På vej mod mere klimavenlige og økonomiske køer

Nyheder

Forbedring af køernes fodereffektivitetet ved hjælp af nye genetiske metoder kan skåne miljøet og forbedre landmandens økonomi. Foto: Jesper Rais

23.03.2015 | Bevilling

På vej mod mere klimavenlige og økonomiske køer

Bøvser, blod, mælk og adfærd er nogle af de egenskaber, som kan give et fingerpeg om, hvor effektiv og miljøvenlig en ko er. Forskere fra Aarhus Universitet er med til at udvikle værktøjer, der kan udpege de bedste køer. Det vil gavne både landmandens økonomi og miljøet.

Grise i en sti påvirker hinanden. Derfor vil information om gruppen indgå i avlsarbejdet ved hjælp af nye avlsmetoder. Foto: Jesper Rais

11.03.2015 | Bevilling

Stifællernes påvirkning af den enkelte gris inddrages i avlsarbejdet

Information om grisenes stifæller, avancerede statistiske modeller og genomiske metoder er nogle af de værktøjer, som forskere vil bruge i et forskningsprojekt, der sigter mod at forbedre grisenes velfærd og reducere deres belastning på miljøet.

Forskere fra Aarhus Universitet har lavet den første samlede beskrivelse af giftproteinerne hos gilaøgler. Foto: Simon Bomholt – gilamonsters.dk.

24.02.2015 | Forskning

Kortlægning af øglegift muliggør udvikling af ny medicin

Firben og andre øgler forbindes normalt ikke med gift, men flere øglearter producerer og anvender rent faktisk gift. Den nok mest klassiske gift-producerende øgle er ”the gila monster” – på dansk kaldet gilaøglen. Som de første i verden har en gruppe forskere fra Aarhus Universitet foretaget en samlet beskrivelse af proteinerne i giften. En viden…

Musen til venstre producerer et højt niveau af proteinet stanniocalcin-2 og er derfor meget mindre end den normale mus til højre. Foto: Malene Rune Jepsen
Musen til højre er en såkaldt transgen mus. Den producerer kunstigt et højt niveau af stanniocalcin-2 og udviser derfor stærkt reduceret vækst i forhold til den normale mus til venstre, som er fra samme kuld. Vækstfaktorer kaldet IGF signalerer til celler, at de skal dele sig ved at binde til receptorer på cellens overflade. Signaleringen kontrolleres nøje af IGF-hæmmere, som kan forhindre binding af IGF til dens receptor. Men ved celleoverflader, hvor enzymet PAPP-A er til stede, kan signalering foregå. PAPP-A kløver IGF-hæmmeren og frigiver således aktivt IGF, som starter signalering ind i cellen. Tilstedeværelsen af stanniocalcin-2 (figurens højre halvdel) forårsager inaktivering af PAPP-A - og forhindrer dermed indirekte signalering, celledeling og vækst (foto: Malene Rune Jepsen)

20.02.2015 | Forskning

Protein fundet som årsag til lille vækst

Proteinet stanniocalcin-2 har en stor betydning for cellers vækst, og et forskerhold har nu fundet ud af, hvordan det virker. Dette kan få betydning for at forstå væksten af fx kræftceller.

Hanne Poulsen er blevet tildelt 10 millioner kroner i form af et Lundbeckfond Fellowship til et femårigt forskningsprojekt. (Foto: Lundbeckfonden)
Alle vore celler har brug for at natrium-kalium pumpen fungerer som den skal. Pumpen er en kompleks og fascinerende maskine, der fra sin plads i cellens membran sikrer den rette balance mellem natrium- og kalium-ioner i cellens indre og ydre miljø (Figur: Hanne Poulsen)

05.02.2015 | Bevilling

Ionpumper i celler og deres betydning for nervesygdomme

Mere viden om cellernes ionpumper skal bane vej for forbedrede behandlinger af neurologiske sygdomme. Molekylærbiolog Hanne Poulsen er netop blevet tildelt 10 millioner kroner i form af et Lundbeckfond Fellowship til et femårigt forskningsprojekt.

Viser resultater 1 til 5 ud af 276

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste

Genveje

Projektdag - onsdag d. 15. april 2015

Institut for Molekylærbiologi og Genetik afholder ”Projektdag”, hvor forskere ved instituttet vil præsentere bachelor- og specialeprojekter for interesserede molekylærbiologi-, molekylær medicin- samt bioteknologistuderende.

Projektdagen afholdes onsdag den 15. april 2015 kl.12.30-15 i Vandrehallen ved Aulaen ved Ringgaden (bygning 1413).

Se listen over projekter.

Arrangementer

ons 08 apr
12:00-13:00 | Jeppe Vontillius Auditory, The Lakeside Lecture Theatres
iSEQ lunch seminar series: Mark Robinson: Comparison of methods to detect changes in isoform usage with RNA-seq data
tir 14 apr
13:00-15:00 | Science Park, Conference Room (3130-303)
Invitation to Karen Margrethe Nielsen's 40th Work Anniversary
ons 15 apr
12:30-15:00 | Vandrehallen ved Aulaen ved Ringgaden (bygning 1413)
Projektdag for kommende studerende (Project day for potential students)

Foredragsrækker ved MBG

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 25.03.2015

Kort over placeringen af Institut for Molekylærbiologi og Genetik i Aarhus

Vis detaljeret kort

Instituttets adresser

Institut for Molekylærbiologi og Genetik (MBG)
holder til på fem forskellige adresser:

  • Forskerparken - Gustav Wieds Vej 10, 8000 Aarhus C
  • Biokæden - C.F. Møllers Allé 3, 8000 Aarhus C
  • iNANO - Gustav Wieds Vej 14, 8000 Aarhus C
  • Foulum - Blichers Allé 20, 8830 Tjele
  • Flakkebjerg - Forsøgsvej 1, 4200 Slagelse

Mere information om hvordan du finder disse lokaliteter, og hvem der arbejder hvor


Kontaktinformation

ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik

E-mail: mbg@au.dk
Tlf.: +45 8715 0000
CVR-nr.: 31119103
Momsnr.: 31 11 91 03
EAN-nr. 5798000419964
Stedkode: 2802


Intern information

til medarbejdere og studerende
ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik (MBG)

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
YouTube

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk