Nyheder

Nyheder

Ulf Ørom er tildelt det prestigefyldte Hallas-Møller stipendium på 11 mio. kr. til at studere, hvilken rolle miRNA biogenese spiller for udviklingen af kræft. Foto: Mette Ørom.

25.04.2017 | Bevilling

Talentfuld forsker modtager 11 mio. kr. til forskning, der kan føre til bedre behandling af kræft

Novo Nordisk Fonden har tildelt det prestigefyldte Hallas-Møller stipendium på 11 mio. kr. til Ulf Andersson Ørom til at studere, hvilken rolle miRNA biogenese spiller for udviklingen af kræft. Projektet udføres ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet.

Immunohistokemisk farvning af leverbiopsiprøver. Inflammatoriske celler fandtes i større antal i portalområder og leverlobuli hos patienter med CC-genotypen ved rs12979860 end hos patienter med CT/TT-genotypen, mens der ikke var nogen forskel i henhold til IFN-λ4-aktivitet. (a-c) (forstørret 200 ×). Fotos: Storr Liver Centre, Australien.

19.04.2017 | Forskning

Kortlægning af genetiske egenskaber der påvirker graden af leverskade

Et internationalt forskerhold ledet af professor Jacob George fra Storr Liver Centre i Sydney, Australien - med deltagelse af forskere fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet - har kortlagt de genetiske egenskaber i mennesker, der påvirker graden af leverskade hos patienter med Hepatitis C virus infektion.

19.04.2017 | Bevilling

Jørgen Kjems leder af nyt grundforskningscenter

Et nyt grundforskningscenter, CellPAT, skal afdække, hvordan celler taler med hinanden og dermed gøre det muligt at forebygge eller rette den slags fejlkommunikation, som gør os syge.

Poul Nissen, Sadegh Nabavi, Hanne Poulsen og Magnus Kjærgaard.

19.04.2017 | Bevilling

Fire forskere fra MBG med i nyt grundforskningscenter

Sammen med Anders Nykjær (centerleder) og Marco Capogna fra Institut for Biomedicin, modtager Poul Nissen, Sadegh Nabavi, Hanne Poulsen og Magnus Kjærgaard fra MBG/DANDRITE/iNANO 62 mio. kr. til oprettelse af Center for Proteins in Memory (PROMEMO).

Thomas Boesen

19.04.2017 | Bevilling

Thomas Boesen deltager i nyt grundforskningscenter

Sammen med Lars Peter Nielsen (centerleder), Nils Risgaard-Petersen og Andreas Schramm fra Bioscience, Elena Ferapontova, iNANO og Filip Meysman, AIAS, modtager Thomas Boesen fra MBG 56 mio. kr. til Center for Elektromikrobiologi .

Postdoc Dennis V. Pedersen (siddende), som er drivkraften bag de nye forskningsresultater vedrørende vores immunsystem, er omgivet sin ph.d.-vejleder Gregers Rom Andersen og de to ph.d.-studerende Rasmus K. Jensen og Trine A.F. Gadeberg, som hjalp Dennis med hans studier. På billedet fortæller Dennis sine kollegaer, hvordan han har frembragt et vigtigt reagens, som forskergruppen bruger til at studere properdin-proteinet. Foto: Lisbeth Heilesen.

07.04.2017 | Forskning

Ny viden om immunsystemets gaspedal viser vej mod behandling af infektioner og cancer

Nye forskningsresultater giver en forbedret grundvidenskabelig forståelse for, hvorledes det medfødte immunsystem fungerer, hvilket blandt andet åbner op for nye muligheder for behandling af forskellige sygdomme.

Ditlev Egeskov Brodersen. Foto: Lisbeth Heilesen

05.04.2017 | Navne

Ditlev Brodersen tildelt prestigefyldt gæsteprofessorat ved Università di Parma

Lektor Ditlev Egeskov Brodersen ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik er blevet tildelt et prestigefyldt gæsteprofessorat i strukturbiologi og didaktik på ph.d.-niveau ved Università di Parma, Italien.

En gruppe danske forskere vil i samarbejde med Carlsberg forsøge at bringe byg tilbage til sit oprindelige robuste ophav. Foto: Colourbox

03.04.2017 | Bevilling

Forskere genskaber vilde afgrøder til fremtidens øl

Gennem årtusinder er byg og hvede forædlet i en sådan grad, at udbyttet er forbedret væsentligt, men afgrøderne har også givet afkald på en række egenskaber, som er vigtige for at kunne klare sig i naturen. Nyt dansk forskningsprojekt vil genskabe de oprindelige afgrøders egenskaber for at gøre dem mere robuste.

Forskere ved AU har udviklet en unik hvede med særlige evner til at øge fordøjeligheden af fosfor og andre vigtige mineraler. Foto: Janne Hansen

30.03.2017 | Forskning

Unik hvede har bestået sin ildprøve

En unik, patenterede hvede kan have stor betydning for landbruget, miljøet og underernærede mennesker i ulande. Det er netop bevist i dyreforsøg, at den særlige hvede øger fordøjelighed af fosfor og calcium.

Det øverste billede viser en sædceller med hoved (cellekrop) og hale (også kaldet flagellum, cilie eller fimrehår), der bevæger sædcellen fremad. Billedet i midten viser en skematik oversight over den strukturelle opbygning af ’halen’, hvor dynein motorer (gule stjerner) transporteres via intraflagellær transport (IFT) og fordeles periodisk. Det nederste billede viser, hvordan ODA16 strukturen fungerer som bindeled mellem transportsystemet (IFT kompleks) og dynein motoren.

27.03.2017 | Forskning

Transport af molekylære motorer ind i cellens fimrehår

Molekylære motorer producerer den kraft, der får sædceller til at slå med ’halen’ og bevæge sig mod ægcellen for befrugtning. Ny forskning viser nu, hvordan de molekylære motorer, der driver sædcellers bevægelse, genkendes i cellerne og specifikt transporteres ud i haleregionen af cellen. Denne nye viden kan bane vejen for en bedre forståelse af…

RedHill teamet samlet i Danmark. Fra ventre: Terry F. Plasse (MD, Medical Director, RedHill Biopharma), Danielle T. Abramson (Ph.D., Director, Intellectual Property and Research, RedHill Biopharma), Mark L. Levitt, (MD, Ph.D., Medical Director, Oncology, RedHill Biopharma), Emil Oldenburg (cand.scient., videnskabelig assistent, Aarhus Universitet), Christine R. Schar (ph.d., postdoc, Aarhus Universitet) og Jan K. Jensen (ph.d., projektleder, Aarhus Universitet).

23.03.2017 | Bevilling

Danske forskere og israelsk biotekfirma samarbejder om at udvikle kræftmedicin

Den israelske biotek virksomhed RedHill Biopharma Ltd (NASDAQ: RDHL) (Tel-Aviv Stock Exchange: RDHL) har forlænget sit samarbejde med forskere ved Aarhus Universitet med henblik på at udvikle et potentielt lovende lægemiddel til behandling af kræft. Lægemidlet er baseret på et molekyle, der hæmmer serinproteaser - et område de danske forskere er…

Model for overvågning og reparation af skadet DNA (venstre figur). Krystalstrukturen af DNA kontrolproteinet Rad26 som er ansvarlig for at bringe Rad3 kinase til DNA og starte signalering om DNA reparation (højre figur).

20.03.2017 | Forskning

Strukturel viden om DNA reparationskomplekset

Ny dansk forskning giver mekanistisk indsigt i, hvordan vores DNA bliver overvåget og repareret, når der sker skader. Resultaterne kan på sigt bidrage til at forbedre behandlingen af visse kræfttyper, da DNA reparationskomplekset bidrager til, at visse kræftceller kan modstå kemoterapi.

Model for RNA skæbnebestemmelse: Tidligt i løbet af sin produktion af PolII bliver den CBC-bundne ’cap’ på den ny-producerede RNA kontaktet af ’produktive’ (PHAX) såvel som ’destruktive’ (ZC3H18) faktorer. Disse proteiner danner gensidigt eksklusive komplekser med CBC indtil PolII støder på et ’beslutningspunkt’ (fx en terminator), hvorefter RNA’s skæbne bestemmes af en stabil interaktion med enten PHAX eller ZC3H18.

15.03.2017 | Forskning

Sortering af RNA mellem produktion og nedbrydning

Vores genomer transskriberes promiskuøst til RNA. Hvordan celler formår at sortere dette massive genomiske output i funktionelt og ikke-funktionelt materiale har været en gåde. Ny forskning beskriver nu protein-interaktioner, der er med til at bestemme RNAs skæbne.

Voksne zebrafisk i zebrafiskefaciliteten på Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet. Zebrafisk lever vildt i det nordøstlige Indien, Bangladesh og Nepal i stillestående og langsomt strømmende vand i grøfter, rismarker og vandhuller. Det latinske navn Danio skulle efter sigende komme af dhani, som er bengalsk for "fra rismarken". Foto: Lisbeth Heilesen.
Zebrafiskefaciliteten ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet - Zebrafisk fylder mindre på reolerne end mus. Foto: Kasper Kjær-Sørensen. Klik billederne for større udgave.
Zebrafiskens embryoner er gennemsigtige. Her ses et 24 timer gammelt embryon som det ser ud i et almindeligt lysmikroskop. Udover udvendige strukturer som blommesæk, hoved og øje ses blandt andet hjernedele, det indre øre og de V-formede somitter, der er forstadier til den V-formede skeletmuskulatur. Foto: Kasper Kjær-Sørensen.
Transgent 72 timer gammelt embryon med grønt fluorescerende protein (GFP) i endothelcellerne i blod-og lymfekar. Alle kar fremhæves tydeligt i den levende organisme. Bemærk, at på grund af den store tæthed af kar omkring gællerne, fremstår undersiden af hovedet overeksponeret på billedet. Foto: Kasper Kjær-Sørensen.
Mikroinjektion i nybefrugtede embryoner. De viste embryoner er godt 30 minutter gamle og ligger i hver sin fosterhinde (chorion). Den første celle er ved at blive dannet og kan eksempelvis ses nederst i embryonet øverst i billedet. Foto: Kasper Kjær-Sørensen.

03.03.2017 | Forskning

Zebrafisken er et vigtigt forsøgsdyr

Mennesker og zebrafisk har mere til fælles, end man lige skulle tro. Derfor bruges zebrafisk i stigende grad til blandt andet at undersøge funktionen af gener, til at lave dyremodeller for menneskets sygdomme og til at udvikle ny medicin til mennesker.

Professor Poul Nissen, Aarhus Universitet, modtager Novo Nordisk Prisen 2017 for sin banebrydende studier af ionpumpers struktur og mekanisme. Foto: Novo Nordisk Fonden.

10.02.2017 | Priser

Professor Poul Nissen modtager Novo Nordisk Prisen 2017

Professor Poul Nissen, Aarhus Universitet, modtager Novo Nordisk Prisen 2017 for sine banebrydende studier af ionpumpers struktur og mekanisme. Gennem sin forskning har Poul Nissen på detaljeret niveau klarlagt, hvordan bl.a. ioner og næringsstoffer transporteres ind og ud af celler – den grundviden har stor betydning for forståelse af…

Viser resultater 1 til 15 ud af 300

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste