Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Orme skal forklare bakteriers helbredseffekt

Et forskningssamarbejde mellem Aarhus Universitet, Statens Serum Institut og DuPont skal opklare, hvorfor nogle bakterier er sunde og nogle skadelige. En 1,2 mm lang orm, der lever af bakterier, skal være med til at give svarene. Innovationsfonden investerer 10 millioner kroner i projektet med en bevilling til Anders Olsen.

15.01.2015 | Lisbeth Heilesen

Anders Olsen har fået 10 mio. kr. fra Innovationsfonden til at opklare, hvorfor nogle bakterier er sunde og nogle skadelige. Foto: Lisbeth Heilesen.

Forskerne bruger den simple og populære rundorm, C. elegans. Den er på grund af dens størrelse, 1,2 mm, og en meget kort generationstid, blot 3 dage, ekstremt velegnet til denne type studier.

Menneskets tarmflora består af mange forskellige bakterier, hvoraf nogle er gavnlige og andre er giftige. De bakterier, som har en gavnlig effekt på deres vært, kaldes under ét probiotiske bakterier. En række studier har vist, at probiotiske bakterier kan forebygge og behandle en række sygdomme herunder tarmsygdomme, fedme, stofskiftesygdomme og diverse infektioner.

Anvendelsen af probiotiske bakterier som ingredienser i sundhedsfremmende fødevarer og i sygdomsbehandling er et område i stærk vækst. Man ved imidlertid meget lidt på det molekylære plan om, hvordan disse probiotiske bakterier udøver deres gavnlige effekt. Det begrænser brugen af probiotiske bakterier i forbindelse med både forebyggelse og behandling af sygdomme.

Probiotiske bakterier kan ikke kun gavne mennesker, men i høj grad også hus- og produktionsdyr. Særligt inden for fødevareproduktion er der brug for alternativer til de traditionelle antibiotika. En bedre forståelse for de probiotiske bakterier vil potentielt kunne åbne for nye produkters godkendelse ved de europæiske myndigheder for fødevaresikkerhed (EFSA).

- Vi har designet en række forsøg, som dels vil kunne identificere nye probiotiske bakterier, dels på det molekylære plan vil kunne afklare, hvordan disse har gavnlige effekter, fortæller Anders Olsen fra Aarhus Universitet, Sektionen for Molekylær Intervention ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, der leder det nye forskningsprojekt. Og han tilføjer:

- Sammen med vores partnere råder vi over en unik kombination af molekylærbiologiske og genetiske teknikker, simple og komplekse modelorganismer og NMR spektroskopi. Vores screeningsstrategi er baseret på den simple og populære rundorm, C. elegans. Den er på grund af dens størrelse, 1,2 mm, og en meget kort generationstid, blot 3 dage, ekstremt velegnet til denne type studier.

C. elegans lever naturligt af bakterier, og den har ligesom mennesker gavn af at spise probiotiske bakterier. De stærke genetiske redskaber tilgængelige i C. elegans gør den desuden velegnet til genetisk at dissekere de underliggende molekylære mekanismer, som efterfølgende vil blive testet i mere komplekse modeller. 

Projektet er et interdisciplinært samarbejde mellem Institut for Molekylær Biologi og Genetik og iNANO (Interdisciplinær Nanoscience Center) ved Aarhus Universitet, Statens Serum Institut og DuPont Nutrition Biosciences Aps.

Budget: 14.3 mio. kr.

Innovationsfondens investering: 10 mio. kr.

Varighed: 4 år


Kontaktoplysninger

Lektor Anders Olsen
Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
e-mail: ano@mbg.au.dk, tlf. 3069 8155

Bevilling, Videnudveksling