Aarhus Universitets segl

Canan Do?anl?: Udvikling af zebrafisk sygdomsmodeller - nye udsigter for migræne og dystoni patienter

Ph.d.-forsvar, tirsdag den 20. november 2012. Cand.scient. Canan Do?anl?.

Canan Do?anl?
Billede af zebrafisk med defekte membranpumper

Migræne og dystoni er to neurologiske lidelser med høj forekomst over hele verden. En defekt cellulær membranpumpe er ansvarlig for to sjældne undertyper af disse udbredte lidelser: Familial hemiplegic migraine type 2 (FHM2) og Rapid-onset dystonia-parkinsonism (RDP).

Canan Do?anl? har i løbet af sit ph.d.-studium undersøgt varianter af denne ansvarlige membranpumpe i zebrafisk, som har vist sig at være et fremragende modelsystem især til undersøgelse af neurologiske lidelser. Hendes resultater viser, at denne membranpumpe er vigtig for normal funktion af skelet- og hjertemuskulatur, samt neuronal excitabilitet i zebrafisk, og udviser mange sammenlignelige egenskaber med dets pattedyrmodstykker og relaterer til symptomer observeret i patienter der lider af FHM2 or RDP.

De nye forskningsresultater bidrager til forståelsen af FHM2 og RDP patofysiologi og foreslår zebrafisk som en mulig model for pre-fase udvikling af lægemidler, og således på lang sigt til screeninger af migræne/dystoni behandlinger.

Ph.d.-studiet er gennemført ved Aarhus Universitet, Institut for Molekylærbiologi og Genetik og Institut for Biomedicin, samt University of Colorado, Department of Physiology & Biophysics, Denver, USA.

Tid: Tirsdag den 20. november 2012 kl. 13.00
Sted: Auditorium 6, Institut for Biomedicin, bygning 1170, Aarhus Universitet
Afhandlingens titel: Development of zebrafish models for two neurological disorders: Familial hemiplegic migraine type 2 & Rapid-onset dystonia-parkinsonism
Kontaktinfo: Canan Do?anl?, e-mail: cdo@mb.au.dk, tlf.: 87167053 / 50580480
Bedømmelsesudvalg:
Lektor Jan Koenderink, Radboud University Nijmegen Medical Centre, Holland
Lektor Nanna MacAulay, Institut for Cellulær og Molekylær Medicin, Københavns Universitet
Lektor Bjarne Juul Bonven (formand), Institut for Molekulærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
Hovedvejleder:
Professor Claus Oxvig, Institut for Molekulærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
Medvejleder:
Lektor Karin Lykke-Hartmann, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet
Sprog: Ph.d.-afhandlingen forsvares på engelsk.

Forsvaret er offentligt.
Afhandlingen ligger til gennemsyn hos Graduate School of Science and Technology/GSST, Ny Munkegade 120, bygning 1521, lokale 112, 8000 Aarhus C.