Aarhus Universitets segl

Casper Bøjer Rasmussen: Nogle kan lide det varmt, nogle kan lide det koldt – analyse af kuldetilpassede proteaser

Ph.d.-forsvar, tirsdag 15. november 2022, Casper Bøjer Rasmussen

Casper Bøjer Rasmussen

Igennem sit ph.d.-studium har Casper Bøjer Rasmussen forsket i kuldetilpassede proteaser. Proteaser nedbryder og modulerer protein og er uundværlige i liv som vi kender det. Organismer, der trives i kolde omgivelser, har udviklet kuldetilpassede proteaser – dvs. proteaser, der fungerer bedre ved lavere temperaturer i forhold til de proteaser, der kommer fra organismer, som trives ved relative højere temperaturer. Kuldetilpassede proteaser har potentiale til at reducere energiforbruget i industrien og husstande. Mange af nuværende industrielle proteaser, fx dem i opvaskemidler, kræver opvarmning af vand for at fungere effektivt. Kuldetilpassede proteaser har potentialet til at udføre visse industrielle processer ved lave temperaturer kan gøre opvarmning af vand unødvendigt. Dette ville skåne miljøet og spare penge, hvilket er mere relevant end nogensinde før.

Casper Bøjer Rasmussen karakteriserede fire proteaser og identificerede to af dem som kuldetilpassede proteaser. Disse resultater bidrager med mere viden indenfor kuldetilpasning og hvordan man potentielt kan designe energieffektive industrielle proteaser.

Ph.d.-studiet er gennemført ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet.

Dette resumé er udarbejdet af den ph.d.-studerende.

Tid: tirsdag den 15. november 2022 kl. 13:00
Sted: Bygning 1871, lokale 120, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, Universitetsbyen 81, 8000 Aarhus C.
Afhandlingens titel: Kuldetilpassede proteaser: identificere og karakterisere kuldetilpassede intracellulære subtilisin proteaser.
Kontaktinfo: Casper Bøjer Rasmussen, e-mail: cbr@mbg.au.dk, tel.: +45 22889732
Bedømmelsesudvalg:

Professor Elin Moe, Instituto de Tecnologia Química e Biológica (ITQB), Universidade Nova de Lisboa, Portugal

Professor Egon Bech Hansen, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet, Danmark

Professor Ditlev Egeskov Brodersen (forperson), Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, Danmark

Hovedvejleder:
Professor Jan Johannes Enghild, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, Danmark

Medvejleder:
Seniorspecialist Carsten Scavenius Sonne-Schmidt, Teknologisk Institut, Danmark

Sprog: Ph.d.-afhandlingen forsvares på engelsk

Forsvaret er offentligt.