Nyheder

Nyheder

Figur. Søren Lykke-Andersen.
<b> Figur 1 | snoRNA-molekylets struktur styrer produktionen af dets proteinkodende værtsgen. </b> Skematisk illustration af et snoRNA, som ved hjælp af to forskellige strukturer kan bestemme udfaldet af RNA-produktionen af værtsgenet. Til venstre indtager snoRNA’et en bestemt struktur ved hjælp af binding til flere specifikke proteiner. Denne struktur medfører dannelsen af et ikke-kodende RNA, som bliver nedbrudt og derfor ikke giver anledning til proteinproduktion. Til højre indtager det nøgne snoRNA en anden struktur, hvilket medfører syntesen af et protein-kodende RNA fra værtsgenet, som ultimativt betyder proteinproduktion. Figur. Søren Lykke-Andersen.
<b> Figur 2 | Oversigt over de evolutionære placeringer og funktioner af snoRNA’er. </b> Venstre: snoRNA’et optræder som et selvstændigt gen med alle nødvendige startmekanismer for at kunne blive oversat til et funktionelt RNA-molekyle. Midtfor: snoRNA’et er indlejret som et parasitgen i et værtsgen i de ikke-kodende intron-dele. Syntesen af snoRNA’et er afhængig af syntesen af værtsgenet. De grønne bokse angiver exons og de røde streger introns. Til højre: I det nye nævnte studie, påvises det, at et specifikt intron-indlejret snoRNA styrer splejsningen – og derved genekspressionen af dets værtsgen. Figur. Søren Lykke-Andersen.

19.09.2018 | Forskning

Symbiose mellem et "parasitgen" og dets vært

Et dansk forskerhold har beskrevet en kompleks symbiose mellem et "snyltende" ikke-kodende RNA-gen og dets proteinkodende værtsgen i humane celler. Undersøgelsen afslører, hvordan co-evolution af værts- og parasitgen har medført en feedback-mekanisme, hvori parasitgenet indtager en helt ny og overraskende rolle som hovedregulator af værtsgenets…

Avanceret fluorescensmikroskopi har vist, at strukturændringen på ribosomet af proteinet kaldet EF-Tu er langt mindre end tidligere antaget. Foto: Yale E. Goldman.
Afkodning af det genetiske budskab på ribosomet. Figuren viser, hvordan aa-tRNA (bøjet rød linie) afleveres af EF-Tu (grøn) på ribosomet (lyseblå) i en trinvis proces, som kan følges ved hjælp af avanceret fluorescens-mikroskopi. I trin I bindes aa-tRNA i kompleks med EF-Tu·GTP i nærheden af det ribosomale A-site. I trin II foretages den første test af, om kodon og anti-kodon passer sammen, hvilket kan føre til hydrolysen af GTP bundet af EF-Tu. Efter endnu en korrekturlæsning af aa-tRNAs antikodon i trin III bliver aa-tRNAet optaget helt I det ribosomale A-site med assistance fra EF-Tu, som begynder at ændre form i dette trin. EF-Tu fuldender først sin strukturelle ændring efter at have forladt ribosomet i trin IV. Figur: Chunlai Chen og Charlotte Rohde Knudsen.

17.09.2018 | Forskning

Avanceret fluorescens-mikroskopi afslører nye sider af proteins færden på ribosomet

Proteinet kaldet translationselongeringsfaktor EF-Tu er en velkendt deltager i proteinsyntese-processen. En ny videnskabelig artikel beskriver hidtil ukendte sider af dette velbeskrevne protein, som viser sig at spille en endnu større rolle for translationens nøjagtighed end hidtil antaget. Resultaterne kan få indflydelse på den medicinske og…

AU-forskere har gennemført en ny vellykket screeningsstrategi, hvor de har identificeret nye inhibitorer af alfa-synuclein aggregering. Dette kan bidrage til at udvikle en kur mod Parkinsons sygdom. (Foto: colourbox.com)
Grafisk overblik over screening af 746.000 forbindelser til hæmmende virkninger af alfa-synuclein aggregering. (Grafik: Daniel Otzen)

11.09.2018 | Forskning, Videnudveksling

Screening af proteiner kan bane vej for behandling af Parkinsons sygdom

Parkinsons sygdom er den mest almindelige neurodegenerative sygdom, og i øjeblikket er der ingen kur. Sammenhobning af proteinet α-synuclein spiller en central rolle i denne sygdom. I samarbejde med et amerikansk lægemiddelsfirma har AU-forskere nu gennemført en ny screeningsstrategi, der har identificeret nye og strukturelt forskellige…

<b>GTPaser er molekylære kontakter, som fungerer efter et karakteristisk cyklisk mønster.</b> Når en GTPase er bundet til GTP (højre), er den aktiv eller ”tændt”. I denne tilstand kan GTPasen binde til såkaldte effektor-molekyler (nederst), som bringer GTPases signal videre i cellen. Vekselvirkningen med effektoren får GTPasen til at hydrolysere den bundne GTP, hvorved GTPasen overgår til sin inaktive, ”slukkede” GDP-bundne form (venstre). GTPasen kan reaktiveres via interaktion med en guanin-nukelotid exchange faktor, som fremmer udskiftningen af den bundne GDP med GTP (øverst). Figur: Charlotte Rohde Knudsen.
<b>Måling af afstande i EF-Tu’s strukturelle yderpunkter.</b> Elongeringsfaktor Tu består af tre strukturelle enheder, hvoraf domæne I (grøn) er involveret i bindingen af GTP/GDP (magenta). Domæne I kan rotere relativt til domæne II/III (lys/mørk blå), hvorved to strukturelle yderpunkter opstår: en ”lukket”, aktiv form (til venstre) og en ”åben”, inaktiv form (til højre). Afstanden mellem fluorescens-donor og -acceptor i de to former er vist med den gule linie. Man har hidtil troet, at den lukkede form opstod ved binding af GTP, men de nye resultater viser, at EF-Tu·GTP skal bindes til aminoacyleret tRNA og ribosomet, før den aktive form dannes. Figur: Charlotte Rohde Knudsen.

10.09.2018 | Forskning

Molekylære kontakter er ikke bare ”tændte” eller ”slukkede”

Det er ikke altid nemt at se, om en kontakt er tændt eller slukket! Et nyt studium viser, at det samme kan gøre sig gældende for en molekylær kontakt. Denne viden giver et nyt syn på de molekylære kontakter, GTPaserne, hvoraf mange er mulige medicinske mål.

Mutationsforædling med de nye præcisionsteknologier kan ses som ekstra muligheder for at understøtte en allerede meget effektiv planteforædling. Foto: Colourbox

04.09.2018 | Forskning

Ny rapport sætter fokus på præcisionsforædling

En rapport fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug – sætter fokus på muligheder og risici ved anvendelse af nye planteforædlingsteknikker i dansk landbrug, gartneri og skovbrug. Et højaktuelt emne set i lyset af EU-Domstolens afgørelse om, at teknikkerne skal reguleres efter den fulde GMO-lovgivning.

Overrækkelse af Carlsbergfondets Forskningspriser 2018. Fra venstre generalsekretær i Videnskabernes Selskab Lars Arge, uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, prismodtager Tim Bollerslev, HKH Kronprinsessen, prismodtager Poul Nissen, bestyrelsesformand i Carlsbergfondet Flemming Besenbacher og præsident i Videnskabernes Selskab Mogens Høgh Jensen (foto: Martin Juul)
Poul Nissen (foto: Carlsbergfondet)

02.09.2018 | Navne

Poul Nissen tildelt Carlsbergfondets Forskningspris 2018

Poul Nissen modtager Carlsbergfondets Forskningspris for sit banebrydende arbejde inden for strukturel biologi. Prisen blev overrakt af H.K.H. Kronprinsessen, uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers og Carlsbergfondets bestyrelsesformand Flemming Besenbacher på Ny Carlsberg Glyptotek søndag den 2. september 2018.

Nukleært mRNA har en 'A-hale' i enden. Under normale forhold (venstre panel) binder proteinet Nab2 til A-halen, hvilket beskytter RNA mod nedbrydning og gør det muligt at blive eksporteret til cytoplasmaen ved hjælp af proteinet Mex67. Under eksportblokeringstilstande (højre panel) binder Nab2 til RNA A-haler, som akkumuleres i kernen, hvilket gør at ny-producerede RNA’er er mindre beskyttede og derfor bliver  nedbrudt i cellekernen af enzymer, der angriber dem fra A-hale enden. Figur: Manfred Schmid.

29.08.2018 | Forskning

Ny metode afslører vigtigheden af at holde en god nukleær RNA hygiejne

Et centralt spørgsmål i biologien er, hvordan celler oversætter deres genetiske information til funktionelt RNA og protein. Forskere fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet har udviklet en ny teknologi til at studere reguleringsprincipper for genekspression. Ved at anvende denne metode på bagegær fandt de, at RNA'er, der…

Hanbananfluens (nederst) tiltrækker hunnerne med sin vingesang. Figur: Angela O'Sullivan.

24.08.2018 | Forskning

Flirtende bananfluer bruger deres vinger til at tiltrække hunnerne

Resultater fra undersøgelser af bananfluers vingesang afslører, hvordan nervecellerne i hjernen fungerer. Disse resultater kan bruges til at afdække ny viden om, hvordan hjernen generelt fungerer, hvilket på længere sigt kan få medicinsk betydning.

Der er mange faktorer, som påvirker pattegrisenes overlevelse. Foto: Jesper Rais

07.08.2018 | Forskning

Evaluering af avl for antal levende grise til dag 5

Som et led i aftalen om forskningsbaseret myndighedsbetjening har forskere fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik, AU, evalueret avlsmæssige tiltag, som skal forbedre danske pattegrises overlevelsesrate.

Receptoren kaldet NFRe bidrager til kvælstoffastfikserende symbiotisk signalering. Ved tilstedeværelsen af jordbakterien rhizobia er vildtypeplanter (WT) større, har flere skud (pil), flere blomster og formede frøkapsler (pilspids), mens nfre mutantplanter er kortere, og er lige begyndt at udvikle blomster, hvilket indikerer begrænset fitness. Foto: Murakami Ei-ichi og Simona Radutoiu.

04.07.2018 | Forskning

Ny receptor involveret i symbiose mellem bælgplanter og kvælstoffikserende jordbakterier

Bælgplanter er i stand til at vokse i kvælstoffattige jordarter på grund af deres evne til at indgå i symbiose med kvælstoffikserende bakterier. Der er stor interesse i at bruge viden om denne symbiose for kunne overføre denne til ikke-symbiotiske planter. Et internationalt forskerhold er nu kommet et skridt videre til at forstå denne komplekse…

Skematisk præsentation af albumin-molekyle, som interagerer med den neonatale FcRn receptor. Grafik udarbejdet og -leveret af Albumedix Ltd.

03.07.2018 | Forskning, Videnudveksling

Nyt sigtekorn identificeret til kræftbehandling med albuminaktiveret anticancer-medicin

Forskere fra NanoPharmaceutical Lab ved Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO), Aarhus Universitet, ledet af lektor Ken Howard har sammen med forskere fra Albumedix Ltd. identificeret et nyt mål for behandling af flere kræftformer. Dette kan bane vejen for effektiv levering af stoffer ind i kræftceller ved at udnytte blodproteinet albumins…

Rune Hartmann

29.06.2018 | Navne

Ny professor i medfødt immunologi

Rune Hartmann er udnævnt til professor i “Innate Immunology” ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet fra 1. juni 2018.

Fig. 1. RNA består af fire byggesten (forkortet A, U, G og C) og formidler dermed sit budskab med et relativt simpelt alfabet. I de seneste år har det vist sig, at disse byggesten kan ændres ved hjælp af RNA-modifikationer på alle trin i modningsprocessen (figur: Annita Louloupi og Evgenia Ntini).
Fig. 2. Nydannet RNA består af funktionelle dele (exons) og dele uden funktion (introns). I en proces, der hedder splicing, klippes introns ud og et modent, funktionelt RNA-molekyle sammensættes udelukkende af exons. RNA-modifikationen m6A kan øge eller hæmme denne modning afhængigt af, hvor på det nydannede RNA den sidder (figur: Ulf Andersson Vang Ørom).

20.06.2018 | Forskning

Krypterede budskaber i det biologiske alfabet

Arbejdet med RNA-modifikationer er på indtog i forskningsgrupper verden over, da en kryptering af RNA-koden har vist sig at være grundlag for en meget sofistikeret kontrol af RNA’s funktion. Et dansk-tysk forskerhold har vist, at modificerede RNA-byggesten har stor betydning for, hvor hurtigt et gen kommer fra DNA til at være et funktionelt…

Charlotte Rohde Knudsen (tv) og Louise Dalskov

04.06.2018 | Navne

Overrækkelse af årets undervisningspriser

Charlotte Rohde Knudsen og Louise Marie Kragh Dalskov blev kåret som henholdsvis årets underviser og årets studenterunderviser 2018 på Institut for Molekylærbiologi og Genetiks årsmøde og 50. års jubilæum fredag d. 1. juni 2018.

Jaslyn Wong. Foto: Novo Nordisk Fonden
Modtagerne af en bevilling til studer i udlandet. Foto: Novo Nordisk Fonden
Flere af forskningsgruppens medlemmer deltog i ceremonien i København. Foto: Terry Mun.

24.05.2018 | Forskning

Talentfuld forsker tildelt stor bevilling fra Novo Nordisk Fonden

Ved en ceremoni i København blev Jaslyn Wong fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik tildelt et 4-årigt postdoc-stipendium fra Novo Nordisk Fonden på 3,44 mio. kr. til tre års studier i Cambridge og et år i Aarhus.

Viser resultater 1 til 15 ud af 367

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste