Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyheder

Nyheder

Gregers Rom Andersen (tv) og Poul Nissen er med i et nyt treårigt Life Science-netværk, der har fået en bevilling fra EU på 3,6 million Euro (ca. 27 mio. kr.). Foto: Lisbeth Heilesen
Life Science-netværket omfatter otte akademiske forskningsinstitutter i Sverige, Danmark, Sverige, Tyskland og Norge, MAX IV og ESS i Sverige, DESY og den europæiske XFEL facilitet i Tyskland, Medicon Valley Alliance (MVA), industrien i MedTech, BioTech og Pharma, Region Skåne, Region Hovedstaden og Hamborg. Figur: Lund Universitet

02.01.2019 | Bevilling

AU er med i nyt Øresund-Kattegat-Skagerak EU Life Science-netværk

Gregers Rom Andersen og Poul Nissen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik, AU, er med i et nyt treårigt EU-projekt for Øresund-Kattegat-Skagerak (ØKS)-området, der har fået en bevilling fra EU på 3,6 million Euro (ca. 27 mio. kr.).

Både koens genetik og ændringer i hendes vomflora kan påvirke, hvor meget methan hun udleder. Foto: Janne Hansen

12.12.2018 | Forskning

Methan fra kobøvser kan reduceres via to fronter

En kombination af koens egen genetik og strategier, der er målrettet ændringer i hendes vomflora, kan bidrage til at reducere udledningen af methan mere effektivt, end hvis der blot selekteres for køer, der udleder mindre methan.

06.12.2018 | Bevilling

Seks forskere fra MBG får en bevilling fra Novo Nordisk Fonden

Novo Nordisk Fonden har uddelt i alt 51 bevillinger til projektstøtte i Biovidenskab og Basal Biomedicin. Heraf har hele seks forskere fra MBG fået en bevilling.

Bioinnovation Institute råder over i alt 12.000 m2 og har til huse i København. Foto: Novo Nordisk Fonden.
Poul Nissen er udpeget som ekspert til at hjælpe Novo Nordisk Fonden med at finde de bedste forskere inden for life science-området til deres nye rugekasseprogrammer ved Bioinnovation Institute. Foto: Lisbeth Heilesen

29.11.2018 | Navne

Nye rugekasseprogrammer fra Novo Nordisk Fonden

Novo Nordisk Fondens nye Bioinnovation Institute (BII) har udpeget et panel fra universiteter, venturefonde og life science-selskaber, som skal hjæpe med med at vurdere ansøgningerne til deres nye rugekasseprogrammer.

Et nyt projekt håber at kunne udvikle kunstige smagemaskiner. Foto: Colourbox

20.11.2018 | Bevilling

DNA-molekyler skal bruges til at efterligne vores smagssans

Menneskets smagssans er kompleks og vanskelig at efterligne. Et tværfagligt projekt sigter nu mod at udvikle ekstremt hurtige kunstige ’smagsmaskiner’, der bruger DNA-molekyler som milliarder af små ”sensorer” til at efterligne menneskets smagssans med en hidtil ukendt nøjagtighed.

Professor Gregers Rom Andersen (til venstre), Cryo-EM Facility Manager Thomas Boesen og professor Poul Nissen foran Titan-Krios flagskibsmikroskopet ved Aarhus University (foto: Lisbeth Heilesen).

08.11.2018 | Bevilling

30 mio. kr. til højteknologiske elektronmikroskoper til forskning i molekylær cellebiologi

Uddannelses- og forskningsministeren har godkendt bevillinger til tre nye forskningsinfrastrukturer, heraf 30,76 mio. kr. til EMBION, som er en forskningsinfrastruktur for cryo-elektronmikroskopi (cryo-EM) på biologiske materialer.

De identificerede domæne-antistoffer er i stand til at neutralisere forskellige typer af influenzavirus. Når de fire domæne-antistoffer fusioneres til et enkelt antistof, kan dette neutralisere mange forskellige subtyper af influenza. Figur: Nick Stub Laursen
Figur 2: En lama blev immuniseret med en influenzavaccine og HA protein. Herefter blev der isoleret forskellige domæne-antistoffer, der kunne neutralisere influenzavirus. Disse blev sammensat til et multi-domæne antistof, hvis gen blev indsat i en adeno-associated virus (AAV), som kan benyttes til at udtrykke antistoffet lokalt i de væv, hvor virussen optages.  Da AAV’en blev givet til mus, der efterfølgende blev udsat for influenzavirus, var musene beskyttet mod virussen. Figur: Nick Stub Laursen

02.11.2018 | Forskning

Forskere udvikler nyt protein til forebyggelse af influenzavirusinfektion

Et international forskerhold har udviklet et nyt proteinlægemiddel, som potentielt kan beskytte mod alle typer af influenza. Ved at levere lægemidlet som en DNA-vektor kan det samtidigt fungere som en universel vaccine mod influenzavirus.

Forskere bruger nye forædlingsteknologier til at forbedre afgrøders udbytte og kvalitet. I samarbejde med erhvervet bliver den opnåede viden anvendt i praksis. Foto: Colourbox

01.11.2018 | Bevilling

Moderne forædlingsteknologi kan øge Danmarks markedsandele

Danmarks konkurrenceevne på det internationale marked for afgrødefrø kan styrkes ved hjælp af metoder, der udvikles i et nyt forskningsprojekt.

Strukturel udgave af krystalstrukturen af proteinkinasen RSK2 (grå overflade) med lægemidlet dimethylfumaratet (gult område). Det lyseblå område repræsenterer vandmolekyler bundet til proteinstrukturen, der også afsløres fra krystalstrukturen. Strukturen blev bestemt ved 1,9 Å opløsning, og atomkoordinaterne er tilgængelige i proteindatabanken med adgangskode 5O1S: www.rcsb.org/structure/5O1
Model af inhibering med lægemidlet dimethylfumarat (DMF). Skematisk figur af aktiveringsloopovergangen mellem inaktiv og aktiveret tilstand af det C-terminale kinasedomæne. DMF målretter et allosterisk sted og blokerer kinaseaktivering og omvendt. Figur: Jacob Lauwring Andersen

31.10.2018 | Forskning

Nyt indblik i mekanisme for lægemiddel mod sklerose og psoriasis

Et tværfagligt forskerhold på Aarhus Universitet har offentliggjort nye resultater, der giver et grundlæggende nyt indblik i mekanismen for lægemidlet dimethylfumarat, som er den aktive komponent i lægemidler til behandlingen af multipel sklerose og psoriasis. Resultaterne bidrager til nye strategier for lægemiddelforskningen.

Figur: Koncentrationerne af Nod-faktor styres af CHIT5, og dette er vigtigt for etablering af funktionel symbiose (røde knolde) versus defekt symbiose (hvide knolde). Figur: Kasper Røjkjær Andersen, Simon Kelly og Simona Radutoiu.

12.10.2018 | Forskning

Guldlok-princippet i biologi handler også om at finde det “helt rigtige”

I eventyret “Guldlok og de tre bjørne” finder pigen Guldlok tre skåle med grød i bjørnenes hus, men kun en har den ”helt rigtige” temperatur, og på samme måde kan man inden for biologien finde de ”helt rigtige” betingelser - kaldet Guldlok-princippet. Det er netop det et international forskerhold har gjort, da de har vist, at etablering af…

Øvre panel: Vildtvoksende rødder danner rodknolde, uanset om de er transgene eller ej (sidstnævnte er markeret med grøn fluorescens). Nedre panel: Nedregulering af miR2111 i transgene rødder (markeret med grøn fluorescens) fører til reduceret symbiose. Nitrogenbindende rodknolde (rød fluorescens)  dannes fortrinsvis på ikke-transgene rødder, der har normal miR2111-aktivitet. Figur: Katharina Markmann.

25.09.2018 | Forskning

Sådan taler blade med rødder

Nye resultater viser, at et mikro-RNA fra planteskud gør rødder fra bælgplanter modtagelige for symbiotisk infektion ved at nedregulere et gen, der ellers ville forhindre denne indtrængen af bakterier i roden. Disse resultater hjælper os med at forstå, hvad der kræves for at gøre kvælstoffikseringssymbiose effektiv, og hvad vi skal gøre for at…

24.09.2018 | Bevilling

30 mio. kr. til at udvikle optimerede afgrøder

Henrik Brinch-Pedersen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik har sammen med forskere fra Københavns Universitet og Planteforædlingsfirmaer fået 30 mio. kr. fra Innovationsfonden til ved hjælp af CRISPR at udvikle afgrøder med forbedrede egenskaber.

Figur. Søren Lykke-Andersen.
<b> Figur 1 | snoRNA-molekylets struktur styrer produktionen af dets proteinkodende værtsgen. </b> Skematisk illustration af et snoRNA, som ved hjælp af to forskellige strukturer kan bestemme udfaldet af RNA-produktionen af værtsgenet. Til venstre indtager snoRNA’et en bestemt struktur ved hjælp af binding til flere specifikke proteiner. Denne struktur medfører dannelsen af et ikke-kodende RNA, som bliver nedbrudt og derfor ikke giver anledning til proteinproduktion. Til højre indtager det nøgne snoRNA en anden struktur, hvilket medfører syntesen af et protein-kodende RNA fra værtsgenet, som ultimativt betyder proteinproduktion. Figur. Søren Lykke-Andersen.
<b> Figur 2 | Oversigt over de evolutionære placeringer og funktioner af snoRNA’er. </b> Venstre: snoRNA’et optræder som et selvstændigt gen med alle nødvendige startmekanismer for at kunne blive oversat til et funktionelt RNA-molekyle. Midtfor: snoRNA’et er indlejret som et parasitgen i et værtsgen i de ikke-kodende intron-dele. Syntesen af snoRNA’et er afhængig af syntesen af værtsgenet. De grønne bokse angiver exons og de røde streger introns. Til højre: I det nye nævnte studie, påvises det, at et specifikt intron-indlejret snoRNA styrer splejsningen – og derved genekspressionen af dets værtsgen. Figur. Søren Lykke-Andersen.

19.09.2018 | Forskning

Symbiose mellem et "parasitgen" og dets vært

Et dansk forskerhold har beskrevet en kompleks symbiose mellem et "snyltende" ikke-kodende RNA-gen og dets proteinkodende værtsgen i humane celler. Undersøgelsen afslører, hvordan co-evolution af værts- og parasitgen har medført en feedback-mekanisme, hvori parasitgenet indtager en helt ny og overraskende rolle som hovedregulator af værtsgenets…

Avanceret fluorescensmikroskopi har vist, at strukturændringen på ribosomet af proteinet kaldet EF-Tu er langt mindre end tidligere antaget. Foto: Yale E. Goldman.
Afkodning af det genetiske budskab på ribosomet. Figuren viser, hvordan aa-tRNA (bøjet rød linie) afleveres af EF-Tu (grøn) på ribosomet (lyseblå) i en trinvis proces, som kan følges ved hjælp af avanceret fluorescens-mikroskopi. I trin I bindes aa-tRNA i kompleks med EF-Tu·GTP i nærheden af det ribosomale A-site. I trin II foretages den første test af, om kodon og anti-kodon passer sammen, hvilket kan føre til hydrolysen af GTP bundet af EF-Tu. Efter endnu en korrekturlæsning af aa-tRNAs antikodon i trin III bliver aa-tRNAet optaget helt I det ribosomale A-site med assistance fra EF-Tu, som begynder at ændre form i dette trin. EF-Tu fuldender først sin strukturelle ændring efter at have forladt ribosomet i trin IV. Figur: Chunlai Chen og Charlotte Rohde Knudsen.

17.09.2018 | Forskning

Avanceret fluorescens-mikroskopi afslører nye sider af proteins færden på ribosomet

Proteinet kaldet translationselongeringsfaktor EF-Tu er en velkendt deltager i proteinsyntese-processen. En ny videnskabelig artikel beskriver hidtil ukendte sider af dette velbeskrevne protein, som viser sig at spille en endnu større rolle for translationens nøjagtighed end hidtil antaget. Resultaterne kan få indflydelse på den medicinske og…

AU-forskere har gennemført en ny vellykket screeningsstrategi, hvor de har identificeret nye inhibitorer af alfa-synuclein aggregering. Dette kan bidrage til at udvikle en kur mod Parkinsons sygdom. (Foto: colourbox.com)
Grafisk overblik over screening af 746.000 forbindelser til hæmmende virkninger af alfa-synuclein aggregering. (Grafik: Daniel Otzen)

11.09.2018 | Forskning, Videnudveksling

Screening af proteiner kan bane vej for behandling af Parkinsons sygdom

Parkinsons sygdom er den mest almindelige neurodegenerative sygdom, og i øjeblikket er der ingen kur. Sammenhobning af proteinet α-synuclein spiller en central rolle i denne sygdom. I samarbejde med et amerikansk lægemiddelsfirma har AU-forskere nu gennemført en ny screeningsstrategi, der har identificeret nye og strukturelt forskellige…

Viser resultater 16 til 30 ud af 393

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste