Vi hører ofte om forskellen på den konventionelle og økologiske mælkeproduktion. Køer på økologiske landbrug får særligt foder, skal gå på græs store dele af året og lever generelt efter andre forhold end køer på konventionelle bedrifter. Men der er ikke genetisk forskel på de dyr, der indgår i de to produktioner. Den økologiske landmand vælger avlsmateriale fra den samme gruppe tyre som sin konventionelle nabo.

I det nye GUDP-projekt SOBcows skal forskere – ledet af Aarhus Universitet - undersøge, om det er muligt at udvikle særlige avlslinjer, der er tilpasset økologisk mælkeproduktion, samt udvikle nye mejeriprodukter fra køer med særlige genetiske karakteristika.

Muligheden for at udvikle økologiske avlslinjer er opstået som følge af den nye teknologi – genomisk selektion, hvor man bestemmer dyrets genetiske potentiale ved at tage en blodprøve.

- Meget tyder på, at specifikt økologisk avlsmateriale vil være optimalt for de økologiske kvægbrugere, da køer i denne type produktion bør have andre egenskaber end køer i den konventionelle mælkeproduktion, og med genomisk selektion har vi nu mulighed for at udvikle linjer med disse særlige egenskaber, siger projektleder og seniorrådgiver ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Morten Kargo.

Han forklarer, at en ko på en økologisk bedrift eksempelvis gerne skal være meget robust, da man i den økologiske produktion ønsker et lavt forbrug af antibiotika.

- Samtidig kan vi forestille os, at kvaliteten af koens lemmer er vigtige, idet koen går udendørs i lange perioder. Desuden tyder meget på, at frugtbarhed er mindre vigtig end i den konventionelle produktion, siger Morten Kargo.

Nicheprodukter skal fremme økologi
Da det i sidste ende er de økologiske landmænd, der skal have gavn af de nye avlslinjer, lægger projektet op til stor medinddragelse, og en række af Naturmælks leverandører bliver derfor besøgt, og alle økologiske landmænd vil via en spørgeundersøgelse blive hørt i diskussionen af, hvilke egenskaber, der er vigtige for en ko i den økologiske produktion.

Er det eksempelvis af størst betydning, at koen har mindre yverbetændelse, selv om det indvirker på mælkeydelsen – eller er det snarere mælkeydelsen, der har førsteprioritet?

Ved at udvikle økologiske avlslinjer åbner forskerne desuden dørene for at fremme udviklingen af nye produkter til gavn for den økologiske branche. Økologisk mælk er som følge af meget græs, hø og græsensilage i foderet karakteriseret ved at have et højere indhold af bestemte sundhedsfremmende fedtsyrer, og en anden del af projekt går ud på genetisk at undersøge, hvilke køer der producerer mælk med det højeste indhold af disse fedtsyrer. Det økologiske marked kan dermed fornyes med produkter, der kan sælges på at være særligt sunde.

Samtidig skal forskerne undersøge, om der er potentiale for at inddrage de oprindelige malkekvægsracer i den økologiske produktion. Det skal ske ved at undersøge, om mælk fra disse racer adskiller sig fra andre racer, og om der dermed er mulighed for at udvikle nye produkter, der appellerer til særlige segmenter blandt forbrugerne.

Morten Kargo er optimistisk på projektets vegne – og tror på, at der ved afslutningen om fire år er en række vigtige resultater på bordet: