Nyheder

Nyheder

Poul Nissen tildeles Direktør Ib Henriksens Fonds Forskerpris for sin fremragende indsats inden for strukturbiologien og sin evner til at fremme det interdisciplinære og internationale samarbejde indenfor sit forskningsfelt. Foto: Lars Kruse, AU Foto.

23.11.2016 | Priser

Professor Poul Nissen får Direktør Ib Henriksens Fonds Forskerpris

Poul Nissen tildeles den prestigefyldte Direktør Ib Henriksens Fonds Forskerpris for sin fremragende indsats inden for strukturbiologien. Han har gennem centeret PUMPkin været med til at bestemme strukturen af en række af cellens essentielle ionpumper. Ionpumpernes betydning i hjernen og neurologiske sygdomme har også været centralt i Poul Nissens…

Billederne viser japansk kællingetand (<em>Lotus japonicus</em> wild-type) (a) og mutantplanter uden symbiose: lhk1-1 (b), nfr5-3 (c), nin-2 (d) efter høst. Et nærbillede af rodknoldene er vist i a) og b). De hvide streger svarer til 1 cm. Fotos: Rafal Zgadzaj, Sektionen for Plantemolekylærbiologi, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, AU.

21.11.2016 | Forskning

Nye afsløringer om bælgplanters tilknyttede mikrober

Planternes rod-tilknyttede mikrobiom – dvs. de populationer af mikroorganismer som findes i og omkring planten – har stor betydning for plantevæksten, og nye resultater inden for studiet af bælgplanter og deres kvælsstofsymbiose har nu påvist en hidtil ukendt rolle for kvælstoffikseringssymbiose, hvor den kvælstoffikserende plante er med til at…

Hornhinde-dystrofi er en øjensygdom, der giver uklare udfældninger i hornhinden og dermed en nedsættelse af synsevnen. De eksisterende helbredelsesmuligheder er ikke optimale, og derfor vil forskere fra Aarhus Universitet og Aalborg Universitetshospital forsøge at finde en bedre behandling for sygdommen. Foto: af Eung Kweon Kim, Department of Ophthalmology, Yonsei University College of Medicine, Seoul, South Korea.

16.11.2016 | Bevilling

Forskere vil finde bedre behandling for hornhinde-dystrofi

Hornhinde-dystrofi er en øjensygdom, der giver uklare udfældninger i hornhinden og dermed en nedsættelse af synsevnen. De eksisterende helbredelsesmuligheder er ikke optimale, og derfor vil danske forskere forsøge at finde en bedre behandling for sygdommen.

Modeller af NEXT- og PAXT-afhængige nedbrydningsveje. Skematisk sammenligning af protein-protein forbindelser i NEXT komplekset (til venstre) og PAXT forbindelsen (til højre). Mens både NEXT og PAXT veje synes i stand til at detektere cappede RNA’er i kraft af deres fysiske forbindelser til CBC, definerer de forskellige RNA-bindende proteiner (RBM7 for NEXT og PABPN1 for PAXT) kompleksernes særegenskaber. Spørgsmålstegnet indikerer, at ZFC3H1-PABPN1 koblingen måske ikke er direkte.

07.11.2016 | Forskning

Nyopdaget RNA nedbrydningsvej i menneskets cellekerner

Genomer transskriberes til et hav af forskelligt RNA. Dette materiale er ikke alt sammen anvendeligt, hvorfor målrettet nedbrydning er essentielt for at opretholde cellulært liv. En nyligt opdaget RNA nedbrydningsvej i menneskets cellekerner er med til netop det.

Danske forskere målretter nu avlsarbejdet mod regnbueørreder tilpasset forskellige produktionsmiljøer verden over ved hjælp af genomisk selektion. Foto: Kristian Meier.

28.10.2016 | Bevilling

Avlsarbejdet på regnbueørreder målrettes forskellige produktionsmiljøer i verden

Ved hjælp af genomisk selektion vil danske forskere målrette avlsarbejdet mod regnbueørreder tilpasset forskellige produktionsmiljøer verden over. Dette vil kunne bane vejen for en endnu større eksport af æg fra regnbueørreder.

Forskere fra Aarhus Universitet foran det avancerede elektronmikroskop i Aarhus. Fra venstre: Thomas Boesen, Gregers Rom Andersen og Poul Nissen alle fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik. Foto: Lisbeth Heilesen

19.10.2016 | Bevilling

Nyt initiativ skal fremme dansk hjerneforskning

Fem af Danmarks stærkeste forskere i strukturbiologi skal sammen arbejde på at forstå hjernens funktion og sygdomme. Initiativet hedder BRAINSTRUC og er støttet af Lundbeckfonden med op til 60 mio. kr. over en 5-årig periode.

Et dansk forskerhold vil forsøge at optimere græssorter, der skal være med til at få køer til at bøvse mindre – og dermed mindske drivhusgasserne – samt øge køernes mælkeproduktion. Foto: Colourbox

04.10.2016 | Bevilling

Supergræs skal øge køers mælkeproduktion og mindske metanudslip

Nu vil et forskerhold forsøge at optimere græssorter, der skal være med til at få køer til at bøvse mindre – og dermed mindske drivhusgasserne – samt øge køernes mælkeproduktion.

Gareth Difford
Gareth Difford har vundet ”the young scientist award” for sit foredrag "Genes and microbes, the next step in dairy cattle breeding".

22.09.2016 | Priser

Gareth Difford vinder Young Scientist Award

Ph.d.-studerende Gareth Difford har vundet ”the young scientist award” for bedste indlæg i Genetics Commission ved dette års EAAP-konference i Belfast.

Campanula bliver brugt i et forskningsprojekt til udvikling af potteplanter, der er udstyret med udvalgte gener ved hjælp af præcisionsforædlingsteknikker. Arkivfoto

13.09.2016 | Bevilling

Bæredygtighed ligger i generne

Potteplanter kan produceres langt mere bæredygtigt ved hjælp af ny præcisionsforædling - i stedet for med kemikalier og gmo. Teknikken kan brede sig til brug i andre afgrøder.

Sofie Hindkjær Lautrup. Foto: Lars Kruse, AU Foto
Fire talentfulde studerende modtog Hendes Majestæt Dronning Margrethe II’s rejselegat overrakt af rektor Brian Bech. Sofie yderst til højre. Foto: Lars Kruse

08.09.2016 | Bevilling

Sofie Hindkjær Lautrup modtager Dronning Margrethe II's rejselegat

Under Aarhus Universitets årsfest fredag d. 9. september 2016 får Sofie H. Lautrup fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik overrakt Dronning Margrethe II's rejselegat. Legatet skal bruges i forbindelse med et forskningsophold i USA.

Her modtager Simona Radutoiu prisen af Professor Sierd Cloetingh, the president of Academia Europaea. Foto: Tamás Thaler, Budapest.
The Adam Kondorosi Academia Europaea Award for Early-Career Investigators. Foto: Tamás Thaler, Budapest.

31.08.2016 | Priser

Simona Radutoiu tildelt “The Adam Kondorosi Academia Europaea Award”

Som den første nogensinde modtager Simona Radutoiu “The Adam Kondorosi Academia Europaea Award for Early-Career Investigators” under en konference i Budapest, Ungarn.

En variant af genet FUT1 har vist sig at kunne beskytte grises tarme mod E. coli. Den viden kan bruges proaktivt i indsatsen for at skære ned på antibiotika. Foto: Janne Hansen.

18.08.2016 | Forskning

Genvariant i grise kan åbne for mindre brug af antibiotika

En variant af genet FUT1 har vist sig at kunne beskytte grises tarme mod E. coli. Den viden kan bruges proaktivt i indsatsen for at skære ned på antibiotika.

1) Genpromotorer, der ligger langt væk fra andre gener, frembringer typisk RNA fra begge strenge.  PROMoter uPstream Transcripts (PROMPTs) er korte og nedbrydes hurtigt på grund af særlige DNA-sekvensmønstre, som ikke findes nedstrøms for  gen-startstedet. Derfor er det overordnede genproduktet typisk et stabilt mRNA. 2) Hvis to gen-startsteder har en fælles promotor, dannes der ingen PROMPTs. Begge gen-startsteder producerer stabile RNA. 3) Hvis to genpromotorer er nært placerede, produceres PROMPT, og disse bliver stabiliserede, fordi de DNA-signaler, der er nødvendige for deres nedbrydning ikke længere forekommer p.g.a. pladsmangel. I stedet bliver PROMPTs længere og mere stabile, hvilket i praksis skaber længere mRNA varianter fra de to gen-startsteder. 4) Hvis genpromotorer er tilstrækkeligt adskilt, har deres DNA mønstre ingen indflydelse på deres tilgrænsende PROMPTs, der forbliver korte og ustabile, ligesom i det første tilfælde ovenfor.

15.08.2016 | Forskning

Generering af komplekse gen-arkitekturer i det humane genom

Intense studier de seneste 10-15 år har vist, at det humane genom transskriberes på en måde, der er langt mere kompliceret, end man tidligere troede. Et samarbejde mellem forskere fra Aarhus og København afslører nu nogle underliggende principper, der fører til sådan varieret genomaktivitet.

Et forskerhold med base i Danmark har opnået resultater, der kan være et skridt mod bekæmpelsen af protease-relaterede sygdomme såsom influenza, hudsygdomme og kræft ved at udnytte en naturligt forekommende proteasehæmmer. Figur: Jan K. Jensen

14.07.2016 | Forskning

Studie af en naturligt forekommende hæmmer af sygdomsfremkaldende enzymer

Et forskerhold med base i Danmark har opnået resultater, der kan være et skridt mod bekæmpelsen af protease-relaterede sygdomme såsom influenza, hudsygdomme og kræft ved at udnytte en naturligt forekommende proteasehæmmer.

Det Frie Forskningsråd har uddelt i alt knap 18 mio. kr. til forskere ved MBG.

22.06.2016 | Bevilling

Millionbevillinger til forskere fra MBG

Det Frie Forskningsråd har givet ikke mindre end seks bevillinger med et samlet beløb på knap 18 mio. kr. til forskere ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik.

Viser resultater 16 til 30 ud af 258

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste