Bedre dyrevelfærd, forbedret indtjening i svineproduktionen og reduceret udledning af næringsstoffer fra landets grise som følge af forbedret avlsfremgang.

Det er nogle af de forventede konkrete gevinster ved et fem-årigt forskningsprojekt om genomisk selektion, som er godt halvvejs.

Forskere ved Aarhus Universitet samarbejder i projektet med Videnscenter for Svineproduktion om at udvælge de søer og svin, som kan danne grundlag for forbedrede egenskaber, der i sidste ende kan komme svineerhvervet til gode. Hertil anvendes blandt andet genomisk selektion.

Projektet har hidtil fokuseret på søerne, hvor genomisk selektion allerede er blevet implementeret i avlsprogrammet for de tre svineracer. Det forventes at forøge avlsfremgangen med 15 til 25 procent. 
Nu fokuserer forskerne på slagtesvinet, som er en treracet krydsning mellem svineracerne Landrace, Yorkshire og Duroc.

- Genomisk selektion skal bidrage til at forbedre egenskaber hos slagtesvinet med direkte relation til produktionen og kvaliteten af svinekød. Der vil være fokus på at forbedre kødkvaliteten gennem måling af pH og ornelugt i slagtekroppen. Genetisk forbedring af disse egenskaber vil styrke slagtekroppens værdi og mindske madspildet gennem mindre slagtesvind og mindre fedtaffald, forklarer Ole Fredslund Christensen, projektleder og seniorforsker på Aarhus Universitet.

Forskerne skal blandt andet udvikle metoder, som inddrager såkaldte ikke-additive effekter som krydsningsfrodighed, der er bedre egenskaber hos krydsningsafkommet end gennemsnittet af forældreafkommets egenskaber. Lykkedes det, vil det resultere i yderligere gevinster, når der anvendes genomisk selektion.  

Der udføres en systematisk sammenkrydsning af de tre svineracer, og der opsamles genomiske og fænotypiske data, herunder dødelighed, tilvækst og slagtekvalitet målt som kødindhold, pH og ornelugt. Modeller, som kombinerer de genomiske og fænotypiske data, er næste skridt i projektet, som skal udvikle en række strategier:

- Vi vil fastlægge strategier for anvendelse af genomisk selektion ud fra et ønske om at maksimere den marginale genetiske fremgang for egenskaber i avlsmålet hos renracede- og krydsningsdyr i forhold til mindst mulig indavl i avlspopulationerne og færrest mulige implementeringsomkostninger. Den genetiske fremgang vurderes både i forhold til økonomisk merudbytte og i forhold til reduktion i udledning af næringsstoffer og CO2-ækvivalenter, siger Ole Fredslund Christensen, der oplyser, at projektet rundes af med en praktisk implementering og afprøvning af en prototype på genomisk selektion på svin.

Lavere dødelighed for pattegrise
Foruden forventning om reduceret udledning af næringsstoffer grundet bedre foderudnyttelse på 0,02 foderenheder pr. kg tilvækst, håber forskere også på, at projektet kan være med til at nedbringe dødeligheden for pattegrise.

- Forbedringen i dyrevelfærden skabes gennem muligheden for at indføre søernes moderegenskaber i avlsmålet, hvilket vil resultere i en øget overlevelse af grisene i diegivningsperioden. Effekten forventes at øge overlevelsen med fem procent pr. år. Med en dødelighed på 12 procent svarer det til en årlig reduktion på omkring 0,6 procentpoint de første år, forklarer Ole Fredslund Christensen.

Før ændringer i avlsmålet slår igennem i den samlede svineproduktion forventes at gå fem år. Produktionsbesætningerne vil opleve forandringer i løbet af et år efter, at avlsbesætningerne kan registrere en fremgang.  

Yderligere oplysninger: 

Centerleder Mogens Sandø Lund
Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning
Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
Telefon: 8715 8024/ 20751222 
E-mail: mogens.lund@agrsci.dk

Fakta:

• Projekttitel: Udvikling af genomisk selektion til et svineavlssystem baseret på krydsning (delprojekt 3)
• Foruden Aarhus Universitet indgår Videnscenter for Svineproduktion i projektet.
• Projektet er finansieret af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP), som har bidraget med 7,3 mio. kr.