Aarhus Universitets segl

Jørn Rind Thomasen: Mindre udbredte malkekvægracer udfordret af ny genteknologi: Genetiske test af køer er vejen frem.

Ph.d.-forsvar, fredag den 17. maj 2013. Cand.Agro. Jørn Rind Thomasen.

Jørn Rind Thomasen

Genomisk selektion er nyt redskab i kvægavlen, der gør det muligt at udvælge unge avlsdyr mere sikkert på basis af en genetisk test. Metoden har allerede vundet stor udbredelse i såvel Danmark som i udlandet, men med varierende succes. Genomisk selektion virker nemlig ikke nær så effektivt i de mindre udbredte malkekvægracer, som f.eks. Dansk Jersey, sammenlignet med den verdensomspændende sortbrogede Holstein malkekvægrace.
I et treårigt erhvervs ph.d.-projekt gennemført i samarbejde med Aarhus Universitet, kvægavlsforeningen VikingGenetics og Styrelsen for Forskning og Innovation har Jørn Rind Thomasen undersøgt, hvordan Genomisk selektion kan udvikles til også at blive et effektivt avlsredskab til brug indenfor de mindre udbredte malkekvægracer så som Dansk Jersey.

Ph.d.-projektet viser, at der er brug for en mere sikker bestemmelse af avlsdyrenes genetiske værdi indenfor racen Dansk Jersey. Udover internationalt samarbejde er genetiske tests af et stort antal køer en farbar vej til at forbedre sikkerheden, og man kan på denne måde bevare konkurrenceevnen for mindre udbredte kvægracer. Foruden at øge den genetiske fremgang vil genetiske tests af køer ligeledes bidrage til at bevare den genetiske variation i malkekvægracen Dansk Jersey.

Ph.d.-studiet er gennemført ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Science and Technology, Aarhus Universitet. 

Tid: Fredag den 17. maj 2013, kl. 9.00
Sted: Mødelokale 2, Forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet
Afhandlingens titel: Genomic selection in small dairy cattle populations
Kontaktinfo: Jørn Rind Thomasen, e-mail: Jorn.RThomasen@agrsci.dk 
Bedømmelsesudvalg:
Dr. Jarmo Juga, Department of Agricultural Sciences, University of Helsinki, Finland
Seniorforsker Mario Calus, Animal Breeding and Genomics Centre, Wageningen University, Holland Professor Just Jensen (formand), Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
Hovedvejleder:
Lektor Bernt Guldbrandtsen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
Medvejledere:
Centerleder Mogens Sandø Lund, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
Seniorforsker Anders Christian Sørensen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
Forsknings- og Udviklingschef Søren Borchersen, VikingGenetics
Sprog: Ph.d.-afhandlingen forsvares på engelsk. 

Forsvaret er offentligt.
Afhandlingen ligger til gennemsyn hos Graduate School of Science and Technology/GSST, Ny Munkegade 120, bygning 1521, lokale 112, 8000 Aarhus C.