Nyheder

Nyheder

Der er mange faktorer, som påvirker pattegrisenes overlevelse. Foto: Jesper Rais

07.08.2018 | Forskning

Evaluering af avl for antal levende grise til dag 5

Som et led i aftalen om forskningsbaseret myndighedsbetjening har forskere fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik, AU, evalueret avlsmæssige tiltag, som skal forbedre danske pattegrises overlevelsesrate.

Receptoren kaldet NFRe bidrager til kvælstoffastfikserende symbiotisk signalering. Ved tilstedeværelsen af jordbakterien rhizobia er vildtypeplanter (WT) større, har flere skud (pil), flere blomster og formede frøkapsler (pilspids), mens nfre mutantplanter er kortere, og er lige begyndt at udvikle blomster, hvilket indikerer begrænset fitness. Foto: Murakami Ei-ichi og Simona Radutoiu.

04.07.2018 | Forskning

Ny receptor involveret i symbiose mellem bælgplanter og kvælstoffikserende jordbakterier

Bælgplanter er i stand til at vokse i kvælstoffattige jordarter på grund af deres evne til at indgå i symbiose med kvælstoffikserende bakterier. Der er stor interesse i at bruge viden om denne symbiose for kunne overføre denne til ikke-symbiotiske planter. Et internationalt forskerhold er nu kommet et skridt videre til at forstå denne komplekse…

Skematisk præsentation af albumin-molekyle, som interagerer med den neonatale FcRn receptor. Grafik udarbejdet og -leveret af Albumedix Ltd.

03.07.2018 | Forskning, Videnudveksling

Nyt sigtekorn identificeret til kræftbehandling med albuminaktiveret anticancer-medicin

Forskere fra NanoPharmaceutical Lab ved Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO), Aarhus Universitet, ledet af lektor Ken Howard har sammen med forskere fra Albumedix Ltd. identificeret et nyt mål for behandling af flere kræftformer. Dette kan bane vejen for effektiv levering af stoffer ind i kræftceller ved at udnytte blodproteinet albumins…

Rune Hartmann

29.06.2018 | Navne

Ny professor i medfødt immunologi

Rune Hartmann er udnævnt til professor i “Innate Immunology” ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet fra 1. juni 2018.

Fig. 1. RNA består af fire byggesten (forkortet A, U, G og C) og formidler dermed sit budskab med et relativt simpelt alfabet. I de seneste år har det vist sig, at disse byggesten kan ændres ved hjælp af RNA-modifikationer på alle trin i modningsprocessen (figur: Annita Louloupi og Evgenia Ntini).
Fig. 2. Nydannet RNA består af funktionelle dele (exons) og dele uden funktion (introns). I en proces, der hedder splicing, klippes introns ud og et modent, funktionelt RNA-molekyle sammensættes udelukkende af exons. RNA-modifikationen m6A kan øge eller hæmme denne modning afhængigt af, hvor på det nydannede RNA den sidder (figur: Ulf Andersson Vang Ørom).

20.06.2018 | Forskning

Krypterede budskaber i det biologiske alfabet

Arbejdet med RNA-modifikationer er på indtog i forskningsgrupper verden over, da en kryptering af RNA-koden har vist sig at være grundlag for en meget sofistikeret kontrol af RNA’s funktion. Et dansk-tysk forskerhold har vist, at modificerede RNA-byggesten har stor betydning for, hvor hurtigt et gen kommer fra DNA til at være et funktionelt…

Charlotte Rohde Knudsen (tv) og Louise Dalskov

04.06.2018 | Navne

Overrækkelse af årets undervisningspriser

Charlotte Rohde Knudsen og Louise Marie Kragh Dalskov blev kåret som henholdsvis årets underviser og årets studenterunderviser 2018 på Institut for Molekylærbiologi og Genetiks årsmøde og 50. års jubilæum fredag d. 1. juni 2018.

Jaslyn Wong. Foto: Novo Nordisk Fonden
Modtagerne af en bevilling til studer i udlandet. Foto: Novo Nordisk Fonden
Flere af forskningsgruppens medlemmer deltog i ceremonien i København. Foto: Terry Mun.

24.05.2018 | Forskning

Talentfuld forsker tildelt stor bevilling fra Novo Nordisk Fonden

Ved en ceremoni i København blev Jaslyn Wong fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik tildelt et 4-årigt postdoc-stipendium fra Novo Nordisk Fonden på 3,44 mio. kr. til tre års studier i Cambridge og et år i Aarhus.

Figur. En reel konkurrence mellem RNA eksportfaktor AlyREF og RNA exosom adaptor proteinet ZFC3H1 bestemmer skæbnen for polyadenyleret RNA. Kort efter at RNA-transskriptionen starter, bliver det nøgne RNA bundet med 5’ cap-bindende proteiner, CBP20 og CBP80. ARS2 interagerer direkte med CBP20/CBP80 for at mediere interaktioner med flere forskellige komplekser, der bestemmer RNA’ets skæbne (venstre side af figuren). Polyadenylerede RNA'er eksporteres, ligesom de fleste mRNA'er, fra kernen til cytoplasma i en proces, der involverer eksportfaktoren AlyREF, som interagerer med CBP20/CBP80 for at rekruttere eksportmaskineriet (højre side af figuren). ZFC3H1 spiller en central rolle i retention og nedbrydning af polyadenyleret RNA. Dette forhindrer, at uønskede RNA'er kommer til cytoplasma, hvor de potentielt kan forårsage et omfattende translationssammenbrud. Figur: Toomas Silla.

16.05.2018 | Forskning

Opdagelse af ny nukleær RNA retention-aktivitet

Genekspression involverer transport af mRNA fra dets syntesested til cytoplasmaet, hvor proteinoversættelse finder sted. Mange ikke-kodende RNA-arter følger imidlertid ikke den gængse vej, og nye resultater viser nu, hvordan celler forhindrer den uønskede eksport af RNA for i stedet at sikre deres nukleære nedbrydning.

Figur: Det ikke-kodende RNA kaldet A-ROD fungerer så at sige som en lasso, der kastes fra DNA’et for at indfange proteiner. Figur: Evgenia Ntini

24.04.2018 | Forskning

Ikke-kodende RNA-lasso fanger proteiner i brystkræftceller

Et dansk-tysk forskerhold har vist, at funktionen af lange ikke-kodende RNA’er ikke kun afhænger af, hvor og hvornår de bliver aktiveret men også hvordan. Resultaterne kan have stor betydning for vores forståelse af, hvordan gener reguleres dynamisk i biologiske processer.

Ditlev E. Brodersen har modtaget 10 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til at studere hvordan mikroorganismer forsvarer sig selv. Forskningen vil have stor betydning for behandling af infektionssygdomme i fremtiden. Foto: Lars Kruse, AU-foto.

04.04.2018 | Bevilling

Ditlev E. Brodersen udnævnt blandt de første som Novo Nordisk Fonden Hallas-Møller Ascending Investigator

Som én af de første i landet modtager lektor Ditlev E. Brodersen ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik en Hallas Møller Ascending Investigator-bevilling som led i Novo Nordisk Fondens Forskningslederprogram. Bevillingen, der er på 10 mio. kr., giver Ditlev Brodersens forskningsgruppe mulighed for at udforske mikrobers forsvarsmekanismer de…

Peter Refsing Andersen modtager 10 mio. kr. over de næste fem år til at etablere sin egen forskningsgruppe ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, AU, til at forske i genetiske parasitter. Foto: Ernst Tobisch.

04.04.2018 | Bevilling

Peter Refsing Andersen tildelt Hallas-Møller Emerging Investigator bevilling

Postdoc Peter Refsing Andersen fra Institute of Molecular Biotechnology (IMBA) ved Vienna BioCenter i Østrig har fået en Hallas-Møller Emerging Investigator-bevilling på 10 mio. kr. over de næste fem år til at etablere sin egen forskningsgruppe ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, AU, til at forske i genetiske parasitter.

Fra åbningsceremonien: (fv) Jens Peter Holst Lauritsen fra Novo Nordisk Fonden, Jørgen Kjems fra MBG og iNANO, Kurt V. Gothelf fra Kemi og iNANO og Ken Howard fra MBG og iNANO, og iNANOs centerleder, Trolle Linderoth. Foto: Roar Paaske.

21.03.2018 | Bevilling

Startskud for fremtidens multifunktionelle medicin

Potentialet er enormt for den forskning, som Center for Multifunctional Biomolecular Drug Design (CEMBID) på Aarhus Universitet nu tager fat på. Målet er at skabe en ny generation af lægemidler, som kan bruges til at diagnosticere og behandle kræft og åreforkalkning – som tilsammen udgør to tredjedele af dødsårsagerne globalt.

Venstre panel af figuren illustrerer strukturen af det nyudviklede nanobody (lilla) bundet til et C3 fragment kaldet C3b (grøn). Højre panel viser, at forskernes nanobody samt mutanter heraf er i stand til at hæmme kløvningen af C3 i 15% humant serum. Ydermere har forskerne udviklet en mutant af deres nanobody som fuldstændigt mister sin hæmmende effekt på kløvningen af C3 (den lilla kurve), og som derfor fungerer som negativ kontrol. Figur: Rasmus Kjeldsen Jensen og Janus Asbjørn Schatz-Jakobsen.

15.03.2018 | Forskning

Et lille protein med mange anvendelsesmuligheder

Forskere fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik samt Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet har i samarbejde udviklet og beskrevet et lama-antistof, som potentielt kan have stor betydning for fremtidens diagnosticering og behandling af bl.a. nyresygdomme.

Svampesygdomme fører til store tab i både mark og lager, så det er vigtigt at finde effektive værktøjer til at bekæmpe dem. Foto: Aarhus Universitet

12.03.2018 | Forskning

Korn har et indbygget forsvar mod svampeangreb

Forskere ved Aarhus Universitet har identificeret et gen i hvede og byg, der kan beskytte kornet mod angreb af svampene Fusarium og Aspergillus.

En vulkansk "hot pool" med archaea i forskellige, orange farver voksende langs kanten. Henover billedet ses den tredimensionelle opbygning af anti-CRISPR-proteinet. Foto: Colourbox og Ditlev E. Brodersen

06.03.2018 | Forskning

Våbenkapløb i mikrobernes verden

Kogende mudderpøle på Island er hjemsted for en række simple, éncellede organismer, og nye forskningsresultater viser, at de også udgør en sand biologisk slagmark og fundament for et våbenkapløb af hidtil ukendt omfang. Den nye viden om kampen mellem levende organismer i de kogende sumpe giver os en langt bedre forståelse af, hvordan…

Viser resultater 16 til 30 ud af 374

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste