Yuya Hayashi har fået tildelt 10 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden over de næste fem år til at starte sin egen forskningsgruppe ved Institut for Molekylær Biologi og Genetik, Aarhus Universitet. Målet med hans forskning er at omdefinere vores forståelse af, hvordan livet fungerer gennem celle-til-celle kommunikation ved at studere såkaldte ekstracellulære vesikler, en dårligt karakteriseret familie af budbringere. Han vil bruge zebrafisk som en modelorganisme til visualisering af sådanne biologiske processer og en RNA-origami-teknologi til at manipulere samtalen mellem celler.

Forskere fra Aarhus Universitet har stået i spidsen for et team, der har opdaget en af måderne, hvorpå bælgplanter balancerer kvælstofoptagelse fra jorden med kvælstofoptagelse fra deres bakteriesymbionter. Studierne identificerer regulering af et vigtigt plantehormon, cytokinin, som central for denne balance. Disse nye resultater vil hjælpe med at udvikle bælgplanter, der er bedre til at binde kvælstof, hvorved brugen af kunstgødning kan reduceres.

Et internationalt team ledet af forskere fra Aarhus Universitet har opdaget, hvordan plantereceptorer kan genkende specifikke kulhydrat-signaleringsmolekyler fra deres symbiotiske bakterier (kaldet symbionter). Denne evne gør det muligt for planten at vælge, hvilke kvælstoffikserende bakterier der får adgang til planternes rødder, hvor de omdanner kvælstof fra atmosfæren til plantetilgængeligt nitrogen. Disse nye resultater gør det muligt at omprogrammere receptorerne, hvilket er en vigtig brik i udviklingen af fremtidens kornafgrøder, som selv kan optage atmosfærisk kvælstof og hermed bidrage til et mere bæredygtigt landbrug.

Bælgplanter kan gøre landbruget grønnere, både ved at optage CO2, men mere specielt fordi de ikke behøver kunstgødning, og fordi deres frø har en fordelagtig sammensætning af aminosyrer. Et stort, europæisk forskningsprojekt sætter fokus på hestebønner, der har potentiale til at blive en vigtig del af dansk landbrug.

Forskere fra Aarhus Universitet har beskrevet banebrydende resultater inden for sukkertransport i planter. Resultaterne er baseret på nye strukturer af et sukkertransportprotein, der er ansvarlig for sukkeroptag i planteorganer som blomster, frø og frugt. Undersøgelsen giver en omfattende indsigt i mekanismerne bag denne sukkertransport. Fremtidig forskning kan drage fordel af disse opdagelser til at løse udfordringer som fødevaresikkerhed gennem forbedring af afgrøder.

Et forskerhold fra Danmark og Tyskland har opdaget, at bakterier som lever i planterødder er tilpasset deres værtsarter, hvilket giver dem konkurrencefordele, når de skal invadere eksisterende bakteriesamfund i deres oprindelige vært. Denne opdagelse kan vise, hvordan man identificerer og forbedrer bakterieblandinger som vækstfremmere (traditionelt kaldet podestoffer) for landbrugsplanter på en bæredygtig måde.

Menneskekroppens forsøg på at udrydde indtrængne virusser kan i sidste ende gå hen at blive fatalt. Ser man f.eks. på den nuværende Covid-19 pandemi, er det i mange tilfælde hyperinflammation og en ukontrollerbar immunrespons – kaldet cytokinstorm – grundet virusinfektionen, der slår patienterne ihjel. Måske kan en dybere forståelse af bananfluers immunforsvar bruges som løftestang til at udvikle strategier, hvor man bremser den inflammatoriske komponent af det menneskelige immunforsvar uden at bremse den antivirale effekt.

Jørgen Kjems' forskningsgruppe beskriver i en artikel i Nature Communications, hvordan de har udviklet en ny metode til at bestemme sekvensen af en klasse af RNA-molekyler kaldet cirkulært RNA (circRNA). Undersøgelser i hjerneprøver fra mennesker og mus viser, at circRNAer findes i mange forskellige versioner, og at en særlig klasse af genetiske elementer med en mulig rolle i autisme oftere findes i circRNA end i de mere hyppige lineære mRNAer.

Forskere fra Aarhus, Cambridge og Warszawa har i et fælles forskningsprojekt karakteriseret, hvordan de vigtige mRNA poly(A)-haler syntetiseres i bagegær. Undersøgelsen afslører overlappende mekanismer, der styrer poly(A)-halens længde og hermed sikrer stabiliteten af cellens genekspression.

Forskning fra Aarhus Universitet har udviklet sig til firmaet Muna Therapeutics, som netop har fået én af danmarkshistoriens største biotek-investeringer. Firmaet henter knap en halv milliard fra internationale fonde til at udvikle lægemidler mod demenssygdomme.