Sammen med din gymnasieklasse kan du besøge Institut for Molekylærbiologi og Genetik i Aarhus og høre om udvalgte emner inden for instituttets forskningsområder.
Et typisk arrangement indledes med en kort introduktion til Institut for Molekylærbiologi og Genetik og de mulige studievalg og efterfølges af et foredrag (ca. 45-60 min) afholdt af forskere ansat ved instituttet.
Foredragenes fokus er i store træk fastlagte og kan bruges som supplement til eller perspektivering af biologi- og bioteknologiundervisningen.
Tinna V. Stevnsner
Det er et uundgåeligt faktum at vi ældes – og sidenhen dør. Nogle lever dog længere end andre – og nogle er både psykisk og fysisk friske til det sidste, mens andre er svagelige allerede tidligt i alderdommen. Fremskreden alder er ofte forbundet med sygdomme som f.eks. kræft, sukkersyge og demens. Selvom vi ved, at både arv og miljø spiller en rolle, forstår vi stadig ikke helt de grundlæggende molekylærbiologiske processer, der medfører, at vi ældes. Den nyeste forskning har dog ført til flere relativt veldokumenterede teorier, som forsøger at give en overordnet forklaring på aldringsfænomenet. I foredraget vil nogle af de mere fremherskende molekylærbiologiske aldrings-teorier blive diskuteret, og der vil blive givet eksempler på, hvorledes molekylærbiologisk aldringsforskning udføres i praksis.
Emneord:
Lotte Bjergbæk
For at en celle kan udvikle sig til en kræft celle skal der ske flere uafhængige mutationer eller rearrangementer i arvematerialet. Mutationer/rearrangementer opstår oftest pga skader i arvematerialet og mange af disse skader vil bliver opdaget og repareret uden, at det får uheldige konsekvenser for cellen. Dette foredrag tager sigte på at beskrive, hvorfor mutationer i nogle bestemte gener øger risikoen for at en celle omdannes til en kræftceller. Derudover vil nogle af de cellulære mekanismer, som cellen anvender til at “opdage” og reparere skader blive beskrevet. Der vil blive givet eksempler på den forskning, som udføres i min forskningsgruppe, hvor vi anvender gær, som modelorganisme til at studere, hvorledes skader i vort arvemateriale kan lede til kræft og tidlig aldring.
Emneord:
Pia Møller Martensen
Dette spørgsmål kan ikke besvares entydigt. Mangeårig kræftforskning har bidraget med mange svar angående kræftens gåde. Men som det tit er tilfældet i forskning, afstedkommer svar også nye spørgsmål. Jeg vil i foredraget give eksempler på nogle af de historiske milepæle i kræftforskningen, som har bidraget til en forbedret kræftbehandling i dagens Danmark. Jeg vil dernæst beskrive sygdommen kræft, som den opfattes i dag med en molekylærbiologisk indgangsvinkel. Til slut vil jeg give et eksempel fra mit laboratorium, hvor vi har brugt en musemodel til at studere kostens indflydelse på væksten af kræftknuder.
Emneord:
Claus Oxvig
Foredraget omhandler mulighederne for at drage nytte af forskellige biologiske systemer i udvikling af lægemidler.
Emneord:
