Aarhus Universitets segl

Katarzyna Kjøge: Analyse af proteaser og inhibitorer involveret i blodets størkning og fibrinolyse

Ph.d.-forsvar, fredag den 24. september 2021. Katarzyna Kjøge.

Katarzyna Kjøge

I løbet af sit ph.d.-studium har Katarzyna Kjøge forsket i proteaser og inhibitorer involveret i blod koagulation og fibrinolyse. Når der går hul på et blodkar, starter blodets størkningsproces (også kaldet koagulation). Denne proces leder til dannelse af en fibrin og blodplade prop der skal forhindre blodtab. Når det underliggende væv er helet, bliver blodproppen fjernet af det fibrinolytiske system. I sjældne tilfælde kan disse systemer være forstyrret, og lede til dannelse af uønskede blodpropper eller blødersygdomme. Katarzyna Kjøge har strukturelt og funktionelt karakteriseret to af proteinerne involveret i koagulation og fibrinolyse: ?2-makroglobulin (A2M) og thrombin-aktiverbar fibrinolyse inhibitor (TAFI). Yderligere har Katarzyna Kjøge undersøgt hvordan massespektrometri kan benyttes til at undersøge forstyrrelser i disse processer.

De opnåede forskningsresultater bidrager til forståelsen af proteinerne A2M og TAFI, og er et skridt i retningen mod nye redskaber til at undersøge blodets størkningsevne.

Ph.d.-studiet er gennemført ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet.

Dette resumé er udarbejdet af den ph.d.-studerende.


Tid: Fredag den 24. september 2021 kl. 13.15

Sted: Forsvaret afholdes online. For at modtage et link til begivenheden, send venligst en e-mail til Helle Homan; heho@mbg.au.dk

Afhandlingens titel: On the proteases, inhibitors, and proteolytic events of blood coagulation and fibrinolysis

Kontaktinfo: Katarzyna Kjøge, e-mail: kkjoege@mbg.au.dk, tlf.: +45 27110280

Bedømmelsesudvalg:
Associate Professor Allan Stensballe, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet, Danmark

Professor Heiko Herwald, Department of Clinical Sciences, Lund Universitet, Sverige

Professor Ditlev Brodersen (formand), Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, Danmark

Hovedvejleder:
Professor Jan J. Enghild, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, Danmark

Sprog: Ph.d.-afhandlingen forsvares på engelsk

Forsvaret er offentligt.
Pga. situationen med coronavirus vil afhandlingen ikke ligge til gennemsyn på ph.d.-administrationens kontorer. I stedet kan interesserede rette henvendelse via følgende e-mailadresse: gradschool.nat@au.dk og få en digital kopi af ph.d.-afhandlingen. Bemærk, at i særlige tilfælde kan det være nødvendigt at indgå individuel aftale om gennemsyn af ph.d.-afhandlingen.