Nyheder

Nyheder

Danske forskere har opdaget, at mitokondrier fra misteltenen kun indeholder 10 gener. Denne opdagelse vil på længere sigt føre til en bedre forståelse af hvordan mitokondriet fungerer og ikke mindst, hvordan samspillet mellem parasit og vært fungerer (Foto: Colourbox).
Mistelten (Viscum album) er en busk, der vokser på andre planter som en snylter (Foto: Colourbox).

15.03.2016 | Forskning

Husk at tage misteltenen i ed!

Danske forskere har opdaget, at mitokondrier fra misteltenen kun indeholder 10 gener. Denne opdagelse vil på længere sigt føre til en bedre forståelse af, hvordan mitokondriet fungerer og ikke mindst, hvordan samspillet mellem parasit og vært fungerer. Dette kan få stor betydning, hvis vi kan udnytte denne viden til at bekæmpe det massive tab af…

Ebbe Sloth Andersen, 39 år, adjunkt på iNANO og Institut for Molekylær Biologi og Genetik, Aarhus Universitet, har forsket i nanostrukturer siden 2007 og skal med ERC-bevillingen videreudvikle og anvende foldeteknikken af nanostrukturer i celler. Foto: Lars Kruse.
RNA dobbeltspiralen er en af byggeklodserne i RNA origami – en metode til at danne såkaldte nanostrukturer i bestemte, veldefinerede former. Blueprints for RNA origami strukturer er vist i hvid i baggrunden. Illustration: Cody Geary.
Billedet viser et at stadierne i RNA origami, hvor enzymet RNA polymerase udløser foldeprocessen af nanostrukturer, der ligger indkodet i DNA. Når nanostrukturerne er dannet samler de sig i en hexagonal krystal. Illustration: Cody Geary.
Papirfigurerne er Ebbe Sloth Andersens eget værk og skal visualisere forskellen på RNA og DNA origami. Hvor RNA origami foldes af en enkelt RNA-streng ligesom en origami-trane foldes at et stykke papir, foldes DNA origami af en DNA-streng og hundredevis af såkaldte hæfteklamme-DNA-strenge, som hvis man brugte hæfteklammer til at folde en papir-trane. Foto: Ebbe Sloth Andersen.

02.03.2016 | Bevilling

15 mio. kr. til foldeteknik i nanostørrelse

Adjunkt Ebbe Sloth Andersen fra MBG og iNANO har modtaget to mio. euro fra det Europæiske Forskningsråd (ERC). Med bevillingen tager han forskning i biologiske nanostrukturer ind i en helt ny fase inden for syntetisk biologi – et videnskabeligt felt, der på sigt kan få enorm betydning for fremtidens medicin, energi, fødevarer og landbrug.

Professor Torben Heick Jensen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik, AU, har modtaget en prestigefyldt bevilling fra Lundbeckfonden på 10 mio. kr. over fem år til at afsløre nye funktionelle enheder og reguleringsprincipper inden for det menneskelige genom (Foto: Colourbox). 
Med brug af HeLa celler som modelsystem har Heick Jensen og Sandelin grupperne tidligere udviklet en metode til at profilere sensitiviteten af en givet RNA til hurtig nedbrydning. Transkriberede promotorer kunne grupperes i 5 større klasser via ‘k-medoids clustering’ baseret på det producerede RNA’s sensitivitet overfor nedbrydning af det såkaldte ‘RNA exosome’, RNA’ets ekspressionsniveau samt dets transkribtionelle bias (direktionalitet), og visualiseres med principal component analysis (PCA). Se Andersson et al. Nature Communications 2014 for yderligere detaljer.

25.02.2016 | Bevilling

Forskere søger skjulte skatte i vores DNA

Aktiviteten af det menneskelige genom er enorm. Således bliver 70-80% af dets DNA transskriberet til RNA, og forskere verden over har gennem mange år forsøgt at finde ud af, hvor meget af dette materiale, der er funktionelt. Dette har danske forskere nu fået en prestigefyldt bevilling fra Lundbeckfonden til at undersøge.

Forskning vil gøre det muligt at erstatte animalske proteiner med kartoffelprotein udvundet i forbindelse med produktion af kartoffelmel. Således udnyttes kartoflerne bedre og bidrager til en mere bæredygtig bespisning af verdens stadigt større befolkning (Foto: Innovationsfonden)

22.02.2016 | Bevilling

Kartofler som et bæredygtigt alternativ til animalsk protein

Forskning vil gøre det muligt at erstatte animalske proteiner med kartoffelprotein udvundet i forbindelse med produktion af kartoffelmel. Således udnyttes kartoflerne bedre og bidrager til en mere bæredygtig bespisning af verdens stadigt større befolkning.

Danske forskere har fundet, at en enhed i natrium-kaliumpumpen, der især findes i lillehjernen, har særlige egenskaber (figur: Wojciech Kopec)

09.02.2016 | Forskning

Ny indsigt i lillehjernens natrium-kalium-pumpe

Danske forskere har fundet, at en enhed i natrium-kaliumpumpen, der især findes i lillehjernen, har særlige egenskaber.

Forskere vil optimere dyrkningen af hestebønner for at erstatte importeret sojabønneprotein med lokalt produceret hestebønneprotein til dyrefoder og fødevareingredienser (Foto: Jens Knudsen, Nordic Seed).
De danske planteforædlingsfirmaer Nordic Seed og Sejet Planteforædling deltager ligeledes i projeket med at optimere dyrkningen af hestebønner (Foto: Jens Knudsen, Nordic Seed).

05.02.2016 | Bevilling, Videnudveksling

Nye hestebønnesorter til dansk produktion af protein

Hestebønner har et stort potentiale som proteinafgrøde, og forskere vil nu optimere dyrkningen af hestebønner for at erstatte importeret sojabønneprotein med lokalt produceret hestebønneprotein til dyrefoder og fødevareingredienser.

Magnus Kjærgaard modtager 5 mio. kr. fra VILLUM FONDENS Young Investigator Programme. Foto: Lars Kruse, AU Foto

25.01.2016 | Bevilling

Magnus Kjærgaard modtager prestigefyldt bevilling

Magnus Kjærgaard tildeles en bevilling på 5 mio. kr. fra VILLUM FONDENS Young Investigator Programme 2016, der har til formål at støtte unge, talentfulde forskere. Bevillingen vil gøre det muligt for Magnus at undersøge, hvordan den fysiske sammenslutning af biomolekyler påvirker signalveje.

”Det er utrolig fantastisk at få lov til at formulere sine egne ideer og få lavet et setup, hvor man fører dem ud i livet. Det er det, der driver forskningen og bliver ved med at gøre det interessant at arbejde med. Det er ikke det næste resultat, for det er uforudsigeligt,” udtaler Jens Stougaard (foto: VILLUM FONDEN)

22.01.2016 | Navne

Kriser fører til tiltag – og forhåbentlig en ny rigtig god ide

For 30 år siden rejste han fra Danmark for at forske sammen med de bedste inden for sit felt. I dag kommer forskertalenter fra hele verden til Aarhus for at kickstarte deres karriere ved at arbejde sammen med ham.

Professor Jens Stougaard modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat 2016 på fem millioner kroner. Stougaard modtager legatet som en anerkendelse af hans forskning inden for plantebiologi (Foto VILLUM FONDEN).

21.01.2016 | Priser

Molekylærbiolog udvalgt som modtager af Villum Kann Rasmussens årslegat

Professor Jens Stougaard modtager Danmarks største individuelle forskerpris Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning på fem millioner kroner. Legatet, der bliver uddelt af VILLUM FONDEN, kan ikke søges.

Model af proteinet PfATP6 baseret på strukturen af calciumpumpe fra kaninmuskel. De udstrakte områder i grå er uden veldefineret struktur.  (Figur af J. Preben Morth, Fra Arnou B et al. Biochem Soc Trans. 2011 Jun;39(3):823-31).

15.01.2016 | Forskning

Forskere tilbageviser tidligere studier af lægemiddel mod malaria

Danske og franske forskere tilbageviser nu tidligere resultater inden for malariaforskningen. De nye resultater er et skridt i den rigtige retning til at forbedre og videreudvikle malariamedicin.

13.01.2016 | Forskning

Arvemassens usynlige skrift

Traditionelt har man troet, at kun et par procent af vores arvemasse spiller en rolle. Forskningen har derfor tidligere rettet projektøren mod det kodende DNA, men også områder udenfor rampelyset kan have en betydning. Forskerne er i gang med at sortere den kæmpe bunke af genetisk materiale, der lyder navnet ikke-kodende RNA.

Poul Nissen (tv) og Thomas Boesen foran Titan-Krios mikroskopet ved Aarhus Universitet (Foto: Lisbeth Heilesen)

11.01.2016 | Bevilling

Elektronmikroskopi på Dansk Roadmap

Styrelsen for Forskning og Innovation har offentliggjort ”Dansk Roadmap for Forskningsinfrastruktur 2015”, der præsenterer vision og strategiske sigtelinjer for forskningsinfrastrukturområdet de kommende fem år. Denne vision omfatter forskningsaktiviteter og –initiativer fra DANDRITE.

Modermælk indeholder nanostrukturer, der tilsyneladende overbringer beskeder fra moderens celler til barnets celler. Foto: Colourbox

05.01.2016 | Forskning

Mælk som kommunikationsmiddel

Modermælk indeholder bittesmå strukturer, der gør det muligt at overbringe beskeder fra moderens celler til barnets celler. Forskere ved Aarhus Universitet har set nærmere på nanopakkernes opbygning og funktion.

Esben Lorentzen har modtaget en NNF Young Investigator Award på DKK 20 mio. over syv år til at kunne etablere en forskergruppe i ved Aarhus Universitet (foto: Max Planck Institut of Biochemistry, Martinsried, Tyskland).

21.12.2015 | Bevilling

Ny type legat får talentfuld forsker til Danmark

Novo Nordisk Fonden har introduceret en ny type bevilling – NNF Young Investigator Award – der yder individuelle bevillinger på DKK 20 mio. over syv år for at tiltrække talentfulde yngre forskere til Danmark. Esben Lorentzen bliver den første, der modtager denne award til at etablere en forskergruppe ved Aarhus Universitet.

14.12.2015 | Bevilling

Frederik Teilfeldt Hansen modtager Sapere Aude-bevilling

Det Frie Forskningsråd har netop tildelt Frederik Teilfeldt Hansen en Sapere Aude bevilling. Med denne bevilling på godt en halv million kroner vil Frederik bestemme strukturen af megaenzymet cyclosporin syntetase, der er i stand til at producere det immunsuppresive stof cyklosporin, som benyttes til organtransplantationer.

Viser resultater 91 til 105 ud af 330

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste