Værket: Det Centrale Dogme

Kunst og videnskab er et makkerpar der inspirerer og komplementerer hinanden. Historisk findes talrige eksempler på videnskabsfolk og kunstnere der enten er livslange venner, ægtefolk, eller på anden måde relationelt og intellektuelt forbundede. Filosofisk kan man måske forklare det med at kunstens essens er at stille abstrakte spørgsmål, hvor videnskabens essens er at finde konkrete svar. To, tilsyneladende meget forskellige, arenaer der kontinuerligt supplerer og udvider hinanden i et større synergisk fællesskab.

Instituttets nye kunstinstallation er en symfonisk fremstilling af det centrale dogme, beskrevet gennem fire satser. Værket er i 6/8-takt, og har med 120 slag i minuttet en varighed på 5 minutter og 46 sekunder. Værket udforsker DNA, transkription og translation i en musikalsk form, hvor DNA-baserne bliver til noder, mRNA-melodier opstår, og aminosyrer repræsenteres som harmoniske treklange. Værket tager meget konkret udgangspunkt i det 5. kringledomæne i det menneskelige plasminogen-protein. Den metodiske og præcise oversættelse fra videnskab til kunstværk, er blevet til i nært samarbejde mellem instituttets professor i strukturel mikrobiologi Ditlev Egeskov Brodersen og komponist og lydkunstner Tao Højgaard.

• 1. Sats: DNA illustreres melodisk ved at omdanne baser til noder, mens de to DNA-strenge symboliseres i baggrunden. Antallet af anslag varierer afhængigt af antallet af hydrogenbindinger mellem baserne.
• 2. Sats: Transskriptionen begynder, og mRNA-melodien introduceres i midten af stereobilledet.
• 3. Sats: Den modne mRNA forlader cellekernen og vises på to zoomniveauer, hvilket giver mulighed for at udforske nukleotidernes atomare struktur rytmisk.
• 4. Sats: Translationen indledes med kodons, der omdannes til harmoniske treklange. Aminosyrer illustreres som unikke akkorder, der afspejler deres fysisk-kemiske egenskaber.

Citater:

1. Ditlev Egeskov Brodersen, Professor i Strukturel Mikrobiologi, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet:
   “Tao Højgaards kunstværk ’Det Centrale Dogme’ er en videnskabeligt velfunderet tour-de-force gennem livets fundamentale, molekylære processer fra generne i vores DNA til proteinerne, der styrer vores krop. Oplevelsen af ursuppen, hvorfra de svagt vuggende DNA-strenge først eksisterer af egen kraft, dernæst oversættes til det skrøbelige mRNA og til sidst via translationsprocessen overgår til protein, er både rytmisk og stærkt emotionel. Musiske klange og rytmer understøtter hele processen på underfundig vis, både koblingen mellem DNA-baser, triplet-genkendelse af kodons og oversættelse til aminosyrer og endelig de enkelte aminosyrers fysisk-kemiske egenskaber, som f.eks. den skarpe og ladede Arginin. Alt i alt er den samlede lyd- og billedeoplevelse stærkt immersiv, og hænger ved beskueren i både sind og krop længe efter man er trådt videre.”

1. Inge Danielsen, Sekretariatsleder, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet:
   "Hele idéen om at oversætte viden om biologiske processer i menneskekroppen til et audiovisuelt kunstværk er jo vildt fascinerende. Og ingen af os har set/hørt/oplevet den velkendte viden på denne måde! Man kan sige, at dit kunstværk er skabt til ære for videnskaben – den er en slags fejring af den og en fejring af dét, som er helt særligt for os på instituttet. Det var netop det, vi ønskede, da vi valgte at gå ind i projektet. Vi er meget glade for det, der kom ud af det."

1. Tao Højgaard, komponist/lydkunstner:
   “Nøglen til at formidle komplekse videnskabelige fænomener med musikkens og kunstens virkemidler, ligger i at identificere en form for væsens-lighed mellem det videnskabelige og det musikalske fænomen. I kemiens verden ville temperatur eksempelvis meningsfyldt kunne oversættes til tempo, og strukturer som eksempelvis et molekyle, kan meningsfyldt beskrives som strukturerede rytmer. I det konkrete værk ligger væsens-ligheden i den “skala” der opstår på bagrund af de fem molekyler, der udgør “trinene” i DNA og mRNA. Guanin, Cytosin, Adenin, Thymin og Uracil bliver i musikkens verden en femtone skala med tonerne A, C, D, E og G, fem toner som man med rimelighed kan anskues som musikkens centrale dogme.”

Om kunstneren:

Tao Højgaard f. 1974 er professionel jazzmusiker, komponist og lydkunstner. TH anerkendes som stilskaber og brobygger mellem akustisk jazz og elektronisk musik. TH arbejder tværæstetisk, og har specialiseret sig i at formidle videnskab og filosofi gennem kunstneriske kanaler – en specialisering der har ført til kollaborationer med aktører fra forskellige kunstarter og videnskabelige miljøer, både nationalt og internationalt.

Institut for Molekylærbiologi og Genetik præsenterer en symfonisk kunstinstallation "Det Centrale Dogme", der udforsker molekylærbiologiens fundamentale processer gennem musik og visuelle elementer. Kunstværket fejrer videnskabens dybde og kompleksitet og giver en unik oplevelse af biokemi og molekylærbiologi.

Hvad er det centrale dogme?

Det centrale dogme er en hovedsætning inden for molekylærbiologien, der beskriver strømmen af genetisk information mellem de biologiske stoffer i cellen: DNA koder for RNA, der koder for protein.

Cellens DNA udgør den samlede arvemasse; informationen i de enkelte gener "oversættes" til protein ved først at blive kopieret, transskriberet, til et RNA-molekyle, messenger RNA ('budbringer-RNA', mRNA). mRNA oversættes, translateres, derefter til protein vha. den genetiske kode. Proteinerne har meget alsidige egenskaber og styrer de fleste af de biologiske processer, der foregår i cellen (kilde: Jørgen Kjems og Søren Nørby i "Den Store Danske").

Tanken bag værket

At formidle videnskab via kunstens kanaler betyder, for komponist og lydkunstner Tao Højgaard (aka Mute State), at kunstneren lader videnskabens præcision definere både struktur og elementers indbyrdes relation i et konkret værk. Når de oprindelige videnskabelige forhold bibeholdes i et kunstværk, tvinges kunstneren til at forny sit sprog, hvorved grænser mellem formidling og fortolkning sammensmeltes, en sammensmeltning der tillader både videnskaben, kunsten og publikum at forholde sig både konkret og abstrakt til verden, dens fænomener og vores egen menneskelige eksistens.

I den kunstneriske repræsentation af det centrale dogme føres publikum igennem proteinsyntesens tre faser, fra DNAs kodebibliotek, hvorfra mRNAs specifikke opskrift transskriberes, til dannelsen af den peptidkæde, der efter endt syntese resulterer i et konkret protein.