Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Europæisk forskernetværk dannet om metanudfordringer og genetik hos drøvtyggere

Forsker fra Aarhus Universitet er sammen med hollandsk kollega i spidsen for nyt EU-støttet netværk, der blandt andet skal forbedre målinger af drøvtyggeres udledninger af metan, som skader klimaet.

28.05.2013 | Søren Tobberup Hansen

Målinger af køers metanudledning er omdrejningspunktet for et nystartet forskernetværk, der har modtaget fire mio. kr. over de kommende fire år. Postdoc Jan Lassen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet skal sammen med en hollandsk kollega står i spidsen for netværket. Foto: Søren Tobberup Hansen, AU

Flere end 50 forskere fra mere end 20 lande i Europa er gået sammen i et netværk, der skal samle den eksisterende viden fra igangværende forskningsprojekter om genetik og metanudledning fra drøvtyggere som køer, geder og får.

Projektet METHAGENE er et såkaldt EU COST-Action-projekt, der netop har modtaget fire mio. kr. fra EU til at dække rejseomkostninger og understøttelse af netværksaktiviteter. I spidsen for netværket står postdoc Jan Lassen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet og en forskerkollega i Holland.

- Forskerne i netværket repræsenterer forskningsprojekter med samlede budgetter på 39 mio. euro, og vi arbejder alle med forskellige metoder til at måle den klimaskadelige metan, der udledes fra køerne, når de omsætter deres foder i vommen. Målemetoderne, der i sidste ende anvendes for at foretage en genetisk selektion af de køer, som udleder mindst metan, er forskellige, og vi skal i netværket standardisere metoderne og få det mest mulige ud af eksisterende data, forklarer Jan Lassen.

Han har de senere år beskæftiget sig med metanudledningen hos specielt køer, og de foreløbige resultater tyder på, at der er en sammenhæng mellem udledningen af metan og udnyttelsen af foder.

- Der er korrelerede sammenhænge mellem de køer, som er gode til at udnytte foderet og den mængde metan, de udleder. Er koen god til at udnytte foderet er dens udledning af metan mindre, siger Jan Lassen, som dog understreger, at han endnu ikke er i stand til at foretage en genetisk selektion, der kan sikre lav metanudledning og samtidig bevare en høj reproduktion og mælkeydelse.

Den manglende genetiske selektion for metanudledning skyldes blandt andet, at Jan Lassen ikke har tilstrækkelige målinger, og det kan METHAGENE-projektet være med til at afhjælpe.

- Jeg har målinger fra omkring 2000 køer, men tilsammen vil vi i netværket have langt flere data, som vi kan sammenholde. Derved vil vi kunne arbejde sammen om en fælles database med et samlet datasæt, og det er en fordel for alle medvirkende forskere, vurderer Jan Lassen.

Hensigten med det nyoprettede netværk er, at de involverede forskere kan bidrage med deres forskning på tværs af deltagerne. Jan Lassen vil foruden målinger fra køers metanudledning, der er foretager med et ”snifferapparat”, som har været opsat over køerne, når de har fået kraftfoder ved et automatisk malkesystem, bidrage med forskning, der forsøger at anvende mælkeprøver til at afdække køernes metanudledning.

- Jeg arbejder sammen med andre forskere fra Aarhus Universitet i et andet forskningsprojekt med at anvende mælkeprøver for at se, om vi ad den vej kan lokalisere en sammenhæng til metanudledningen. Setup’et med mælkeprøver er langt nemmere at anvende end den anden metode med en sniffer, siger Jan Lassen og forklarer, at mælkeprøven anvendes for at se en sammenhæng mellem koens udåndingsluft og mælkens profil i form af fedtsyresammensætningen, metabolitter og proteiner.

Som reglerne er i dag har mængden af metanudledning fra køer ikke betydning for den enkelte landmand, men fremtiden kan meget vel resultere i, at meget metanudledning vil koste den enkelte landmand dyrt.

- I dag har landmanden ikke noget incitament til at gøre noget for at sikre, at udslippet af metan er særligt stort, men den kan ændre sig fremover, hvis erhvervet bliver reguleret efter udledningen, pointerer Jan Lassen.

Netop de økonomiske aspekter ved metanudledningen bliver også en mindre del af det nydannede netværks arbejde, som foreløbig skal løbe over de kommende fire år.

Målet for netværkets arbejde står klart for Jan Lassen, hvis han skuer frem til 2017.

- Jeg tror og håber på, at vi til den tid er lykkedes med at udveksle brugbare erfaringer, som kan munde ud i, at vi får standardiseret de forskellige målemetoder, vi anvender i dag. Endvidere forventer jeg, at vi i Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning bevarer den internationale førertrøje inden for sammenhængen mellem genetiske profiler og metanudledning, som vi har i dag, siger Jan Lassen.


Mere information

Postdoc Jan Lassen
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet
telefon: 8715 7936, e-mail: jan.lassen@agrsci.dk

Offentligheden / Pressen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik