Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Stifællernes påvirkning af den enkelte gris inddrages i avlsarbejdet

Information om grisenes stifæller, avancerede statistiske modeller og genomiske metoder er nogle af de værktøjer, som forskere vil bruge i et forskningsprojekt, der sigter mod at forbedre grisenes velfærd og reducere deres belastning på miljøet.

11.03.2015 | Janne Hansen

Grise i en sti påvirker hinanden. Derfor vil information om gruppen indgå i avlsarbejdet ved hjælp af nye avlsmetoder. Foto: Jesper Rais

Et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Videncenter for Svineproduktion spiller på flere strenge i bestræbelserne på at forbedre grises adfærd. Formålet er at fremavle grise, der har mindre tendens til halebid og som udnytter foderet mere effektivt. Forskerne vil blandt andet anvende en banebrydende kombination af avancerede statistiske modeller, indikatoregenskaber og genomiske informationer fra grisens stifæller.

En række gevinster

Resultaterne fra projektet vil ikke alene forbedre grisenes velfærd som følge af færre halebid, men vil også være en gevinst for miljøet. En mere effektiv udnyttelse af foderet vil betyde nedsat udledning af næringsstoffer og CO2 til miljøet.

- Vi forventer at se en reduktion i udledning på 335 ton kvælstof, 56 ton fosfor og 14,5 ton CO2 for den samlede slagtesvineproduktion, som er baseret på en produktion på 19,0 mio. slagtesvin i 2013, siger seniorforsker Ole Fredslund Christensen fra Center for Kvantitativ Genetik og Genomics i Institut for Molekylærbiologi, Aarhus Universitet.

Landmandens økonomi vil også få gavn af projektets resultater. Grise med en bedre fodereffektivitet koster mindre at gøre klar til slagtning og vil derved øge svineproducentens indtjening. Hos grise med nedsat tendens til halebid falder behovet for at kupere deres haler. Det vil betyde mindre arbejde for landmanden og mindre smerte for grisene.

- Vi forventer at øge avlsfremgangen for fodereffektivitet med 0,01 foderenheder pr. kg tilvækst og for tilvækst med 1 g tilvækst pr. gris pr. dag. Vi forventer også at reducere halebid med 0,25 procent point pr. år, siger Ole Fredslund Christensen.

Nye metoder til komplicerede egeskaber

Både fodereffektivitet og social adfærd er komplicerede at avle for, da egenskaberne er vanskelige at måle. Forskerne vil derfor tage helt nye kombinationer af metoder i brug. Ved at kombinere nye metoder til håndtering af gruppeinformationer med genomisk information forventer forskerne at kunne udnytte deres kombinerede potentiale for at øge avlsfremgangen for disse vanskelige egenskaber.

Gruppeinformationerne vil bruges på to måder, som komplementerer hinanden. Forskerne vil dels anvende observationer for foderforbrug på gruppeniveau, hvilket på en omkostningseffektiv måde skal øge sikkerheden på vurderingen af grisenes avlsværdier. Dels vil de anvende observationerne på gruppefællerne til at vurdere grisenes sociale avlsværdier.

- Svin i stier påvirker hinanden. Det betyder, at individuelle målinger af forskellige egenskaber er påvirket af de andre grise i stien, f.eks. via det sociale hierarki, konkurrence om foderet og gensidig hjælp. De nye metoder til håndtering af gruppeinformationer vil gøre det muligt at øge avlsfremgangen for fodereffektivitet samtidig med, at adfærd kan blive en del at det danske svineavlsprogram, siger forskerne bag projektet.


Fakta om projektet

Navn: Avl for fodereffektivitet og adfærd hos grise grupper
Ledes af: Videncenter for Svineproduktion
Varighed: Tre år
Totale budget: 17,7 mio. kr.
Aarhus Universitets del af projektet: 8,3 mio. kr.
Finansiering fra GUDP til Aarhus Universitet: 7,5 mio. kr.


Yderligere oplysninger:

Seniorforsker Ole Fredslund Christensen
Center for Kvantitativ Genetik og Genomics
Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
e-mail: olef.christensen@mbg.au.dk, telefon: 8715 8029

Bevilling