Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

DNA-teknologi kan redde fremtidens mad

Ny genetisk teknologi har de seneste fem år skabt en revolution i dansk landbrug. Produktionen er steget, køerne er blevet sundere, og teknologien kan udbredes og skaffe mere klimavenlig mad til klodens mange indbyggere.

02.01.2014 | Hans Plauborg

Ny genetisk teknologi har de seneste fem år skabt en revolution i dansk landbrug. Produktionen er steget, køerne er blevet sundere, og teknologien kan udbredes og skaffe mere klimavenlig mad til klodens mange indbyggere (Foto: Linda Søndergaard Sørensen)

Bernt Guldbrandtsen

Det er formentlig gået hen over hovederne på de fleste, at der er sket en revolution i dansk kvægavl siden 2008. I hvert fald med mindre man hører til dem, der nærstuderer nyhederne fra landbrugssektoren. Det teknologiske gennembrud hedder genomisk selektion og handler kort fortalt om at udvælge avlsdyr ved at kigge direkte på dyrenes kromosomer via en blod- eller vævsprøve, der analyseres på en dna-chip.

På den måde kan man langt hurtigere end tidligere vurdere, om dyret egner sig til avl. Før 2008 måtte man først vente på, at en avlstyr fik cirka 120 døtre og derefter igen vente på at se, om døtrene blev til sunde og højtydende malkekvæg.

- Vi regner med, at teknologien giver 50 procent større fremgang, siger lektor Bernt Guldbrandtsen fra Center for Kvantitativ Genetik og Genomstudier på Aarhus Universitet.

Mindre klimabelastning

En større del af fremgangen end tidligere skyldes ifølge Bernt Guldbrandtsen, at dyrene bliver sundere og mere frugtbare. Fremover kommer teknologien også til at betyde, at man eksempelvis kan fremavle køer, der æder mindre og belaster klimaet mindre per liter mælk og samtidig leverer produkter, der er mere ernæringseffektive.

- De ting er svære og dyre at måle på i dag, men genomisk selektion åbner for, at de inddrages i avlen, fortæller Bernt Guldbrandtsen, der gerne kalder genomisk selektion for en revolution i landbruget.

- Avlsarbejdet handler om at lave sundere og mere produktive dyr, og den her teknologi har gjort os langt bedre til netop det.

Stadig stort potentiale

Genomisk selektion er også ved at blive udbredt i svineavlen og er tilmed så småt begyndt at finde vej til arbejdet med korn- og græsarter.

Det åbenlyse spørgsmål er selvfølgelig, om teknologien kan udbredes til resten af verden, så vi kan skaffe mælk, kød og brød til op mod ni mia. mennesker i 2050.

- Den kan udbredes til de lande, der har en infrastruktur, som gør det muligt at gennemføre de nødvendige test, og har de nødvendige data, siger Bernt Guldbrandtsen.

Aarhus Universitetet samarbejder med forskere fra bl.a. Kina, Indien og Brasilien, og det er lande, som ifølge Bernt Guldbrandtsen vil kunne udnytte teknologien.

- Og den er jo i høj grad værd at udbrede, for vi ved jo, at vi skal finde mad til langt flere mennesker, uden at vi smadrer kloden ved det, siger Bernt Guldbrandtsen.


Interview med lektor Bernt Guldbrandtsen:


Yderligere oplysninger

Lektor Bernt Guldbrandtsen
Center for Kvantitativ Genetik og Genomstudier (QGG)
Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
e-mail: bernt.guldbrandtsen@agrsci.dk, telefon: 8715 8023

Offentligheden / Pressen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik