Aarhus Universitets segl

Christina Poulsen Hvitby: Hvorfor ældes vi? Cockayne Syndrome Group B proteinets bidrag til aldring

Ph.d.-forsvar, Tirsdag den 25. marts 2014. Christina Poulsen Hvitby

Christina Poulsen Hvitby

Nye forskningsresultater bidrager til forståelsen af hvordan proteinet CSB bidrager til at reparere vores arvemateriale, og kan på længere sigt fremme vores forståelse af hvorfor vi ældes.

CSB proteinet deltager i reparationen af skader i vores DNA og modvirker dermed den aldersbetingede akkumulering af skader i arvematerialet som ellers, med tiden, bidrager til forringelse af vores cellers funktion. Når CSB proteinet er defekt eller helt mangler i cellerne, resulterer det i det førtidige aldringssyndrom Cockayne Syndrom. Allerede I barndomsårene oplever patienter med denne sygdom voldsomme symptomer, der ellers normalt kun ses hos aldrende mennesker.

For bedre at kunne forstå de molekylære mekanismer, der forårsager både den fremskyndede aldring i Cockayne Syndrom og den naturlige aldring, har Christina Hvitby under sine ph.d.-studier, fokuseret på undersøgelser af CSB proteinet. I samarbejde med kollegaer, har hun fundet at CSB proteinet er aktivt I cellernes energikraftværker, mitokondrierne. Dermed påvirker proteinet cellernes og kroppens produktion af energi. Hendes resultater viser også at CSB proteinet deltager i et nyt protein-protein samarbejde, som deltager i reparationen af specifikke DNA skader.

Tid
: Tirsdag den 25. marts 2014, kl. 13.00
Sted: Søauditorierne William Scharff (1253-317)
Afhandlingens titel: New roles of the Cockayne Syndrome Group B protein in genome maintenance
Kontaktinfo: Christina Hvitby, cph@mb.au.dk +45 2366 5794
Bedømmelsesudvalg:
Professor Lars Eide, Department of Medical Biochemistry, University of Oslo, Norway
Lektor Hanne Cathrine Bisgaard, Department of Cellular and Molecular Medicine, Københavns Universitet, Danmark
Lektor Anni H. Andersen (formand), Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, Danmark
Hovedvejleder: Lektor Tinna Ventrup Stevnsner, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, Danmark
Sprog: Ph.d.-afhandlingen forsvares på engelsk.

Forsvaret er offentligt.

Afhandlingen ligger til gennemsyn hos Graduate School of Science and Technology/GSST, Ny Munkegade 120, bygning 1521, lokale 112, 8000 Aarhus C.