Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyheder

Nyheder

Plantemolekylærgruppen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik i Aarhus (fra venstre): adjunkt Simon Kelly, lektor Simona Radutoiu, adjunkt Dugald Reid, lektor Stig Uggerhøj Andersen, adjunkt Kasper Røjkjær Andersen og professor Jens Stougaard. Foto: Lisbeth Heilesen/AU.

12.06.2019 | Bevilling

Et internationalt forskerhold modtager 203 mio. kr. til at skabe mere produktive afgrøder

Planteforskere fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik, AU, er sammen med et internationalt forskerhold blevet tildelt 203 mio. kroner fra Novo Nordisk Fonden – heraf går 50 mio. kr. til planteforskerne fra Aarhus Universitet. Forskningsprojektet går ud på at skabe grundlæggende viden om planters interaktioner med de komplekse samfund af…

I CytoPad vil forskerne bruge nogle særlige immuniseringsteknikker til at frembringe antistoffer fra både mus og lamaer. Klik på grafikken for at se fuld størrelse. Grafik: Daniel Otzen
Daniel Otzen styrker sin forskning i parkinsonisme med 10 mio. kr. fra Lundbeckfonden. Foto: Jesper Rais, AU

28.05.2019 | Bevilling

10 mio. kr. til forskning i Parkinsons sygdom

Daniel Otzen fra iNANO/Institut for Molekylærbiologi og Genetik har modtaget 10 mio. kr. fra Lundbeckfonden til at udvikle nye og bedre metoder til at diagnosticere og forebygge Parkinsons sygdom – bl.a. ved hjælp af antistoffer fra lamaer.

Cemre Manav (foto: Novo Nordisk Fonden)
Modtagerne af en bevilling til studier i udlandet. (foto: Novo Nordisk Fonden)

21.05.2019 | Bevilling

Ung talentfuld forsker tildelt stor bevilling fra Novo Nordisk Fonden

Ved en ceremoni i København blev M. Cemre Manav fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik officielt tildelt et 4-årigt postdoc-stipendium fra Novo Nordisk Fonden på 3,99 mio. kr. til tre års studier i Cambridge og det fjerde år i Aarhus.

Peter Refsing Andersen (foto: Lisbeth Heilesen/AU)

21.05.2019 | Navne

Peter Refsing Andersen udnævnt til medlem af Det Unge Akademi (DUA)

DUA er et videnskabeligt akademi for unge talentfulde forskere i Danmark i regi af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Der er i alt 40 medlemmer af DUA.

21.05.2019 | Bevilling

35 millioner kr. til forskere fra MBG

Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) bevilger i alt 133.4 mio. kr. til 39 forskningsprojekter på ST – heraf næsten halvdelen inden for Teknologi og Produktion. Af disse får MBG ikke mindre end 35 mio. kr.

Poul Nissen (foto: Lisbeth Heilesen/AU)

25.04.2019 | Bevilling

Poul Nissen modtager 10 mio. kroner til at forske i insulinreceptoren

Novo Nordisk Fonden har tildelt professor Poul Nissen en femårig bevilling i form af en såkaldt ”NNF Distinguished Investigator 2019 grant” inden for ”Bioscience and Basic Biomedicine”, der tildeles forskere, som har vist, at de kan udføre og lede forskning på allerhøjeste internationale niveau.

Figuren viser, hvordan enzymet PpnN binder pppGpp og sætter fart på omdannelsen af guanylate (GMP) til bestanddelene ribose-5-phosphate og guanin. Dette sætter bakterier i stand til at balancere deres tolerance over for antibiotika med kravet for overlevelse om fitness (nederst). Ditlev E. Brodersen/AU

23.04.2019 | Forskning

Forskere afslører, hvordan bakterier kan tilpasse sig til at modstå antibiotikabehandling

Et forskerhold med deltagelse fra Aarhus Universitet har vist, at bakterieceller producerer et specielt stressmolekyle, deler sig langsommere og dermed opsparer energi, når de udsættes for antibiotika. Den nye viden forventes at kunne danne grundlag for en helt ny type antibiotika.

Struktur af kalciumpumpen der viser hvor i strukturen de små (blå) og store (røde) forskelle mellem calciumpumper er lokaliseret. Denne viden gør det muligt udvikle lægemidler rettet mod en specifik calciumpumpe.

11.04.2019 | Forskning

Ny indsigt i kalciumtransport kan fremme udviklingen af ny medicin

En normal funktion af hjerte og nevesystem er bl.a. afhængig af en korrekt regulering af kalcium i cellerne. Denne proces afhænger af en korrekt funktion af kalciumpumpen. Nye undersøgelser af kalciumpumpens struktur giver ny indsigt i denne proces, hvilket vil kunne hjælpe med udviklingen af nye lægemidler til behandling fx Parkinsons sygdom og…

Hossein Mohammad-Beigi og Daniel Otzen viser, at en specifik og almindelig almindelig olivensort udmærker sig som en naturlig hæmmer for Parkinsons sygdom (Foto: Colourbox.com)

01.04.2019 | Forskning

Almindelig olivensort udmærker sig som hæmmer af Parkinsons sygdom

Sammensætningerne af antioxidanter i en bestemt art af olivenfrugter har vist sig at kunne beskytte mod Parkinsons sygdom. Da Parkinsons sygdom er en af de mest almindelige neurodegenerative sygdomme, der stadig ikke findes nogen kur for, er dette et vigtigt fund på vejen for at bekæmpe denne invaliderende sygdom.

For anden gang i sin karriere modtager professor Jens Stougaard fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet en ERC Advanced Grant fra Det Europæiske Forskningsråd til forskning i plantemolekylærbiologi. Foto: Lisbeth Heilesen, AU.

28.03.2019 | Bevilling

Jens Stougaard får prestigefyldt bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd

For anden gang i sin karriere modtager professor Jens Stougaard fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet en ERC Advanced Grant fra Det Europæiske Forskningsråd til forskning i plantemolekylærbiologi. Bevillingen er på Euro 2,5 mio. (ca. 18,5 mio. kr.) og løber over fem år.

Billedet viser to rodknolde på roden af bælgplanten <em>Lotus japonicus</em> (japansk kællingetand). Denne plante har symbiose med jordbakterien <em> Mesorhizobium loti</em>. I symbiosen får bakterien kulhydrater fra planten, og bakterien leverer fikseret kvælstof til planten. Derfor kan planten undvære kvælstofgødning. Bakterierne er farvet med LacZ enzymet (mørkeblåt), og plantens cellekerne er farvet med DAPI. Kernerne ses som lyseblå prikker. Man kan se bakterierne i den unge rodknold og på overfladen af den ældre knold. I forskningsgruppen - Sektionen for Plantemolekylærbiologi ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik - har forskerne isoleret mange af de plantegener, der er nødvendige for symbiosen.

28.03.2019 | Priser

Niels Sandal vinder prisen for årets videnskabsfoto 2019

Danmarks Grundforskningsfond har sammen med videnskab.dk inviteret forskere til at deltage i en fotokonkurrence om billeder fra forskningen. Dommerkomiteen har udvalgt Niels Sandals foto med rodknolde på roden af bælgplanten Japansk kællingetand (Lotus japonicus) som årets videnskabsfoto 2019.

Forskere kan nu tænde og slukke for neuroner i hjernen. Det er resultatet af tre års tæt samarbejde omkring teknologiudvikling mellem Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet og hjerneforskningscentret DANDRITE/Institut for Molekylærbiologi og Genetik. På billedet ses ph.d.-studerende Jesper Hagelskjær (tv) og Lektor Kim Bjerge (foto: Lars Kruse, AU).
Det kræver avanceret signalbehandling og komplekse matematiske algoritmer at styre laserlys ind i hjernen på mus, ramme enkelte neuroner og måle signaler uden støj. På billedet ses forskernes forsøgsopstilling (foto: Kim Bjerge).

27.03.2019 | Forskning

Nu kan forskere slukke og tænde for hjerneceller

Ved at sende laserlys ind igennem et fiberkabel i hovedet på mus kan forskere fra Aarhus Universitet nu slukke og tænde for neuroner. Det er et teknologisk gennembrud, som kan give ny viden om, hvordan hjernen fungerer.

Rune Hartmann (tv) og Hans Henrik Gad har sammen med tyske og svenske forskningsgrupper vist, hvorledes et protein kaldet IFN-λ både kan bekæmpe en virusinfektion direkte men samtidig også styrke dannelsen af nye antistoffer imod virusset. Foto: Lisbeth Heilesen, AU.

19.03.2019 | Forskning

Når immunforsvaret multitasker

Et internationalt forskerteam har vist, hvorledes et protein kaldet IFN-λ både kan bekæmpe en virusinfektion direkte men samtidig også styrke dannelsen af nye antistoffer imod virusset. Opdagelsen giver ny vigtig viden om, hvordan forskellige dele af immunforsvaret kommunikerer, og vil gøre det nemmere at lave mere effektive vacciner og specielt…

Kobøvsernes indhold af methan kan nedsættes samtidig med at køernes foderudnyttelse forbedres via målrettet avlsarbejde. Foto: Jesper Rais

27.02.2019 | Forskning

Både klima og økonomi kan være vindere

Ved hjælp af billige målemetoder med høj kapacitet kan kvægavlere reducere mængden af drivhusgas, som deres køer udleder via deres bøvser, samtidig med, at køernes fodereffektivitet forbedres.

.
Forskergruppe har netop kortlagt strukturen af en vigtig sukkertransporter, der er unik for planter. Den nye struktur kan hjælpe med at forklare, hvordan planteorganer – såsom pollen – udvikler sig korrekt, og give ideer til hvorfor nogle hvede--underarter er resistente over for svampeangreb. Figurer: Bjørn Panyella Pedersen

25.01.2019 | Forskning

Ny indsigt i unik sukkertransport i planter

En lille forskningsgruppe på Aarhus Universitet har netop kortlagt strukturen af en vigtig sukkertransporter, der er unik for planter. Den nye struktur kan hjælpe med at forklare, hvordan planteorganer – såsom pollen – udvikler sig korrekt og give ideer til, hvorfor nogle underarter af hvede er resistente over for svampeangreb.

Viser resultater 1 til 15 ud af 395

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste