Nyheder

Nyheder

Ved at sekventere grønlandshvalens genom har et internationalt forskerteam med dansk deltagelse identificeret en række gener, der muligvis beskytter hvalen mod aldersbetingede sygdomme og kræft. Foto: Adam Schmedes.
Billeder fra forskernes videnskabelige artikel pryder forsiden af det anerkendte tidsskrift <em>Cell Reports</em>. http://www.cell.com/cell-reports/issue?pii=S2211-1247%2814%29X0026-4

07.01.2015 | Forskning

Grønlandshvalens genom sekventeret

Ved at sekventere grønlandshvalens genom har et internationalt forskerteam med dansk deltagelse identificeret en række gener, der muligvis beskytter hvalen mod aldersbetingede sygdomme og kræft.

Ph.d.-studerende Ewa Terczynska-Dyla og lektor Rune Hartmann bag de nye forskningsresultater, der   peger på, at det er muligt at udvikle nye behandlinger af smitsom leverbetændelse, som passer til den enkelte patients genetiske arv. Foto: Lisbeth Heilesen.

05.01.2015 | Forskning

Gener viser vej til bedre behandling af smitsom leverbetændelse

En af de mest almindelige årsager til smitsom leverbetændelse er en virusinfektion i leveren med Hepatitis C virus. Sygdommen kan behandles medicinsk, men ikke alle patienter bliver raske af den behandling, vi har i dag. Ny forskning viser, at responsen på den medicinske behandling i meget høj grad afhænger af genetiske faktorer.

Bjørn Panyella Pedersen. Foto: Lisbeth Heilesen

16.12.2014 | Bevilling

Bjørn Panyella Pedersen tildelt ERC Starting Grant

Det Europæiske Forskningsråd (ERC) har tildelt Bjørn Panyella Pedersen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik et prestigefyldt Starting Grant på i alt 11 mio. kr. (1,5 mio. Euro) til at opbygge en forskningsgruppe inden for strukturel biologi ved Aarhus Universitet.

Lektor Ian Max Møller

16.12.2014 | Bevilling

Styring af proteiners henfald i biologi og medicin

Proteinudfældning i celler er et symptom ved mange sygdomme, og dette problem vil Ian Max Møller fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik forsøge at løse de næste tre år med en bevilling fra Det Frie Forskningsråd | Teknologi og Produktion på godt 6.4 mio. kr.

Peter Refsing Andersen (tv) og Torben Heick Jensen. Foto: Lisbeth Heilesen.

20.11.2014 | Forskning

En ny strategi til at sortere funktionel fra ikke-funktionel RNA

Aktiviteten af det menneskelige genom er enorm. Således bliver >75% af dets DNA transskriberet til RNA, og der er i øjeblikket en intens diskussion om, hvor meget af dette materiale er funktionelt. Danske forskere har nu fundet en metode, der kan hjælpe med at adressere dette spørgsmål.

Den sære plante Welwitschia mirabilis, der gror i ørkenen i Namibia, er en sand Metusalem med blade, der bliver 2-3 meter lange. Nu vil forskere fra Aarhus Universitet bruge den langtlevende plante som model for aldring hos mennesker. Foto: Janne Hansen

19.11.2014 | Bevilling

Hvorfor bliver vi gamle?

Nogle organismer kan leve i tusinder af år, mens vi mennesker højest kan blive 100-120 år. Forskerne dykker ned i cellerne på planter og mennesker for at undersøge, hvad det er, der gør forskellen.

Studerende Morten Thybo  (i midten), der har været bachelorstuderende på MBG, var med til at vinde en konkurrence i fødevareteknologi. Foto: Tony Brøchner / MCH

19.11.2014 | Priser

Studerende fra molekylær ernæring og fødevareteknologi med på vinderhold

En mælkedrik med renset vand sejrede i FoodTech Challenge. En bachelorstuderende fra MBG var med på det vindende hold.

Detector Gadget er en detektiv skabt af RNA. Han kan undersøge celler og molekyler og ved hjælp af selvlysende stoffer lyse ud med sine fund. Illustration: Ebbe Sloth Andersen, iNANO, Aarhus Universitet.

19.11.2014 | Priser

Aarhusianske nano-detektiver på podiet i Harvard-konkurrence

Det blev til to flotte tredjepladser, da et hold bachelorstuderende fra Aarhus Universitet konkurrerede i biomolekylært design på Harvard University.

Det aarhusianske forskerhold bag de nye resultater (fra venstre: professor Torben Heick-Jensen, seniorforsker Søren Lykke-Andersen og ph.d.-studerende Britt Ardal). Foto: Lisbeth Heilesen

18.11.2014 | Forskning

Værtsgener under kniven

Et dansk forskerhold har kortlagt anvendelsen af en bestemt cellulær RNA-nedbrydningsmekanisme, hvilket har afsløret, hvorledes udtrykket fra menneskecellens mest komplekse klasse af gener bliver kontrolleret. Undersøgelsen bidrager til vores forståelse af cellens grundlæggende regulatoriske redskaber, og resultaterne kan på sigt medvirke til en…

Skematisk illustration af MhsT-transportøren, som består af mange tusinde atomer, og som her er vist i en såkaldt overflade-repræsentation. Røde og blå områder er henholdsvis negativt og positivt ladede, og grå er neutrale. De sorte linjer angiver, hvor proteinet er placeret i cellemembranen, og IN og OUT cellens inder- og yderside. Det forstørrede panel viser MhsT-overfladen i en semi-transparent udgave, så man skuer ind til en centralt placeret Na+-ion, som i den krystalliserede tilstand opnår en adgangsvej til cellens inderside gennem en smal tunnel, som åbnes, når transportøren smækker helt i til ydersiden. Dermed kan Na+-ionen nu undslippe, og da cellens indre miljø har et meget lavt indhold af Na+, vil dette drive transportøren til at transportere ind i cellen – i dette tilfælde med aminosyrer og for de tæt beslægtede neurotransmitter-transportører med signalstoffer fra synapsespalten. (Figuren er fremstillet af Lina Malinauskaite)

28.10.2014 | Forskning

Ny viden om signalstoffers vej i hjernen

Indsigt i transportmekanismer i hjerneceller, der er knyttet til sygdomme som skizofreni, epilepsi og depressioner, er uhyre vigtig for også at kunne fremstille den helt rigtige medicin. Defekter i proteiner, der sørger for transport af neurotransmittere, er således relaterede til psykiske og neurologiske lidelser, og disse proteiner er også mål…

Lisbeth Schmidt Laursen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik har netop fået knap 6,5 mio. kr. fra Det Frie Forskningsråd til at studere de molekylære mekanismer, der er med til at sikre beskyttelse af hjernens nerveceller. Foto: Lisbeth Heilesen

06.10.2014 | Bevilling

Millionbevilling til forskning i hjernen

Lisbeth Schmidt Laursen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik har netop fået knap 6,5 mio. kr. fra Det Frie Forskningsråd til at studere de molekylære mekanismer, der er med til at sikre beskyttelse af hjernens nerveceller. På længere sigt håber hun, at hendes resultater vil gøre det muligt at udvikle nye helbredelsesmetoder fx i…

Aarhus Universitet har som forskningsuniversitet opbygget en stærk position og et solidt omdømme internationalt. Det er et konstant mål for universitetet at styrke og udbygge rammer og vilkår for grundforskning og faglig fordybelse, så Aarhus Universitet fortsat leverer vigtige og banebrydende forskningsresultater.

26.09.2014 | Forskning

Neurovidenskabeligt center i international liga

Et hold af unge, internationale forskere af bedste kaliber står klar til at løfte dansk neuroforskning til nye højder.

Aarhus Universitet ser det som sin naturlige opgave, at forskningen også bidrager til løsningerne af samfundets udfordringer. Nationale som globale. Det kræver, at fagligheder mødes og samarbejder på tværs af forskningsdiscipliner.

22.09.2014 | Forskning

Moderne genteknologi bidrager til at sikre fremtidens fødevarer

Genomisk selektion har revolutioneret dansk husdyravl. Nu står forskerne fra AU på tærsklen til også at udnytte detaljerede analyser af genomet i planteavlen. Det er vigtige skridt, når det drejer sig om at sikre en bæredygtig forsyning af fødevarer til fremtidens ni milliarder mennesker.

Halvtredsårsdagen for Marshall Nirenbergs fremlæggelse af den foreløbige identifikation af alle 64 codon blev markeret for nyligt med et symposium i New York for at ære Marshall Nirenberg. Foto: Professor Myrna Weissmann, Columbia University, USA. 
Program for mødet - klik billederne for større udgave

09.09.2014 | Forskning

Halvtreds år med den genetiske kode

I år er det halvtreds år siden, Marshall Nirenberg fremlagde resultaterne af den foreløbige identifikation af alle 64 codon, der udgør den genetiske kode. Dette blev markeret for nyligt med et symposium i New York for at ære Marshall Nirenberg. Brian Clark var medarrangør af mødet.

The MRC Laboratory for Molecular Biology i Cambridge fejrede for nyligt sit 50 års jubilæum med et møde for 600 tidligere og nuværende medarbejdere. Foto: The MRC Laboratory for Molecular Biology, Cambridge, UK.
MRC Laboratory of Molecular Biologys nye bygninger blev indviet i 2013. Foto: The MRC Laboratory for Molecular Biology, Cambridge, UK.

09.09.2014 | Forskning

Molecular Biology at 50 and beyond – LMB Alumni Symposium

The British Medical Research Council (MRC) Laboratory for Molecular Biology (LMB) i Cambridge fejrede for nyligt sit 50 års jubilæum med et møde for 600 tidligere og nuværende medarbejdere. Aarhus Universitet var repræsenteret af fire tidligere ansatte: Kjeld Marcker, Brian FC Clark, Peter Kristensen og Ditlev Brodersen - nu alle ansat ved…

Viser resultater 91 til 105 ud af 257

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste