Nyheder

Nyheder

Forskere vil optimere dyrkningen af hestebønner for at erstatte importeret sojabønneprotein med lokalt produceret hestebønneprotein til dyrefoder og fødevareingredienser (Foto: Jens Knudsen, Nordic Seed).
De danske planteforædlingsfirmaer Nordic Seed og Sejet Planteforædling deltager ligeledes i projeket med at optimere dyrkningen af hestebønner (Foto: Jens Knudsen, Nordic Seed).

05.02.2016 | Bevilling, Videnudveksling

Nye hestebønnesorter til dansk produktion af protein

Hestebønner har et stort potentiale som proteinafgrøde, og forskere vil nu optimere dyrkningen af hestebønner for at erstatte importeret sojabønneprotein med lokalt produceret hestebønneprotein til dyrefoder og fødevareingredienser.

Magnus Kjærgaard modtager 5 mio. kr. fra VILLUM FONDENS Young Investigator Programme. Foto: Lars Kruse, AU Foto

25.01.2016 | Bevilling

Magnus Kjærgaard modtager prestigefyldt bevilling

Magnus Kjærgaard tildeles en bevilling på 5 mio. kr. fra VILLUM FONDENS Young Investigator Programme 2016, der har til formål at støtte unge, talentfulde forskere. Bevillingen vil gøre det muligt for Magnus at undersøge, hvordan den fysiske sammenslutning af biomolekyler påvirker signalveje.

”Det er utrolig fantastisk at få lov til at formulere sine egne ideer og få lavet et setup, hvor man fører dem ud i livet. Det er det, der driver forskningen og bliver ved med at gøre det interessant at arbejde med. Det er ikke det næste resultat, for det er uforudsigeligt,” udtaler Jens Stougaard (foto: VILLUM FONDEN)

22.01.2016 | Navne

Kriser fører til tiltag – og forhåbentlig en ny rigtig god ide

For 30 år siden rejste han fra Danmark for at forske sammen med de bedste inden for sit felt. I dag kommer forskertalenter fra hele verden til Aarhus for at kickstarte deres karriere ved at arbejde sammen med ham.

Professor Jens Stougaard modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat 2016 på fem millioner kroner. Stougaard modtager legatet som en anerkendelse af hans forskning inden for plantebiologi (Foto VILLUM FONDEN).

21.01.2016 | Priser

Molekylærbiolog udvalgt som modtager af Villum Kann Rasmussens årslegat

Professor Jens Stougaard modtager Danmarks største individuelle forskerpris Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning på fem millioner kroner. Legatet, der bliver uddelt af VILLUM FONDEN, kan ikke søges.

Model af proteinet PfATP6 baseret på strukturen af calciumpumpe fra kaninmuskel. De udstrakte områder i grå er uden veldefineret struktur.  (Figur af J. Preben Morth, Fra Arnou B et al. Biochem Soc Trans. 2011 Jun;39(3):823-31).

15.01.2016 | Forskning

Forskere tilbageviser tidligere studier af lægemiddel mod malaria

Danske og franske forskere tilbageviser nu tidligere resultater inden for malariaforskningen. De nye resultater er et skridt i den rigtige retning til at forbedre og videreudvikle malariamedicin.

13.01.2016 | Forskning

Arvemassens usynlige skrift

Traditionelt har man troet, at kun et par procent af vores arvemasse spiller en rolle. Forskningen har derfor tidligere rettet projektøren mod det kodende DNA, men også områder udenfor rampelyset kan have en betydning. Forskerne er i gang med at sortere den kæmpe bunke af genetisk materiale, der lyder navnet ikke-kodende RNA.

Poul Nissen (tv) og Thomas Boesen foran Titan-Krios mikroskopet ved Aarhus Universitet (Foto: Lisbeth Heilesen)

11.01.2016 | Bevilling

Elektronmikroskopi på Dansk Roadmap

Styrelsen for Forskning og Innovation har offentliggjort ”Dansk Roadmap for Forskningsinfrastruktur 2015”, der præsenterer vision og strategiske sigtelinjer for forskningsinfrastrukturområdet de kommende fem år. Denne vision omfatter forskningsaktiviteter og –initiativer fra DANDRITE.

Modermælk indeholder nanostrukturer, der tilsyneladende overbringer beskeder fra moderens celler til barnets celler. Foto: Colourbox

05.01.2016 | Forskning

Mælk som kommunikationsmiddel

Modermælk indeholder bittesmå strukturer, der gør det muligt at overbringe beskeder fra moderens celler til barnets celler. Forskere ved Aarhus Universitet har set nærmere på nanopakkernes opbygning og funktion.

Esben Lorentzen har modtaget en NNF Young Investigator Award på DKK 20 mio. over syv år til at kunne etablere en forskergruppe i ved Aarhus Universitet (foto: Max Planck Institut of Biochemistry, Martinsried, Tyskland).

21.12.2015 | Bevilling

Ny type legat får talentfuld forsker til Danmark

Novo Nordisk Fonden har introduceret en ny type bevilling – NNF Young Investigator Award – der yder individuelle bevillinger på DKK 20 mio. over syv år for at tiltrække talentfulde yngre forskere til Danmark. Esben Lorentzen bliver den første, der modtager denne award til at etablere en forskergruppe ved Aarhus Universitet.

14.12.2015 | Bevilling

Frederik Teilfeldt Hansen modtager Sapere Aude-bevilling

Det Frie Forskningsråd har netop tildelt Frederik Teilfeldt Hansen en Sapere Aude bevilling. Med denne bevilling på godt en halv million kroner vil Frederik bestemme strukturen af megaenzymet cyclosporin syntetase, der er i stand til at producere det immunsuppresive stof cyklosporin, som benyttes til organtransplantationer.

Heidi Gytz Olesen, som er artiklens førsteforfatter, forsvarede sin ph.d.-grad i juni dette år og er nu postdoc på McGill University, Montreal, Canada (foto: McGill University)

11.12.2015 | Forskning

Verdens mindste terrorist: Virus kaprer proteinmaskine og dræber derpå værten

Et forskerhold har klarlagt, hvordan et virus udnytter et af sin værts proteiner, når virusset skal mangfoldiggøre sit arvemateriale under en infektion. Opdagelsen kan i fremtiden danne grundlag for udviklingen af nye metoder til behandling af virusinfektioner.

Sadegh Nabavi har modtaget et af de prestigefyldte ERC Starting Grants. (Foto: DANDRITE)
Figur 1. Sadegh Nabavi vil anvende optogenetik til at modificere styrken af en hukommelse på det synaptiske niveau, for at undersøge hvorfor kun nogle synapser, og dermed kun nogle erindringer, bliver permanente (Figur: Sadegh Nabavi)
Figur 2. a) Frygt konditionering ved hjælp af optogenetik. Diagram af en rottes frygt-erindringskredsløb, der modtager optogenetisk stimulation (fra laser) sammen med elektrisk stød (til venstre). Dyr testes én dag senere (til højre) ved optisk aktivering af inputtet (blå). Kurve viser normaliseret antal af rottens aktivering af håndtag (1 min brønde) i forhold til før konditionering b) LTD inaktiverer hukommelse. In vivo aktivitet af en population af nerveceller i den laterale amygdala som følge af enkelt optisk stimulus (til venstre) før og efter LTD induktion (1Hz). Dyr er testet én dag senere (til højre). c) LTP genaktiverer hukommelse. Ligesom i b) men dyret modtager en LTP protokol (100Hz). (Figur: Sadegh Nabavi, publiseret i Nature (Nabavi et al., 2014))

20.11.2015 | Bevilling

ERC bevilling til forskning i hvordan hukommelse skabes

MBG-DANDRITE gruppeleder Sadegh Nabavi har netop modtaget et ERC Starting Grant på 1,5 mio. EUR til forskning i, hvordan hukommelse skabes for at kunne svare på fundamentale spørgsmål såsom, hvorfor nogle erindringer varer ved, og hvorfor nogle erindringer hurtigt glemmes igen.

Mink, der er tillidsfulde, er nemmere at arbejde med for minkavleren. Desuden bliver tillidsfulde mink alt andet lige mindre stressede, når de håndteres. Foto: Janne Hansen, AU

03.11.2015 | Forskning, Videnudveksling

Avl for tillidsfulde mink giver sidegevinst

Når man selekterer for tillidsfulde mink får man også en bedre pelskvalitet med i købet, ifølge en undersøgelse fra Aarhus Universitet. Undersøgelsen viser også, at adfærd har en højere arvelighed end tidligere antaget.

De fleste celler i kroppen sidder, hvor de sidder, miljøet og naboerne er velkendte, og blodet er en konstant leverandør af næringsstoffer. Sædcellen derimod skal på en farefuld færd fra testikel til æggeleder, hvor den udfordres af markante svingninger i temperatur, pH og saltsammensætning. Foto: Colourbox (Kiyoshi Takahase Segundo)

29.10.2015 | Forskning

Unik pumpe i sædceller muliggør en vanskelig rejse

En forudsætning for sædcellens vanskelige rejse fra testikel til æggeleder er dens unikke natrium-kalium-pumpe. Nye undersøgelser af den særegne pumpe viser, hvordan den adskiller sig fra natrium-kalium-pumper i resten af kroppen, og giver hints om, hvorfor sædceller har udviklet deres egen pumpe.

Forskerholdet fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik (fra venstre): Rune Hartmann, Line Lykke Andersen og Hans Henrik Gad. Line, der er førsteforfatter på artiklen har netop forsvaret sin specialeafhandling. Foto: Lisbeth Heilesen, Aarhus Universitet.

20.10.2015 | Forskning

Årsag til hjernebetændelse kortlagt

Forskere har opdaget en defekt i immunforsvaret, der er årsag til, at nogle mennesker med herpesvirus udvikler en livsfarlig hjernebetændelse. Immundefekten er formentlig den samme for visse typer meningitis og også årsag til, at nogle bliver alvorligt syge af influenza.

Viser resultater 91 til 105 ud af 325

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste