Aarhus Universitets segl

Emil Christian Poulsen: Afdækning af inter-a-inhibitor heavy chains og deres rolle under betændelsestilstande

Ph.d.-forsvar, fredag den 22. april 2022. Emil Christian Poulsen.

Emil Christian Poulsen

I løbet af sit ph.d.-studium har Emil Christian Poulsen forsket i en række æggehvidestoffer som findes i menneskers blod og bindevæv. Den undersøgte gruppe af æggehvidestoffer går under navnet inter-a-inhibitor heavy chains, og er med til at stabilisere den sammenhængende struktur omkring celler (kaldet den ekstracellulære matrix). Hvis disse æggehvidestoffer mangler eller forstyrres, kan det føre til fejl i opbygningen af den ekstracellulære matrix. Et eksempel på dette er at den beskyttende kappe omkring ægget, som er vigtig under ægløsning og befrugtning, forsvinder hvis inter-a-inhibitor heavy chains forstyrres, hvilket resulterer i kappeløse æg og infantilitet. Emil Christian Poulsen har i løbet af sin PhD undersøgt hvordan inter-a-inhibitor heavy chains fungerer og hvordan de bliver nedbrudt ved betændelsestilstande som fx gigt.

De opnåede forskningsresultater bidrager til forståelse af, hvordan inter-a-inhibitor heavy chains fungerer og hvilken rolle de spiller i gigtsygdomme. Ph.d.-studiet er gennemført ved Institut for molekylærbiologi og genetik, Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet.

Dette resumé er udarbejdet af den ph.d.-studerende.

Tid: Fredag den 22. April 2022 kl. 13:00
Sted: Forsvaret afholdes online. For at modtage et link til begivenheden, send venligst en e-mail til Jan Enghild, jje@mbg.au.dk.
Afhandlingens titel: Inter-alpha inhibitor heavy chains – a curious family of proteins in the extracellular matrix
Kontaktinfo: Emil Christian Poulsen, e-mail: ecp@mbg.au.dk, tlf.: +45 51553743

Bedømmelsesudvalg:

  • Professor Christoph Becker-Pauly, Department of Biochemistry, University of Kiel, Tyskland Professor
  • Michael Toft Overgaard, Department of Chemistry and Bioscience, Aalborg Universitet, Danmark
  • Associate Professor Pia Møller Martensen, Department of Molecular Biology and Genetics (formand), Institut for molekylærbiologi og genetik, Aarhus Universitet, Danmark

Hovedvejleder:
Professor Jan Enghild, Institut for molekylærbiologi og genetik, Aarhus Universitet, Danmark

Sprog: Ph.d.-afhandlingen forsvares på engelsk

Forsvaret er offentligt.

Afhandlingen ligger til gennemsyn hos Graduate School of Natural Sciences (GSNS), Katrinebjergvej 89F, bygning 5132, 8200 Aarhus N.