Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Kortlægning af øglegift muliggør udvikling af ny medicin

Firben og andre øgler forbindes normalt ikke med gift, men flere øglearter producerer og anvender rent faktisk gift. Den nok mest klassiske gift-producerende øgle er ”the gila monster” – på dansk kaldet gilaøglen. Som de første i verden har en gruppe forskere fra Aarhus Universitet foretaget en samlet beskrivelse af proteinerne i giften. En viden som ikke alene giver indsigt i funktion og evolution af giftproteiner, men som også kan vise sig at være relevant i forbindelse med udvikling af nye typer medicin.

24.02.2015 | Lisbeth Heilesen

Forskere fra Aarhus Universitet har lavet den første samlede beskrivelse af giftproteinerne hos gilaøgler. Foto: Simon Bomholt – gilamonsters.dk.

Gift og øgler

Gilaøgler og vorteøgler er de klassiske giftproducerende øgler. For nyligt har man dog vist, at gift også anvendes af flere andre arter, f.eks. af de frygtindgydende komodovaraner, som er de største nulevende øgler. Øglegift har flere lighedspunkter med slangegift, og i øjeblikket er teorien, at giftproduktionsapparatet hos øgler og slanger er beslægtede, men har udviklet sig i forskellige retninger. Gila- og vorte-øgler anvender hovedsageligt gift til at forsvare sig med, mens slanger benytter gift til at angribe byttedyr, men sammensætningen af giftproteiner hos slanger og øgler minder om hinanden.

Potentialet i gift

Giftforskning er et stort forskningsfelt, især på grund af giftproteiners farmaceutiske potentiale. Ideen er her, at giftproteiner er i stand til at påvirke kroppens celler; i for store mængder kan det være skadeligt, ja i nogle situationer ligefrem dødeligt, men hvis den rigtige dosis benyttes, kan forskellige sygdomme behandles med proteiner fra gift. F.eks. kan slangeproteiner, som normalt fungerer ved at få byttedyr til at forbløde, i mindre doser bruges i behandlingen af blodpropper.

Ligeledes arbejder man i dag på udviklingen af edderkoppegiftproteiner til smertelindring. Også gilaøgler, som de århusianske forskere har fokuseret på, bliver i dag benyttet i farmaceutisk sammenhæng. Gilaøglerne producerer et mindre gift-protein, exendin-4, som bruges til behandling af diabetes/fedme, og som er en konkurrent til Novo Nordisks Victoza.

Nye giftproteiner identificeret

I Aarhus-studiet har man anvendt metoden ”proteomics” til at lave den første samlede beskrivelse af giftproteinerne hos gilaøgler. Tidligere har man renset enkelte proteiner op fra gilaøglernes gift, f.eks. exendin-4. Det har givet en lang række interessante resultater, men en samlet analyse af alle giftproteinerne er ikke tidligere blevet lavet, og derfor har man nemt kunne overse potentielt vigtige komponenter i giften.

Det har ikke været ligetil at lave en samlet analyse af giftens proteinsammensætning: 

”Arbejdet har været besværliggjort af, at der ikke findes et gilaøglegenom, og genomer er det kort, som man normalt navigerer efter, når man laver protein-identikationer med proteomics,” udtaler Kristian Wejse Sanggaard. ”Derfor har vi brugt en mere manuel tilgang til at identificere proteinerne i gilaøglens gift. Det er lykkedes, og vi har bl.a. identificeret 19 proteiner, som man ikke tidligere vidste var til stede i giften,” slutter han.

Ud fra identifikationerne har forskerne opnået fornyet indsigt i funktionen af gift-proteinerne og fået et større overblik over gift-proteiners evolutionære sammenhænge. Derudover er der nu nye proteiner, der potentielt kan bruges til at udvikle fremtidig medicin.


Resultaterne er netop blevet offentliggjort i Journal of Proteomics og i en ledsagende Data in Brief artikel.

Projektet er et samarbejde mellem Naturhistorisk Museum, Institut for Bioscience og Institut for Molekylærbiologi og Genetik alle Aarhus Universitet.


Mere information

Kristian Wejse Sanggaard
Institut for Molekylærbiologi og Genetik/iNANO
Aarhus Universitet
kws@mbg.au.dk; Tlf.: 2374 1497

 

Forskning