsavar og professor Poul Nissen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik / DANDRITE, Aarhus Universitet, strukturen af human GlyT1 ved hjælp af røntgendiffraktionsdata fra hundreder af mikrokrystaller. SSX-metoden er især velegnet som metode ved nye, kraftige røntgenkilder og åbner for nye tilgange til blandt andet udvikling af lægemidler og bioteknologi.

Resultaterne af undersøgelsen er offentliggjort i det førende videnskabelige tidsskrift Nature og afslører tillige en ny hæmingsmekanisme i neurotransmitter-transportører generelt. Man har tidligere afdækket mekanismer for bl.a. hæmning af serotonintransportøren (som har mange ligheder med GlyT1) med antidepressive lægemidler, men det er en ganske anderledes hæmningsmekanisme, der nu er fundet for GlyT1. Det giver baggrundsviden til videreudvikling af små molekyler og antistoffer som selektive hæmmere målrettet mod GlyT1 og muligvis også for nye ideer til udvikling af hæmmere af andre neurotransmitter transportører, som kan bruges til behandling af andre psykiske lidelser. Azadeh Shahsavars team vil fortsætte undersøgelserne af GlyT1 og vil undersøge yderligere aspekter af dets funktion og hæmning og effekten af GlyT1-hæmmere i kroppen.

Studierne har modtaget finansiel støtte fra Novo Nordisk Fonden, Lundbeckfonden, EU-Marie Sklodowska Curie Cofund (EMBL EIPOD postdoc fellowship) og Roche.


Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature:

Structural insights into the inhibition of glycine reuptake

Azadeh Shahsavar, Peter Stohler, Gleb Bourenkov, Iwan Zimmermann, Martin Siegrist, Wolfgang Guba, Emmanuel Pinard, Steffen Sinning, Markus A. Seeger, Thomas R. Schneider, Roger J. P. Dawson & Poul Nissen

https://doi.org/10.1038/s41586-021-03274-z


Mere information

Adjunkt Azadeh Shahsavar - ash@mbg.au.dk
Professor Poul Nissenpn@mbg.au.dk – 28992295

Danish Research Institute of Translational Neuroscience—DANDRITE
Nordic EMBL Partnership for Molecular Medicine
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet

]]>
ForskningVidenudvekslingLisbeth Heilesen16148340001614834000