Aarhus University Seal

Job ad: Scientific Coordinator for the department

Videnskabelig koordinator


Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet (www.mbg.au.dk) søger en erfaren videnskabelig koordinator, der kan tage ansvar for administrative og faglige opgaver på højt niveau, primært i forbindelse med fondsansøgninger og strategi.

Institut for Molekylærbiologi og Genetik varetager forskning, undervisning og myndig­heds­betjening inden for en bred vifte af discipliner inden for molekylærbiologi og gene­tik. Instituttet består af ca. 90 professorer/lektorer/seniorforskere, 100 adjunkter/ post­docs, 107 ph.d. studerende og 70 teknisk administrative medarbejdere. Instituttet hører under Faculty of Science and Technology.
Arbejdet som videnskabelig koordinator består hovedsageligt i at:
·         Bistå instituttets daglige ledelse med opgaveløsning af faglig karakter, herunder besvare faglige henvendelser fra Fakultet og det øvrige universitet
·         Forberedelse af punkter med faglig relevans til møder på instituttet
·         Koordinere og medvirke til udarbejdelsen af større ansøgninger, herunder udarbejde udkast til følgebreve.
·         Dialogpartner med de faglige sektioner ved instituttet
·         Opfølgning på strategi
 
Det er vigtigt, at personen er selvstændig og god til at tage personligt initiativ, men også god til at etablere relationer til instituttets medarbejdere, inspirere til nye tiltag og have overblik over ansøgningsmuligheder, både nationalt og internationalt. Interesse for forsk­ning og udvikling i naturvidenskabelige sammenhænge er essentiel. Den viden­skabelige koordinator skal have en uddannelsesmæssig baggrund på ph.d.-niveau inden for molekylærbiologi, biokemi eller genetik, have mindst 5 års forskningserfaring og skal mestre dansk og engelsk i skrift og tale.
Den videnskabelige koordinator vil være ansat ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik og referere direkte til institutlederen. Tiltrædelse snarest eller efter nærmere aftale.
Nærmere beskrivelse af Institut for Molekylærbiologi og Genetik samt yderligere op­lys­ninger kan fås ved henvendelse til institutleder Erik Østergaard Jensen, tlf. 2899 2567.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante organisation.
Alle interesserede opfordres til at søge uafhængigt af personlig baggrund.

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

08/04/2012

 
 
Søg stilling online her