Lei Zhou: Genomisk prædiktion på tværs af malkekvægspopulationer- og racer
Ph.d. forsvar, onsdag d. 29. Januar, 2014. Lei Zhou
Under sit PhD stadium har Lei Zhou forsket i anvendelse af information på tværs af malkekvægsracer, herunder dansk og kinesisk Holstein, samt nordisk (dansk, svensk, finsk) og norsk rødt malkekvæg, til genomisk prædiktion. Hans resultater viser at sikkerheden for genomisk prædiktion i kinesisk Holstein øges signifikant når dansk Holstein inkluderes i referencepopulationen. Kombination af nordisk og norsk rødt malkekvæg gav også anledning til en forøgelse af prædiktionssikkerheden for begge populationer. Ved kombination af Holstein og rødt malkekvæg fandtes dog ingen signifikant forøgelse af prædiktionssikkerheden.
Leis forskning peger på at sikkerheden for genomisk prædiktion hovedsagligt afhænger af slægtskabet mellem reference- og valideringspopulationen, og i mindre grad af koblingsuligevægten mellem genomiske markører og kausative mutationer. Genomisk prædiktion på tværs af fjernt beslægtede racer var dermed ikke en succes når G-BLUP modellen anvendtes til prædiktion.
Ph.d.-studiet er gennemført ved Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Science and Technology, Aarhus Universitet.
Tid: Onsdag d. 29 januar 2014, kl 9:00
Sted: Auditoriet, AU Foulum
Afhandlingens titel: Genomic prediction across dairy cattle populations and breeds. Komtakt: lei.zhou@agrsci.dk, tel.: +45 5012 2956
Bedømmelsesudvalg:
Dr. Donagh Berry, Animal & Grassland Research and Innovation Centre, Teagasc, Moorepark, Fermoy, Co. Cork, Ireland.
Dr. Noelia Ibanez-Escriche, Institute of Agrifood Research and Technology (IRTA), Catalonia, Spain.
Prof. Just Jensen (chair), Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
Main supervisor:
Dr. Guosheng Su, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus UniversitetCo-supervisors:
Prof. Mogens Sandø Lund, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus UniversitetDr. Yachun Wang, College of Animal Science and Technology, China Agriculture University
Sprog: Phd Afhandlingen forsvares på engelsk
PhD forsvaret er åbent for offentligheden
Afhandlingen er tilgængelig hos the Graduate School of Science and Technology/GSST, Ny Munkegade 120, bygning 1521, rum 112, 8000 Aarhus C.