Aarhus Universitets segl

Rasmus Froberg Brøndum: Forbedring af genetisk evaluering ved udnyttelse af information på tværs af racer og mønstre i DNA

Ph.d.-forsvar, fredag d. 14. juni 2013. Cand.scient. Rasmus Froberg Brøndum

Rasmus Froberg Brøndum

Produktionen og sundheden i en malkekvægbesætning afhænger ikke kun af udefrakommende faktorer, som f.eks. fodring og miljø, men også i høj grad af de enkelte dyrs genetiske niveau. Der er derfor stort potentiale for at øge såvel det økonomiske udbytte som dyrenes velfærd over tid, ved at udvælge dyr med højt genetisk niveau som forældre for den næste generation. Udvælgelsen af disse dyr er i nyere tid blevet mere præcise, da man nu kan evaluere et dyrs avlspotentiale direkte ud fra deres DNA vha. en metode kendt som ’genomisk prædiktion’.


I sit ph.d.-projekt har Rasmus Froberg Brøndum arbejdet med forskellige metoder til at forbedre genomisk prædiktion ved at kombinere DNA data fra kvægpopulationer på tværs af racer og landegrænser. Resultaterne af projektet har vist, at for tæt beslægtede kvægpopulationer er det muligt at øge sikkerheden ved at kombinere data. Derudover kan metoder, der genkender mønstre i DNA, benyttes til at øge mængden af tilgængelig DNA data med høj sikkerhed. Det betyder, at man kan anvende mindre og dermed billigere DNA datasæt med kun en mindre reduktion i sikkerheden af den genomiske prædiktion.
Resultater fra projektet anvendes i dag i den rutinemæssige evaluering af kvæg i Danmark, Sverige og Finland.


Ph.d.-studiet er gennemført ved Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Science and Technology, Aarhus Universitet.


Tid: Fredag den 14. juni 2013, kl. 13.30
Sted: Auditoriet, Forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet
Afhandlingens titel: Genomic Predictions Using Combined Populations and SNP Marker Panels
Kontaktinfo: Rasmus F. Brøndum, email: rasmusf.brondum@agrsci.dk, tlf: 8715 4984
Bedømmelsesudvalg:
Professor Theodorus Meuwissen, Department of Animal and Aquacultural Sciences, The Norwegian University of Life Sciences (UMB), Norway
Senior Research Scientist Didier Boichard, Génétique Animale et Biologie Intégrative (GABI), Institut National de la Recherche Agronomique (INRA), France
Professor Just Jensen (formand), Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
Hovedvejleder:
Seniorforsker Guosheng Su, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
Medvejleder:
Professor Mogens Sandø Lund, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
Sprog: Ph.d.-afhandlingen forsvares på engelsk.

Forsvaret er offentligt.
Afhandlingen ligger til gennemsyn hos Graduate School of Science and Technology/GSST, Ny Munkegade 120, bygning 1521, lokale 112, 8000 Aarhus C.