Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyt SARS-virus sætter forskerne i alarmberedskab

Et nyt SARS-lignende virus er fundet i Mellemøsten, og et internationalt forskerhold med dansk deltagelse har konstateret, at det nye virus vokser lige så hurtigt som et forkølelsesvirus, og at sygdommen er mere alvorlig. Sygdommen kan kureres med en behandling, der stimulerer immunforsvaret.

20.02.2013 | Lisbeth Heilesen

Lungevæv inficeret af virus (Figur: Volker Thiel)

Billeder af lungevæv. Den røde farve viser cellerne, mens den grønne farver viser virusset. Ved behandling med interferoner forsvinder virusset helt (IFN-alpha og IFN-lamda) (Figur: Volker Thiel) Klik figur og foto for større udgave.

De danske forskere, der deltog i undersøgelsen med coronavirus, fra venstre Ole Jensen Hamming og Rune Hartmann (foto: Lisbeth Heilesen)

Et nyt SARS-lignende virus er dukket op i Mellemøsten, flere mennesker er døde, og mange er indlagt med alvorlige luftvejsinfektioner. Virusset er et såkaldt coronavirus, som ligner en almindelig influenzavirus men er langt mere alvorlig. Det centrale spørgsmål er nu, om virusset vil brede sig til hele verden, ligesom vi så det i 2003, hvor omkring 8.000 mennesker blev syge og 800 døde.

Dengang kom virusset oprindeligt fra dyr og blev derefter overført til mennesker. Det samme ser ud til at være tilfældet denne gang, idet alt tyder på, at virusset stammer fra en flagermus.

Hurtigvoksende virus

Det nye SARS-lignende virus er en ny type coronavirus kaldet HCoV-EMC. Virusset er i familie med SARS coronavirusset, men udover de almindelige symptomer for virus får patienterne ligeledes nyresvigt og svær lungebetændelse. Blandt de 12 konstaterede tilfælde er dødeligheden på omkring 50%, i modsætning til den første SARS-virus, hvor dødeligheden lå på omkring 10%.

Indtil videre har der været så få kliniske tilfælde af den nye type virus, at man ikke har overblik over, hvor stor risikoen er for, at et menneske smitter et andet. Derfor besluttede et internationalt forskerhold med dansk deltagelse at forsøge at finde et svar på dette.

Forskerne brugte et nyudviklet laboratoriesystem, hvor kunstigt lungevæv inficeres med virus, hvorefter de målte, hvor hurtigt virusset vokser. Disse resultater viste, at humane celler er modtagelige for virusset og let bliver inficeret, og at HCoV-EMC virusset i dette laboratoriesystem spreder sig lige så hurtigt som en almindelig forkølelsesinfektion.

Sygdommen kan behandles med interferoner

Et af formålene med denne forskning var ligeledes at finde behandlingsmuligheder, så man er forberedt, hvis sygdommen udvikler sig til en epidemi. Her gav forsøgene en god nyhed, nemlig at virusset kan behandles med interferoner, der er proteiner, der stimulerer immunsystemet. Normalt frigives interferoner fra værtceller som reaktion på en infektion. Denne behandling har også vist sig gavnlig i forbindelse med andre virussygdomme.

Så selv om spredningshastigheden blandt mennesker endnu er ukendt, og virusset indtil videre er begrænset til Mellemøsten, tager sundhedsmyndighederne verden over ingen chancer og holder et vågent øje med, om sygdommen spreder sig. Luftvejsvira er desværre kendte for at mutere og tilpasse sig, hvorved de lettere spredes hos mennesker. Det betyder, at de udvikler sig til epidemier, som vi så det med den første SARS-virus.


Nature News - baggrundsinformation om det nye SARS-lignende virus.

Link til den videnskabelige artikel i mBio: Efficient Replication of the Novel Human Betacoronavirus EMC on Primary Human Epithelium Highlights Its Zoonotic Potential.


Fakta

SARS = Severe Acute Respiratory Syndrome (alvorlig, akut luftvejssyndrom).

SARS er forårsaget af et coronavirus, et virus som i øvrigt menes at være årsag til en stor procentdel af alle almindelige forkølelser hos voksne. Virusset kom oprindeligt fra dyr og blev derefter overført til mennesker.

Symptomerne var høj feber, hoste og problemer med at trække vejret. Sygdommen skyldtes en såkaldt coronavirus, som ligner en almindelig influenzavirus men er langt mere alvorlig.

SARS smitter rimeligt let enten via et luftvejssekret, der overføres enten ved direkte berøring med sekret, via dråber eller som luftbåren smitte, fx ved af hosten eller nysen.


Mere information

Lektor Rune Hartmann
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet
rh@mb.au.dk, 2899 2578

eller

Postdoc Ole Jensen Hamming
Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
ojh@mb.au.dk
, 2620 3159

Offentligheden / Pressen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik