Moderne teknologi har revolutioneret avlsarbejdet i malkekvæg. Med en blod- eller vævsprøve som udgangspunkt er det muligt at få et ”billede” af dyrets genetiske sammensætning (genotype), inden det udvælges til avl. Et nyt projekt, der ledes af Aarhus Universitet, har som formål at udvikle beregningsmodeller, så den moderne genomics-teknologi også kan anvendes hos de nordiske bestande af Jersey og Rødt Malkekvæg i Danmark, Sverige og Finland.

Adgang til tusindvis eller endda millioner af genetiske markører i hvert dyr har sat enormt skub i den årlige avlsfremgang i Holstein-kvæg, hvor der ses forbedringer i avlsfremgangen på 50-100 procent. De statistiske modeller, der ligger til grund for beregning af de genomiske avlsværdier, er fastlagt ved at teste et stort antal tyre, som allerede har beregnede avlsværdital. Tallene fra referencebestanden er baseret på tyrenes afkomsprøver – det vil sige døtre, der står i almindelige besætninger.

Størrelsen af referencebestanden er meget vigtig i forhold til nøjagtigheden af den genomiske selektion og derved effektiviteten af selektionen. Hos den globale bestand af Holstein er der internationalt samarbejde, f.eks. EuroGenomics, hvor referencebestanden er en pulje på tværs af de deltagende lande.

Små bestande en udfordring

Situationen er anderledes hos de nordiske bestande af Jersey og rød malkerace, da disse bestande er meget mindre. Det betyder, at der er færre tyre med afkomsprøver, der kan ligge grund for referencebestanden. Derudover er disse racer specifikt nordiske, hvilket medfører, at der er et begrænset potentiale for internationalt samarbejde udenfor de nordiske lande.

I et nyt treårigt projekt, der støttes af Højteknologifonden, samarbejder postdoc Hongding Gao fra Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning ved Aarhus Universitet med Nordisk Avlsværdivurdering og Viking Genetics i udvikling af modeller, der kan bruges i genomisk selektion hos Jersey og røde malkekvæg i Danmark, Sverige og Finland. 

- Da der ikke er så mange avlstyre i disse bestande er vores opgave at indsamle så meget genomisk information som muligt på andre måder, siger Hongding Gao og fortsætter:

- Vi vil derfor bruge oplysninger fra både tyre og køer fra besætninger i Danmark, Sverige og Finland. 

Data fra både tyre og køer

Hongding Gao vil bruge de indsamlede data om køernes genotyper til at udvikle metodikken til en beregningsmodel, der er baseret på erfaringer fra beregningsmodeller for Holstein. Eftersom bestandene i de tre nordiske varierer fra land til land, vil Hongding Gao udvikle flere modeller.      

- Vi skal indsamle store mængder data for at sikre, at beregningsmodellerne er præcise, siger Hongding Gao.

Målet er at optimere selektionen for flere egenskaber, hvor der ikke alene lægges vægt på produktion og ydelse men også dyrenes velfærd. Når beregningsmodellerne er implementerede, kan de være til stor gavn for avlsarbejdet hos Jersey og rødt malkekvæg i de nordiske lande.

- Med det meget effektive værktøj, som genomics og præcise beregningsmodeller er, kan de nordiske malkekvægracer fortsat være konkurrencedygtige, siger Hongding Gao. 

Lær mere om genomics ved Aarhus Universitet.

Højteknologifonden støtter det treårige projekt med 1,8 mio. kroner. Det totale budget er 3,1 mio. kroner. Projektet er et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Nordisk Avlsværdivurdering. Projektets fulde navn er “Optimizing genomic prediction in Nordic small dairy breeds using all available information”.

Yderligere oplysninger

Postdoc Hongding Gao
Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
e-mail: Hongding.Gao@agrsci.dk, telefon: 8715 7931, mobil: 6090 9996