Både klima og økonomi kan være vindere

Ved hjælp af billige målemetoder med høj kapacitet kan kvægavlere reducere mængden af drivhusgas, som deres køer udleder via deres bøvser, samtidig med, at køernes fodereffektivitet forbedres.

27.02.2019 | Janne Hansen

Kobøvsernes indhold af methan kan nedsættes samtidig med at køernes foderudnyttelse forbedres via målrettet avlsarbejde. Foto: Jesper Rais

Det er muligt at forbedre køers udnyttelse af deres foder samtidig med, at køernes udledning af metan reduceres. På den måde bliver både klimaet og landmandens økonomi vindere. Det kan lade sig gøre ved hjælp af allerede tilgængelige målemetoder, der både er billige og har en høj kapacitet. Det fortæller en gruppe forskere fra blandt andet Aarhus Universitet i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Animal.   

Både fodereffektivitet og udledning af metan er arvelige egenskaber hos køer. Begge egenskaber er til en vis grad påvirket af koens vomflora, det vil sige den sammensætning af mikroorganismer, der findes i vommen og som blandt andet hjælper koen med at fordøje græs og andre træstofholdige stoffer. 

Ved at gennemgå litteraturen har forskergruppen konstateret, at der tilsyneladende er en gavnlig sammenhæng mellem mængden af udledt metan pr. kg produceret mælk og koens foderudnyttelse. Sammenhængen er ikke simpel, og en væsentlig del kommer ved at vedligeholdelsesbehovet fortyndes up på en større produktion, mens en modsat rettet effekt kan være en lidt lavere fordøjelighed hos effektive køer. Samlet set tyder det på, at fodereffektive køer udleder mindre metan pr. kg mælk end køer, der er mindre effektive. 

Systematisk registrering er nødvendig

Det, der mangler for at analysere data mere til bunds, er en systematisk registrering af foderoptagelsen og udledning af metan på stor skala. 

- Omkostningerne til systematisk registrering af foderoptagelse og metanudledning har hindret dataanalyse af store kohorter, siger seniorforsker Peter Løvendahl fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet, og hovedforfatter til den videnskabelige artikel.   

I deres gennemgang af litteraturen sammenlignede forskerne forskellige metoder til at udtrykke fodereffektivitet og udledning af drivhusgasser. Herved fandt forskergruppen, at det er nødvendigt at måle foderoptagelse og relaterede egenskaber – ikke mindst kropsvægt og huld – ret nøjagtigt for at få en korrekt vurdering af fodereffektivitet. 

- Det kan dog godt være, at man kan opnå tilstrækkelig nøjagtighed til estimering af avlsværdi ved blot at måle foderoptagelse over korte perioder, siger Peter Løvendahl.    

Forskerne fandt også, at udledninger af metan bør måles under praktiske forhold på kommercielle landbrug. Udledninger kan vurderes nøjagtigt med forholdsvis billige højkapacitetsinstrumenter. 

Vomfloraen spiller på to strenge

Vomfloraen spiller en dobbeltrolle i koens fordøjelse. Den er væsentlig i forbindelse med at nedbryde træstofholdige foderstoffer og trække nødvendige næringsstoffer ud til gavn for koen. På den anden side producerer vomfloraen metan som en del af fordøjelsesprocessen. Metan er en kraftig drivhusgas.   

Der er klare indikationer på, at der er et samspil mellem koen og dens vomflora. Både koen, dens vomflora og interaktionen mellem de to viser genetisk variation og korrelation, så disse egenskaber er nogle, der kan selekteres for. 

Når køer bøvser metan, mister de også energi. Ved at reducere mængden af udledt metan (CH4) skulle der teoretisk blive mere energi tilovers i form af brint (H) til produktion af mælk. 

- Der er brug for flere undersøgelser for at belyse mulighederne og potentialet i dette, siger Peter Løvendahl. 


Du kan læse artiklen “Review: Selecting for improved feed efficiency and reduced methane emissions in dairy cattle” her


Yderligere oplysninger

Seniorforsker Peter Løvendahl
Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
peter.lovendahl@mbg.au.dk, mobil: 4055 3992

Forskning