Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Jan Lassen vicepræsident i Europæisk Kommission

Jan Lassen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik er valgt som vicepræsident i en forskningskommission i European Federation of Animal Science (EAAP).

15.09.2015 | Janne Hansen

Projekt seniorforsker Jan Lassen er valgt som ny vicepræsident for den husdyrgenetiske kommission under EAAP - European Federation of Animal Science. Arkivfoto

Projektseniorforsker Jan Lassen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet er valgt som ny vicepræsident for den husdyrgenetiske kommission (Commission on Animal Genetics) i den europæiske forening af husdyrforskere EAAP (European Federation of Animal Science). 

Kommissionen beskæftiger sig med alle aspekter af de genetiske mekanismer, der ligger til grund for ydelse, fænotype og adfærd hos husdyr samt alle aspekter af, hvordan disse egenskaber kan modificeres via avlsarbejde.

- Kommissionen er meget godt profileret på den årlige konference i EAAP, men mit mål er også at forbedre synligheden og aktivitetsniveauet i mellem konferencerne, siger Jan Lassen, hvis periode som vicepræsident varer tre år fra september 2015 til august 2018. Han blev valgt blandt fire kandidater og fik over halvdelen af stemmerne.


Yderligere oplysninger:

Projektseniorforsker Jan Lassen
Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
e-mail: jan.lassen@mbg.au.dk, telefon: 8715 7936

Navne