Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Besøg af amerikanske universitetsstuderende

Tyve amerikanske bachelorstuderende inden for biomedicin besøger PUMPkin centret for at høre om forskningen og se centrets faciliteter.

12.02.2013 | Lisbeth Heilesen

De amerikanske studerende fra forskellige universiteter besøger Grundforskningsfonds PUMPkin Center på Institut for Molekylærbiologi og Genetik under ledelse af professor Poul Nissen (foto: Lisbeth Heilesen)

Studerende fra forskellige universiteter over det meste af USA har besøgt Danmarks Grundforskningfonds Centre of Excellence PUMPkin. Besøget er et led i deres studier ved DIS (Danish Institute for Study Abroad), hvor de studerende undervises et semester i en række emner, der spænder fra Europas historie til biomedicin og udvikling af lægemidler i Nordeuropa.

DIS havde valgt at besøge PUMPkin, der er verdensførende på studier af ionpumper som natrium-kaliumpumper, som blev opdaget af nobelpristager Jens Christian Skou på Aarhus Universitet. DIS var ligeledes interesseret i at høre om, hvordan PUMPkin forskerne bringer deres viden over i anvendt forskning og spin-out.

“Formålet med besøget på Aarhus Universitet var at udvide de studerendes horisont om forskningen på de biomedicinske og bioteknologiske områder og høre fra professionelle involveret i ‘the front lines’ på disse områder,” udtaler Zoé Kilbourne, der er programkoordinator hos DIS inden for Science & Health. ”Og dette fik vi opfyldt til fylde – oplevelser som disse hvor forskernes deler deres egne førstehåndsindtryk er afgørende for disse unge studerende når de siden skal vælge uddannelsessted og retning ”, slutter hun.

Efter velkomsten af lederen af centret, Poul Nissen, var der forskellige korte indlæg om forskningen fra fire af centrets forskere, hvorefter de studerende blev vist rundt på centret for at se på de forskellige faciliteter.


Mere information

Professor Poul Nissen
Danmarks Grundforskningfonds Centre of Excellence PUMPkin
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet
pn@mb.au.dk – 2899 2295

Offentligheden / Pressen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik