Nyheder

Nyheder

Charlotte Rohde Knudsen (tv) og Louise Dalskov

04.06.2018 | Navne

Overrækkelse af årets undervisningspriser

Charlotte Rohde Knudsen og Louise Marie Kragh Dalskov blev kåret som henholdsvis årets underviser og årets studenterunderviser 2018 på Institut for Molekylærbiologi og Genetiks årsmøde og 50. års jubilæum fredag d. 1. juni 2018.

Jaslyn Wong. Foto: Novo Nordisk Fonden
Modtagerne af en bevilling til studer i udlandet. Foto: Novo Nordisk Fonden
Flere af forskningsgruppens medlemmer deltog i ceremonien i København. Foto: Terry Mun.

24.05.2018 | Forskning

Talentfuld forsker tildelt stor bevilling fra Novo Nordisk Fonden

Ved en ceremoni i København blev Jaslyn Wong fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik tildelt et 4-årigt postdoc-stipendium fra Novo Nordisk Fonden på 3,44 mio. kr. til tre års studier i Cambridge og et år i Aarhus.

Figur. En reel konkurrence mellem RNA eksportfaktor AlyREF og RNA exosom adaptor proteinet ZFC3H1 bestemmer skæbnen for polyadenyleret RNA. Kort efter at RNA-transskriptionen starter, bliver det nøgne RNA bundet med 5’ cap-bindende proteiner, CBP20 og CBP80. ARS2 interagerer direkte med CBP20/CBP80 for at mediere interaktioner med flere forskellige komplekser, der bestemmer RNA’ets skæbne (venstre side af figuren). Polyadenylerede RNA'er eksporteres, ligesom de fleste mRNA'er, fra kernen til cytoplasma i en proces, der involverer eksportfaktoren AlyREF, som interagerer med CBP20/CBP80 for at rekruttere eksportmaskineriet (højre side af figuren). ZFC3H1 spiller en central rolle i retention og nedbrydning af polyadenyleret RNA. Dette forhindrer, at uønskede RNA'er kommer til cytoplasma, hvor de potentielt kan forårsage et omfattende translationssammenbrud. Figur: Toomas Silla.

16.05.2018 | Forskning

Opdagelse af ny nukleær RNA retention-aktivitet

Genekspression involverer transport af mRNA fra dets syntesested til cytoplasmaet, hvor proteinoversættelse finder sted. Mange ikke-kodende RNA-arter følger imidlertid ikke den gængse vej, og nye resultater viser nu, hvordan celler forhindrer den uønskede eksport af RNA for i stedet at sikre deres nukleære nedbrydning.

Figur: Det ikke-kodende RNA kaldet A-ROD fungerer så at sige som en lasso, der kastes fra DNA’et for at indfange proteiner. Figur: Evgenia Ntini

24.04.2018 | Forskning

Ikke-kodende RNA-lasso fanger proteiner i brystkræftceller

Et dansk-tysk forskerhold har vist, at funktionen af lange ikke-kodende RNA’er ikke kun afhænger af, hvor og hvornår de bliver aktiveret men også hvordan. Resultaterne kan have stor betydning for vores forståelse af, hvordan gener reguleres dynamisk i biologiske processer.

Ditlev E. Brodersen har modtaget 10 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til at studere hvordan mikroorganismer forsvarer sig selv. Forskningen vil have stor betydning for behandling af infektionssygdomme i fremtiden. Foto: Lars Kruse, AU-foto.

04.04.2018 | Bevilling

Ditlev E. Brodersen udnævnt blandt de første som Novo Nordisk Fonden Hallas-Møller Ascending Investigator

Som én af de første i landet modtager lektor Ditlev E. Brodersen ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik en Hallas Møller Ascending Investigator-bevilling som led i Novo Nordisk Fondens Forskningslederprogram. Bevillingen, der er på 10 mio. kr., giver Ditlev Brodersens forskningsgruppe mulighed for at udforske mikrobers forsvarsmekanismer de…

Peter Refsing Andersen modtager 10 mio. kr. over de næste fem år til at etablere sin egen forskningsgruppe ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, AU, til at forske i genetiske parasitter. Foto: Ernst Tobisch.

04.04.2018 | Bevilling

Peter Refsing Andersen tildelt Hallas-Møller Emerging Investigator bevilling

Postdoc Peter Refsing Andersen fra Institute of Molecular Biotechnology (IMBA) ved Vienna BioCenter i Østrig har fået en Hallas-Møller Emerging Investigator-bevilling på 10 mio. kr. over de næste fem år til at etablere sin egen forskningsgruppe ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, AU, til at forske i genetiske parasitter.

Fra åbningsceremonien: (fv) Jens Peter Holst Lauritsen fra Novo Nordisk Fonden, Jørgen Kjems fra MBG og iNANO, Kurt V. Gothelf fra Kemi og iNANO og Ken Howard fra MBG og iNANO, og iNANOs centerleder, Trolle Linderoth. Foto: Roar Paaske.

21.03.2018 | Bevilling

Startskud for fremtidens multifunktionelle medicin

Potentialet er enormt for den forskning, som Center for Multifunctional Biomolecular Drug Design (CEMBID) på Aarhus Universitet nu tager fat på. Målet er at skabe en ny generation af lægemidler, som kan bruges til at diagnosticere og behandle kræft og åreforkalkning – som tilsammen udgør to tredjedele af dødsårsagerne globalt.

Venstre panel af figuren illustrerer strukturen af det nyudviklede nanobody (lilla) bundet til et C3 fragment kaldet C3b (grøn). Højre panel viser, at forskernes nanobody samt mutanter heraf er i stand til at hæmme kløvningen af C3 i 15% humant serum. Ydermere har forskerne udviklet en mutant af deres nanobody som fuldstændigt mister sin hæmmende effekt på kløvningen af C3 (den lilla kurve), og som derfor fungerer som negativ kontrol. Figur: Rasmus Kjeldsen Jensen og Janus Asbjørn Schatz-Jakobsen.

15.03.2018 | Forskning

Et lille protein med mange anvendelsesmuligheder

Forskere fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik samt Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet har i samarbejde udviklet og beskrevet et lama-antistof, som potentielt kan have stor betydning for fremtidens diagnosticering og behandling af bl.a. nyresygdomme.

Svampesygdomme fører til store tab i både mark og lager, så det er vigtigt at finde effektive værktøjer til at bekæmpe dem. Foto: Aarhus Universitet

12.03.2018 | Forskning

Korn har et indbygget forsvar mod svampeangreb

Forskere ved Aarhus Universitet har identificeret et gen i hvede og byg, der kan beskytte kornet mod angreb af svampene Fusarium og Aspergillus.

En vulkansk "hot pool" med archaea i forskellige, orange farver voksende langs kanten. Henover billedet ses den tredimensionelle opbygning af anti-CRISPR-proteinet. Foto: Colourbox og Ditlev E. Brodersen

06.03.2018 | Forskning

Våbenkapløb i mikrobernes verden

Kogende mudderpøle på Island er hjemsted for en række simple, éncellede organismer, og nye forskningsresultater viser, at de også udgør en sand biologisk slagmark og fundament for et våbenkapløb af hidtil ukendt omfang. Den nye viden om kampen mellem levende organismer i de kogende sumpe giver os en langt bedre forståelse af, hvordan…

Foto: Pixabay.com

02.03.2018 | Forskning, Videnudveksling

Nyt forskningsprojekt skal løfte produktionen af unge søer til økologisk avl

PorganiX-projektet skal skabe den første, økologiske kernebesætning af unge søer, der vil være genetisk udvalgte til økologiske avlsmål med det formål at producere mere robuste, økologiske grise. Resultatet af det banebrydende projekt vil være et samlet løft af den økologiske sektor for svineproduktion både i Danmark og internationalt.

Polariserede humane melanomceller i suspension. Billedet til venstre viser et fluorescensmikroskopisk billede af fordelingen og polarisation af proteinet ezrin (vist i gul) og såkaldte aktin cytoskelet (vist i magenta). Cellekernen er vist i cyan. Billedet til højre viser et tyndt afsnit transmissionselektronmikroskopibilledet, der afslører stærk polarfoldning af plasmamembranen, hvilket gør den polariserede ende "klæbrig", hvorved det bliver lettere for cellerne at fastgøre sig. Figur: Anna Lorentzen.

28.02.2018 | Forskning

Polarisation hjælper kræftceller med at danne metastaser

En internationalt forskergruppe har fundet, at en enkeltcellet polarisation er medvirkende til, at cirkulerende tumorceller lettere kan bryde ud af blodkredsløbet og dermed få bedre muligheder for at sprede kræft i form af metastaser. De nye resultater kan være med til finde en måde at hæmme spredning af kræft via metastaser.

28.02.2018 | Forskning

Data fra malkning kan bruges til at fremme køernes sundhed

Teknologi i malkestalden kan bruges til at forbedre den genetiske vurdering af køers malkningsegenskaber og derved forbedre dyrenes sundhed og velfærd.

Kjeld A. Marcker. Foto: Anne Marcker

26.02.2018 | Navne

Kjeld Marcker – en af molekylærbiologiens store pionerer - er død

Professor Kjeld Marcker, en af grundlæggerne af Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, døde lørdag d. 10. februar 2018 i en alder af 85 år.

Et internationalt forskerhold har fundet et stof, der potentielt kan bruges som medicin mod sygdommen Alzheimers. Figur: Colourobox.

06.02.2018 | Forskning

Ny lovende mulighed for behandling af Alzheimers sygdom

Ved at behandle forskellige musemodeller med sygdommen Alzheimers med et centralt coenzym i cellens metabolisme – kaldet NAD+ – har et internationalt forskerhold muligvis fundet et stof, der kan bruges som medicin mod sygdommen Alzheimers.

Viser resultater 16 til 30 ud af 369

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste