Nyheder

Nyheder

Bjørn Panyella Pedersen (Foto: Lisbeth Heilesen)
Fire modtagere af ST Awards 2015 sammen med dekanen. Fra venstre ses Peter Frank Tehrani (ST Education Award 2015), dekan Niels Chr. Nielsen, Inga Jensen Mumm (ST TAP Award 2015), Esben Auken (ST Industrial Collaboration Award 2015) og Bjørn Panyella Pedersen (ST Science Award 2015). Mie Birkbak (ST Talent Award 2015) var på udlandsophold. (Foto: Peter Gammelby, ST KOM).

22.06.2015 | Priser

Bjørn Panyella Pedersen modtager ST Science Award 2015

ST uddeler hvert år i juni måned seks priser til personer ved fakultetet, der har gjort en stor indsats – generelt og i året, der er gået - og Bjørne Panyella fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik modtager ST Science Award.

10.06.2015 | Bevilling

Ni forskere fra MBG får bevillinger fra Det Frie Forskningsråd

Rune Hartmann, Gregers Rom Andersen, Claus Oxvig, Daniel Otzen, Lene Niemann Nejsum, Esben Skipper Sørensen, Jørgen Kjems og Ebbe Sloth Andersen har alle modtaget millionbevillinger fra Det Frie Forskningsråd.

Billedet viser hvilke dele af proteinet GlpG folder først i transitionstilstanden. Jo mere grøn, jo mere farvet. Hvid angiver at der ingen struktur er i TS mens rød angiver at den del af proteinet er "overfoldet". Venstre: den egentlige tredimensionelle struktur af proteinet. Højre: her angives de enkelte aminosyrerester i en modeloversigt over proteinet, hvor man kan se alle seks transmembrane helicer (TM1-6) såvel som de to helicer (H1-2) og løkken der peger ud af cellemembranen.

09.06.2015 | Forskning

Når begyndelsen er god, er foldning godt

Aarhus-forskere står bag den mest detaljerede beskrivelse af, hvordan membranprotein folder. Det giver ny viden om membranproteinernes forunderlige verden.

Forskningsgruppen bag den forskning, der har resulteret i et ”Early Career Grant” fra DuPont til Bjørn Panyella Pedersen. Fra venstre Line Lindgreen Eriksen, Bjørn Panyella Pedersen og Peter Aasted Paulsen. (Foto: Lisbeth Heilesen).

09.06.2015 | Bevilling

Bjørn Panyella Pedersen tildelt ”Early Career Grant” fra DuPont

Adjunkt Bjørn Panyella Pedersen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, er blevet tildelt det meget prestigefyldte ”Early Career Grant” fra DuPont.

03.06.2015 | Bevilling

Forskningssamarbejde skal bidrage til forbedret vitamin B12 optag

I et tværfagligt samarbejde omfattende molekylærbiologisk grundforskning og kliniske forsøg vil danske og indiske forskere søge en forklaring på, hvorfor vitamin B12 optages mere effektivt fra mælk sammenlignet med ækvivalente mængder B12 i andre fødevarer. I samarbejde med Arla Foods Ingredients Group P/S og NGO’en The Global Alliance for…

Erik Østergaard Jensen

02.06.2015 | Navne

Erik Østergaard Jensen fortsætter som leder for Institut for Molekylærbiologi og Genetik

Erik Østergaard Jensen, 58 år, er blevet ansat i endnu en periode som leder for Institut for Molekylærbiologi og Genetik, der med godt 600 studerende på forskellige niveauer og 315 ansatte, er et af de største på Aarhus Universitet.

(Copyright: Colourbox)
Sadegh Nabavi (Foto: Privat)
Mark Denham (Foto: Privat)
Anne von Philipsborn (Foto: Lisbeth Heilesen)
Duda Kvitsiani (Foto: DANDRITE)
Keisuke Yonehara (Foto: DANDRITE)

02.06.2015 | Navne

Gruppeleder-tophold komplet på DANDRITE

DANDRITEs målsætning om at ansætte fem topforskere som gruppeledere er netop blevet en realitet med ansættelsen af Sadegh Nabavi, der bl.a. forsker i, hvordan en hukommelse skabes, hvordan den kan slettes og derefter igen kan kaldes frem.

Danske og canadiske forskere har sammen afdækket vigtige molekylære detaljer omkring reguleringen af cellens biosyntese-maskineri under cellulært stress. Den nye viden kan have betydning for cancerbehandling, da de implicerede faktorer blandt andet kontrollerer cellens vækst og evne til at dele sig.
Figur: LARP1 hæmmer TOP mRNA translation under stress-betingelser. Venstre side af figuren viser hvordan TOP mRNA forbliver translateret under normale vækstbetingelser, da både LARP1 og eIF4E-BP1 (4E-BP1) er fosforylerede (P). Dette giver eIF4F (bestående af eIF4E, eIF4G og eIF4A) mulighed for at interagere med 5’cap strukturen (m7Gppp) på mRNA’et og effektivt rekruttere ribosomet (40S/60S). Til højre er stress-betingelser illustreret, hvor både LARP1 og eIF4E-BP1 er aktive (ikke fosforylerede). Disse vil interagere med hhv. eIF4E og TOP sekvensen (rød), hvilket gør at eIF4G ikke kan rekrutteres og translationen bliver meget ineffektiv. Studierne viser ydermere at LARP1 stabiliserer TOP mRNA under disse betingelser. Figur: Bruno Fonseca og Christian Damgaard

22.05.2015 | Forskning

Afsløring af mekanisme bag fundamentale stress-regulerede cellulære processer

Danske og canadiske forskere har sammen afdækket vigtige molekylære detaljer omkring reguleringen af cellens biosyntese-maskineri under cellulært stress. Den nye viden kan have betydning for cancerbehandling, da de implicerede faktorer blandt andet kontrollerer cellens vækst og evne til at dele sig.

Sadegh Nabavi

22.05.2015 | Navne

Ny gruppeleder ansat ved DANDRITE

Sadegh Nabavi er den femte og sidste gruppeleder ansat ved MBG-DANDRITE. Sadegh Nabavis forskningsområde omhandler "memory formation and consolidation at the synaptic & circuit levels".

Forskerne vil undersøge, om der er belæg for, at visse gener kan påvirke den periode, hvor man er sund og fri for alvorlige sygdomme, og hvilke det evt. drejer sig om. Foto: Suresh Rattan.

19.05.2015 | Bevilling

Nøglen til sund aldring

Med henblik på at øge livskvaliteten vil en gruppe forskere fra Laboratoriet for Cellulær Aldring, AU, i samarbejde med udenlandske forskere forsøge at finde ud af, hvilke faktorer der bestemmer sundhed, aldring og levetid. Det nye projekt er støttet af EU med en samlet bevilling på 7 mio. Euro (godt 52 mio. kr.).

En nyudviklet metode, der kombinerer faseekstraktion med en enzymatisk reaktion, kan på sigt anvendes til en forbedret og hurtigere screeningsanalyse af isatin som mulig indikator for stress og neurologiske sygdomme. Figur: J. Preben Morth og Lisbeth Heilesen.

11.05.2015 | Forskning

Metode til bestemmelse af mulig stressmarkør i blodprøver

Et forskningssamarbejde mellem universiteterne i Oslo og Aarhus har resulteret i udviklingen af en ny metode med diagnostisk potentiale. Den nye metode, der kombinerer faseekstraktion med en enzymatisk reaktion, kan på sigt anvendes til en forbedret og hurtigere screeningsanalyse af isatin som mulig indikator for stress og neurologiske sygdomme.

Til venstre ses princippet bag de spejlvendte lægemidler. Den normale aptamer er sammensat af D-nukleotider, mens Spiegelmer'en er bygget med L-nukleotider. De to molekyler er derfor perfekte spejlbilleder af hinanden. Til højre ses den tre-dimensionelle struktur af Spiegelmer’en fra det tyske firma NOXXON bundet til proteinet C5a, som de aarhusianske forskere har frembragt ved hjælp af røntenkrystallografi. Figure: Laure Yatime.

05.05.2015 | Forskning

Nyt lægemiddel fra en spejlvendt verden afluret i Aarhus

Forskningsresultater fra Aarhus Universitet kan hjælpe med at udvikle medicin mod betændelsestilstande.

Forbedring af køernes fodereffektivitetet ved hjælp af nye genetiske metoder kan skåne miljøet og forbedre landmandens økonomi. Foto: Jesper Rais

23.03.2015 | Bevilling

På vej mod mere klimavenlige og økonomiske køer

Bøvser, blod, mælk og adfærd er nogle af de egenskaber, som kan give et fingerpeg om, hvor effektiv og miljøvenlig en ko er. Forskere fra Aarhus Universitet er med til at udvikle værktøjer, der kan udpege de bedste køer. Det vil gavne både landmandens økonomi og miljøet.

Grise i en sti påvirker hinanden. Derfor vil information om gruppen indgå i avlsarbejdet ved hjælp af nye avlsmetoder. Foto: Jesper Rais

11.03.2015 | Bevilling

Stifællernes påvirkning af den enkelte gris inddrages i avlsarbejdet

Information om grisenes stifæller, avancerede statistiske modeller og genomiske metoder er nogle af de værktøjer, som forskere vil bruge i et forskningsprojekt, der sigter mod at forbedre grisenes velfærd og reducere deres belastning på miljøet.

Forskere fra Aarhus Universitet har lavet den første samlede beskrivelse af giftproteinerne hos gilaøgler. Foto: Simon Bomholt – gilamonsters.dk.

24.02.2015 | Forskning

Kortlægning af øglegift muliggør udvikling af ny medicin

Firben og andre øgler forbindes normalt ikke med gift, men flere øglearter producerer og anvender rent faktisk gift. Den nok mest klassiske gift-producerende øgle er ”the gila monster” – på dansk kaldet gilaøglen. Som de første i verden har en gruppe forskere fra Aarhus Universitet foretaget en samlet beskrivelse af proteinerne i giften. En viden…

Viser resultater 91 til 105 ud af 300

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste