Aarhus Universitets segl

MBI får nyre fra hvalen i Vejle

Da Poul Nissen så i TV, at den strandede finhval fra Vejle fjord var død og skulle anvendes til dyrefysiologiske forskningsstudier, kontaktede han straks lederen af hvalprojektet på AU, Peter Teglberg Madsen fra Biologisk Institut for at høre, om han måtte få noget af nyrerne til sin forskning i studierne af natrium-kaliumpumpen.

Nyren er vigtig for kroppens væske- og saltbalance, og rummer særligt store mængder af denne ionpumpe. Ideen er at en bardehval (finhvalen tilhører bardehvalfamilien), som sluger store mængder saltvand, har en ekstra høj ekspression af natrium-kaliumpumpe i nyrevævet, som således kan danne grundlag for ideelle prøver til krystallisation. På samme måde har PUMPKIN centret (the Centre for Membrane Pumps in Cells and Disease) længe arbejdet med natrium-kaliumpumpe isoleret fra svinenyre i samarbejde med Institut for Fysiologi og Biofysik.

Peter Madsen var straks med på ideen og sørgede for, at opskærerne i Vejle lagde nyrevæv til side. I går tirsdag tog studentermedhjælper Karen Bech til Vejle for at hente nyrevævet, der straks blev lagt på is. Hvalnyren er lidt speciel, da den består af en masse små nyrer, der er samlet i en stor bindevævshinde (se foto).

Da materialet kom til Århus påtog laboratoriefuldmægtig Anne Marie Nielsen sig det store pillearbejde med at separere de små nyrer fra hinanden, så de kan danne grundlag for oprensning af natrium-kaliumpumpe i laboratoriet. Natrium-kaliumpumpen og andre ionpumper er et centralt emne i PUMPKIN centrets forskning.

Anne Marie Nielsen i gang med separere de små nyrer fra hinanden

Hvalnyren er lidt speciel, da den består af en masse små nyrer, der er samlet i en stor bindevævshinde.