Aarhus Universitets segl

Fælles transportveje: Sådan flytter planter hormoner og ukrudtsmidler

Forskere fra Aarhus Universitet og Technische Universität München har gjort en banebrydende opdagelse af, hvordan planter reagerer på ukrudtsmidler.

Forskere fra Aarhus Universitet og Technische Universität München har beskrevet, hvordan ukrudtsmidler fordeler sig i planternes væv.
Bjørn Panyella Pedersen på Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet

PIN-proteiner styrer planters vækst

Det nye studie, som netop er blevet offentliggjort i tidsskriftet Nature Plants, bygger videre på tidligere forskning, der har vist, hvordan planter bruger såkaldte PIN-FORMED (PIN)-proteiner til at transportere hormonet auxin – et væksthormon, som spiller en afgørende rolle for planters udvikling.

Auxin regulerer væksten ved at bevæge sig til specifikke områder i planten. Denne transport styres af PIN-proteiner, som afgør, hvor i planten hormonet ophobes. Uden disse proteiner kan planten ikke vokse normalt og udvikler i stedet nålelignende former – hvilket også er baggrunden for navnet "PIN".

Ukrudtsmidler kaprer det samme transportsystem

Forskerne har nu opdaget, at PIN-proteinerne også transporterer visse ukrudtsmidler – kemikalier designet til at bekæmpe ukrudt. Disse midler ligner auxin og udnytter de samme transportveje i planten. Ved hjælp af avancerede strukturelle og biofysiske metoder har forskerne kunnet observere, hvordan ukrudtsmidlerne interagerer med PIN-proteiner på molekylært niveau.

"Denne forskning giver ikke blot dybere indsigt i planters biologi, men åbner også nye muligheder inden for landbrug. Ved at forstå, hvordan planter transporterer både hormoner og ukrudtsmidler, kan vi udvikle sikrere planteværn og nye strategier til at fremme afgrødevækst. Det kan være med til at beskytte vores fødevareforsyning og fremme et mere bæredygtigt landbrug," forklarer Bjørn Panyella Pedersen som er professor og medforfatter med korrespondanceansvar, som har ledet studiet ved Aarhus Universitet.

 

Den videnskabelige artikel i nature plants:

"Transport of phenoxyacetic acid herbicides by PIN-FORMED auxin transporters"


SUPPLERENDE OPLYSNINGER

Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger:

Competing interests

The authors declare no competing interests.

Funding

Open access funding provided by Technische Universität München.

Authors and Affiliations

Plant Systems Biology, School of Life Sciences Weihenstephan, Technical University of Munich, Freising, Germany
Lukas Schulz, Sarah Koutnik-Abele & Ulrich Z. Hammes

Department of Molecular Biology and Genetics, Aarhus University, Aarhus, Denmark
Kien Lam Ung & Bjørn Panyella Pedersen

Department of Chemistry, Aarhus University, Aarhus, Denmark
Lorena Zuzic & Birgit Schiøtt

Institute for Advanced Study, Technical University of Munich, Garching, Germany
Sarah Koutnik-Abele & Bjørn Panyella Pedersen

Department of Biochemistry and Molecular Pharmacology, New York University School of Medicine, New York, NY, USA
David L. Stokes


Mere information

Professor, PhD Bjørn Panyella Pedersen - bpp@mbg.au.dk
Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet