Identificering af mekanisme der kan reparere skader på vores arvemasse

Nyheder

Når cellens kopieringsapparat støder på et enkeltstrengs brud i DNA’et, opstår et dobbeltstrengs brud. Dette brud repareres med en mekanisme, som er upræcis (her vist i rød). For at undgå større områder i DNA’et, hvor der inkorporeres fejl, benytter cellen en nuklease (Mus81), som er i stand til mindske den distance, hvor upræcis kopiering sker (Foto: Colourbox; skitse: Lotte Bjergbæk)

24.08.2015 | Forskning

Identificering af mekanisme der kan reparere skader på vores arvemasse

En af de mest hyppige former for skade i arvemassen er brud på den ene af strengene i vores DNA. Forskere har nu fundet en mekanisme, der naturligt kan reparere disse brud og dermed være med til at undertrykke udviklingen af kræft.

Figur. A. Methylfosfat. B. Methylfosfonat. Fosfonatforbindelser er karakteriseret af en direkte kobling mellem kulstof (C) og fosfor (P), markeret med rødt. C. Den molekylære struktur af C-P lyase kernekomplekset (Figur: Ditlev E. Brodersen, Aarhus Universitet)
Det danske forskerhold bag artiklen i tidsskriftet <em>Nature</em>; fra venstre: Bjarne Jochimsen, Lan Bich Van, Morten Kjeldgaard, Paulina Seweryn, Bjarne Hove-Jensen og Ditlev E. Brodersen (Foto: Lisbeth Heilesen, Aarhus Universitet)
Det britiske forskerhold: Lori A. Passmore og Christopher J. Russo (Foto: Martin Phelps, Medical Research Council, Cambridge)

17.08.2015 | Forskning

Bakteriernes hemmelige våben mod pesticider og antibiotika afsløret

Bakterier udviser en ekstrem tilpasningsevne, der sætter dem i stand til at overleve under de mest ubarmhjertige forhold. Nye forskningsresultater produceret af danske og britiske forskere afslører nu de molekylære detaljer bag ét af bakteriernes hemmelige våben i kampen for overlevelse under meget næringsfattige og endog giftige forhold.

<strong>Uinficeret og inficeret rodknolde</strong>. Uinficeret rodknold induceret af <em>M. loti</em> bakterier der danner inkompatible exopolysaccharider  (til venstre) og inficeret kvælstoffikserende rodknold induceret af <em>M. loti</em> bakterier der danner kompatible exopolysaccharider (til højre). (Figur: Yasuyuki Kawaharada, Aarhus Universitet)
Forskerholdet bag de nye forskningsresultater i <em>Nature</em>fra Danmark, New Zealand og USA. (Foto: Lisbeth Heilesen, Aarhus Universitet)

08.07.2015 | Forskning

Bakterier twitter til planter

Et internationalt forskerhold forankret på Aarhus Universitet har opdaget, hvordan bælgplanter er i stand til at skelne nyttige og skadelige bakterier fra hinanden. Disse forskningsresultater giver en bedre forståelse for, hvordan planter, dyr og mennesker interagerer med bakterier i deres miljø og forsvarer sig mod skadelige infektioner. Denne…

RNA med poly(A)-hale bliver produceret i cellens kerne. Hvis Nab2 er til stede, binder den til poly(A) halen, og mRNA transporteres til cytoplasma (”export”), hvor det bliver brugt som skabelon for proteinsyntese (”translation”). Hvis Nab2 ikke er til stede i kernen, er poly(A) halerne ubeskyttede, og mRNAet fordøjes af RNA-nedbrydende enzymer kaldet Rrp6 og Dis3 (”nuclear decay”). Figur: Manfred Schmid.

26.06.2015 | Forskning

Overraskende ny mekanisme bag regulering af genekspression

Nye forskningsresultater kortlægger funktionen af et protein, der spiller en vigtig rolle i nerveceller. Yderligere undersøgelser af mekanismen kan føre til en forståelse af, hvordan skader på nerveceller opstår, når proteinet er muteret.

Figuren viser rodknolde, der er koloniseret af symbionter (grøn) og af endofytter (rød). Både symbionter og endofytter får adgang til rodknolden via infektionstråde induceret af symbionten. Endofytten koloniserer effektivt både intra- og intercellulære områder i knolden.

22.06.2015 | Forskning

Bælgplanter kontrollerer infektion af rodknolde med gavnlige og ikke-patogene bakterier

Nye forskningsresultater viser, at bælgplanter selektivt regulerer symbiotiske (gavnlige) og endofytiske (ikke-patogene) bakteriers adgang til rodknolde. Dette giver et solidt grundlag for at identificere og udvælge gavnlige endofytiske bakterier sammen med meget effektive kvælstofbindende knoldbakterier til anvendelse som biogødning i bæredygtigt…

Viser resultater 1 til 5 ud af 293

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste

Genveje

Arrangementer

tor 04 sep
13:00-15:00 | Building 3130, room 303, Department of Molecular Biology and Genetics, Aarhus University, Gustav Wieds Vej 10C, Aarhus University
Ewa Terczyńska-Dyla: How the genetic background influences our ability to combat hepatitis C virus infection
fre 28 aug
10:00-12:00 | Building 3130, room 303, Aarhus University, Gustav Wieds Vej 10C
PhD defence: Oleg Sitsel: Determining the structure and function of heavy metal ATPases
man 31 aug
09:15-10:00 | The physiology Aud., Dept. Biomedicine, building 1162-013, Ole Worm’s Allé 3,
DANDRITE lecture: Oliver B. Clarke: Structural studies of ryanodine receptor gating by cryoelectron microscopy
man 31 aug
10:00-12:00 | Research Center Flakkebjerg, Aarhus University, Forsøgsvej 1, 4200 Slagelse
Qualifying exam: Zelalem Eshetu Bekalu: Proteinaceous inhibitors of fungal phytases in cereals: significance in feed

Foredragsrækker ved MBG

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 27.08.2015

Kort over placeringen af Institut for Molekylærbiologi og Genetik i Aarhus

Vis detaljeret kort

Instituttets adresser

Institut for Molekylærbiologi og Genetik (MBG)
holder til på fem forskellige adresser:

  • Forskerparken - Gustav Wieds Vej 10, 8000 Aarhus C
  • Biokæden - C.F. Møllers Allé 3, 8000 Aarhus C
  • iNANO - Gustav Wieds Vej 14, 8000 Aarhus C
  • Foulum - Blichers Allé 20, 8830 Tjele
  • Flakkebjerg - Forsøgsvej 1, 4200 Slagelse
  • MBGs undervisningslokaler - C.F. Møllers Allé 4, 8000 Aarhus C

Mere information om hvordan du finder disse lokaliteter, og hvem der arbejder hvor


Kontaktinformation

ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik

E-mail: mbg@au.dk
Tlf.: +45 8715 0000
CVR-nr.: 31119103
Momsnr.: 31 11 91 03
EAN-nr. 5798000419964
Stedkode: 2802


  • MBG's kontaktpersoner ved fakultetet (ST)

Intern information

til medarbejdere og studerende
ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik (MBG)