Gener viser vej til bedre behandling af smitsom leverbetændelse

En af de mest almindelige årsager til smitsom leverbetændelse er en virusinfektion i leveren med Hepatitis C virus. Sygdommen kan behandles medicinsk, men ikke alle patienter bliver raske af den behandling, vi har i dag. Ny forskning viser, at responsen på den medicinske behandling i meget høj grad afhænger af genetiske faktorer.

05.01.2015 | Christina Troelsen

Ph.d.-studerende Ewa Terczynska-Dyla og lektor Rune Hartmann bag de nye forskningsresultater, der peger på, at det er muligt at udvikle nye behandlinger af smitsom leverbetændelse, som passer til den enkelte patients genetiske arv. Foto: Lisbeth Heilesen.

Vores bedste forsvar mod virusinfektioner er immunforsvaret. Men vi mennesker er forskelligt udrustet hvad angår vort immunforsvar. De senere års forskning har vist, at vores genetik i høj grad bestemmer, hvor gode vi er til at gå i krig mod virusinfektioner. Nu viser det sig, at nogle af de gener, der er gode for immunforsvaret samtidig kan spænde ben for den medicinske behandling.

En infektion med Hepatitis C virus (HCV) kan forårsage en kronisk betændelsestilstand i leveren, som langsomt nedbrydes, og i nogle tilfælde opstår der leverkræft. Man kan behandle sygdommen med antiviral medicin, men patienterne reagerer forskelligt på behandlingen, og ikke alle bliver raske.

Nu har en international forskergruppe ledet fra Aarhus Universitet fundet ud af, hvorfor nogle patienter bliver raske af behandlingen, mens den ikke virker for andre. Resultatet af behandlingen afgøres i meget høj grad af den enkelte patient genetiske arv. Og til deres store overraskelse viser det sig, at det er variationer i vores gener for proteinet Interferon Lambda 4, der afgør, om vi responderer godt eller dårligt på behandlingen.

”Vores forskning har vist, at genetiske mutationer, der mindsker aktiviteten af Interferon Lambda 4 proteinet, giver patienterne en væsentligt bedre chance for at klare infektionen. Eller sagt på en anden måde, så er et funktionelt Interferon Lambda 4 protein skadeligt under en infektion med HCV. Det er paradoksalt, fordi Interferon Lambda 4 er en essentiel del af vores immunforsvar mod virusinfektioner og altså derfor burde have en positiv effekt,” siger Rune Hartmann, lektor på Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet.

Paradokset i laboratoriet

Interferon Lambda 4 er medlem af en familie af proteiner kaldet Interferoner (navngivet efter deres evne til at interfere med virus), som er en essentiel del af vores immunforsvar mod virusinfektioner. De virker ved at starte et program i cellerne, der bekæmper virusinfektioner og dermed gør cellerne modstandsdygtige overfor virus.

Forskergruppens undersøgelser har vist, at Interferon Lambda 4 proteinet har en kraftig antiviral aktivitet i laboratoriet, og på alle måder opfører sig som et hvert andet medlem af Interferon-familien. Men selv om Interferon Lambda 4 er antiviralt i laboratoriet, har forskningen også tydeligt vist, at det virker modsat i patienterne. Det er der, paradokset opstår. Forskerne har en mulig forklaring på, hvorfor det sker:

”Vores hypotese er, at Interferon Lambda 4 kommer til at forvirre andre dele af immunforsvaret, og at HCV-virusset er i stand til at udnytte dette,” siger ph.d.-studerende Ewa Terczynska-Dyla, som også har deltaget i forskningsprojektet.

Mulighed for bedre behandling

Forskningsresultaterne fra Aarhus Universitet peger på, at det er muligt at udvikle nye behandlinger af smitsom leverbetændelse, som passer til den enkelte patients genetiske arv. Det kan både være medicin rettet specifikt mod Interferon Lambda 4, men det kan også være tilpasning af den normale behandling, alt efter om patienterne har et fuldt funktionelt Interferon Lambda 4 gen, eller om de har en version med enten nedsat eller slet ingen aktivitet.

Den sidste gruppe af patienter er langt den største i Danmark og skal ikke have nær så lang en behandling for at blive raske. Det er dermed godt både for patienterne, da de slipper for unødvendig behandling og godt for de offentlige medicinudgifter, da HCV-medicinen er meget dyr.  

Forskerne vil nu arbejde videre på at forstå de grundlæggende mekanismer, der gør at Interferon Lambda-generne er så vigtige for vores evne til at bekæmpe leverbetændelse som skyldes HCV-virus.

Resultaterne er publiceret i tidskriftet Nature Communications.


Yderligere information:

Lektor Rune Hartmann
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet
Tlf: 2899 2578
Email: rh@mbg.au.dk

Ph.d.-studerende Ewa Terczynska-Dyla
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet
Tlf: 8715 6638
Email: ewat@mbg.au.dk

Forskning