Så ligger den klar: kortlægningen af hele svinegenomet. Et samarbejde mellem forskergrupper fra Aarhus Universitet og en lang række andre universiteter og forskningsinstitutioner fra flere steder i verden har resulteret i, at hele svinegenomet nu er kortlagt og beskrevet. Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.

- Det har været et spørgsmål om at forstå genomet i sin helhed, så man efterfølgende kan bruge det i både forskningen og avlsarbejdet, siger forskningsprofessor Christian Bendixen, som er leder af en af de forskergrupper på Aarhus Universitet, der var involveret i projektet.

Grisegenomet er grisens samlede genetiske kode – en slags drejebog for grisen. Ved at kende genomet i detaljer kan forskerne få bedre forståelse for grisens oprindelse og historie, og for en næsten uendelige lang række af faktorer, der kan påvirke grisens sundhed, sygdomme og produktionsegenskaber.

Indgående kendskab til grisens genom er også til stor hjælp og et vigtigt værktøj til de forskere, der anvender grisen som model for forskning i humansygdomme, hvilket er et af de områder, som forskere fra Aarhus Universitet også excellerer i. Her bruges grisen allerede nu til forskning i arvelige sygdomme som Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom, sklerosesygdommen ALS, hjertekarsygdom, diabetes, psoriasis og kræft.

Professor i medicinsk genetik Lars Bolund, der er en af initiativtagerne til dette arbejde, deltager også i udviklingen af den private kinesiske ”non-profit research” organisation, Beijing Genomics Institute (BGI), der har udført en væsentlig del af det genetiske kortlægningsarbejde, som nu er publiceret i Nature. Parallelt med dette arbejde har BGI, med Lars Bolund, også udført et sammenlignende studie af arvemassen hos en medicinsk interessant indavlet kinesisk minigris, Wu Zhi Shan. Dette arbejde er publiceret i tidskriftet GigaScience samtidig med Nature-artiklen.

Forskerne fra Aarhus Universitet har bl.a. været stærkt involveret i den del af arbejdet, der går ud på at identificere generne i genomet – den såkaldte genannotering – af over 21.000 proteinkodende gener.

Derudover har de været med til at beskrive de millioner af genetiske varianter, der findes i genomet. Det arbejde er med til at gøre det muligt for forskere at forstå både grisens historiske udvikling, funktionen af bestemte gener samt hvordan generne påvirker grisens egenskaber som f.eks. sygdomsresistens, kødkvalitet eller foderudnyttelse.

- Data fra de langvarige og omfattende undersøgelser fra forskningskonsortiet ligger nu frit tilgængelige og kan bruges af hele det internationale forskningssamfund, siger Christian Bendixen.

Den danske del af arbejdet vedrørende kortlægning af svinegenomet blev støttet af midler fra bl.a. forskningsrrådene, Højteknologifonden og Landsudvalget for Svin.

Læs artiklen i Nature om kortlægning af svinegenomet.

Yderligere oplysninger:

Forskningsprofessor Christian Bendixen
Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
e-mail: christian.bendixen@agrsci.dk, telefon: 2476 5330

og

Professor Lars Bolund
Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet
e-mail: bolund@hum-gen.au.dk, telefon: 8716 7771, mobil: 2899 2544

Tekst: Janne Hansen