Louise Berkhoudt Lassen: Undersøgelser af to kræft-relevante gener - Septin9 og Nras
Ph.d.-forsvar, onsdag 17. oktober, kl. 12:00. Cand.scient Louise Berkhoudt Lassen.
Viden om gener involveret i hæmotologiske kræftsygdomme er vigtig for udviklingen af nye behandlingsformer. I dette PhD-projekt er funktionen af to kræft-relevante gener undersøgt. Septin9 er vigtig for celledelingsprocessen, og vi har undersøgt funktionen nærmere i specielle genetisk modificerede celler og mus, som mangler Septin9 genet, og fundet, at Septin9 er vigtig for en bestemt type af celler i immunforsvaret, T-celler. Ved hjælp af en teknik, hvor cellerne farves med fluorescerence stoffer, opdagede vi, at T-celler havde sværere ved at udvikles fra et bestemt stadium (det dobbelt negative stadium) men at såkaldte huske-T-celler var opregulerede.
Nras er i blandt de mest potente gener i forhold til udvilking af kræft. Ved hjælp af speciel teknik, hvor vi kan styre niveauet af Nras ekspression i specifikke væv i mus, fandt vi, at en kraftig opregulering (25 gange)var årsag til, at musene døde kort tid efter deres fødsel. En dybdegående analyse af musene viste, at de led af granolucytose, samt at antallet af T-celler var forhøjet i milten. Den forstørrede population af granolucytter var hoversageligt umodne celler, og desuden fandt vi en nedgang i antallet af en anden type celler, monocytter, hvilket tyder på, at Nras opreguleringen medfører et skift i udviklingen af monocytter og granulocytter ved dirigere for mange celler i granulocyt-udviklingsretningen.
Analysen af de to funktionelt meget forskellige gener viser fatale konsekvenser af ubalancen eller fraværet af et enkelt gen, som er vigtig i den fremtidige forståelse for de bagvedliggende genetiske ændringer under udviklingen af kræft.
Tid: Onsdag d. 17. oktober, kl. 12:00
Sted: 1253-317, William Scharft Auditoriet
Afhandlingens titel: Functional analysis of the proto-oncogenes Septin9 and Nras
Kontaktinfo: Louise Berkhoudt Lassen, lbl@mb.au.dk
Bedømmelsesudvalg: Professor S.E. Hilary Russell, Department of Molecular Oncology and Pathology and Laboratory Medicine, King Faisal Specialist Hospital and Research Centre, Riyadh, Saudi Arabia; Professor Bo Porse, Finsenlaboratoriet, Rigshospitalet, Copenhagen og Claus Oxvig (formand), Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
Hovedvejleder: Ernst-Martin Füchtbauer
Sprog: Afhandlingen forsvares på engelsk
Forsvaret er offentligt.
Afhandlingen ligger til gennemsyn hos Graduate School of Science and Technology/GSST, Ny Munkegade 120, bygning 1521, lokale 112, 8000 Aarhus C.