Aarhus Universitets segl

Aysevil Pektas: Fra langlivede hajer til kortlivede fisk: Transkriptomik og genredigering for lang levetid

Ph.d.-forsvar, tirsdag den 1. april 2025, Aysevil Pektas

I løbet af sine ph.d.-studier har Aysevil Pektas undersøgt de genetiske og molekylære mekanismer bag aldring og lang levetid, idet hun som modelorganismer har anvendt to diametralt forskellige hvirveldyr: grønlandshajen, der er kendt for sin ekstraordinært lange levetid, og den afrikanske fiskeart turkis killifisk, verdens mest kortlivede hvirveldyr. Aysevil Pektas har udviklet en ny bioinformatik-pipeline, betegnet TrAnnoScope, til at generere og analysere transkriptomer i høj kvalitet for ikke-modelorganismer. Ad denne vej har hun genereret et transkriptom i fuld længde for grønlandshajen med værdifulde ressourcer til annotation af denne hajs genom samt indsigt i den molekylære basis for dens ekstremt lange levetid. Hun har endvidere anvendt CRISPR-Cas9-genomredigering til at studere de gener som forbindes med tydelige aldringstegn hos killifisk, lige som det er lykkedes hende at generere HDAC1-mutanter.

Disse nye forskningsresultater bibringer værdifuld viden om aldringsprocesser samt ressourcer til fremme af forskning i levetid og aldersrelaterede sygdomme.
Ph.d.-studiet er gennemført ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Faculty of Technical Sciences, Aarhus Universitet.

Dette resumé er udarbejdet af den ph.d.-studerende.

Tid: tirsdag d. 1 april kl. 13.00
Sted: Bygning 1872, lokale 547, Department of Molecular Biology and Genetics, Aarhus University, Universitetsbyen 81, 8000 Aarhus
Afhandlingens titel: From Long-Lived Sharks to Short-Lived Fish: Advancing Aging and Longevity Research Through Transcriptomics and Gene Editing
Kontaktinfo: Aysevil Pektas, e-mail: aysevilpektas@mbg.au.dk, tlf.: +45 52 72 09 87
Bedømmelsesudvalg:
Professor Kåre Lehmann Nielsen, Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet
Researcher Bjørn Høyheim, Department of Preclinical Sciences and Pathology, Norwegian University of Life Sciences, Norge.
Seniorforsker Jan Trige Rasmussen (forperson), Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
Hovedvejleder:
Lektor Bo Thomsen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
Medvejleder:
Senior Scientist Frank Panitz, Applied Statistical Methods, Natural Resources Institute Finland (Luke), 20520 Turku, Finland
Sprog: Ph.d.-afhandlingen forsvares på engelsk

Forsvaret er offentligt.
Afhandlingen ligger til gennemsyn hos Graduate School of Natural Sciences/GSNS, Ny Munkegade 120, bygning 1521, 8000 Aarhus C.