Aarhus Universitets segl

Ny metode til tidlig diagnosticering af kræft i mundhulen

En forskergruppe fra Aarhus Universitet har sammen med forskere fra Australien og Norge fundet en ny, enkel og ikke-invasiv metode til at diagnosticere kræft i mundhulen på et tidligt stadium, hvilket er et af de vigtigste parametre for en vellykket behandling af kræft.

Tre af de danske forskerne (fra venstre: Jørgen Kjems, Shan Gao og Jesper Bramsen) bag den nye, enkle og ikke-invasive metode til at diagnosticere kræft i mundhulen på et tidligt stadium. Klik foto for stor udgave. Foto: Lisbeth Heilesen
En beskrivelse af de forskellige skridt i den nye metode til at diagnosticere kræft på et tidligt stadium. Næste skridt bliver nu at udvikle et kit til klinisk brug. Klik figur for stor udgave. Figur: Shan Gao

Når kræft i mundhulen skal diagnosticeres i dag, tager lægen normalt en vævsprøve (biopsi), der bliver undersøgt i et mikroskop i et laboratorium. Denne procedure er invasiv, langsom og for besværlig til en generel screening af befolkningen.

Forskerne har nu fundet en ny ikke-invasiv metode, der kan fremskynde processen betydeligt. Det kræver kun en mundvask eller en lille spytprøve fra patienten. Indholdet af de såkaldte mikroRNA (miRNA) kan derefter belyses med en hurtig teknik kaldet PCR (polymerase chain reaction), som kan indikere, om patienten evt. har kræft. Derudover bestemmes niveauet af DNA-ændringer i udvalgte områder.

Hvis testen viser et betydelig lavt niveau af miR-375 molekylær og/eller DNA hypermethylering i miR-200c/141 området, er der stor sandsynlighed for, at patienten har kræft.

De forskellige skridt i den nye metode er beskrevet i figuren.

Opdagelsen af ??disse nye markører for kræft i mundhulen har skabt et nyt diagnostisk redskab, og næste skridt bliver nu at udvikle et kit til klinisk brug.


Resultaterne af samarbejdet blandt de fem grupper fra Australien, Norge og Danmark blev for nyligt offentliggjort på PLoS One med titlen MicroRNA Alterations and Associated Aberrant DNA Methylation Patterns across Multiple Sample Types in Oral Squamous Cell Carcinoma.

Mere information

Seniorforsker Shan Gao
Institut for Molekylærbiologi og Genetik/iNANO, Aarhus Universitet
shg@mb.au.dk
– 6133 6006.

eller

Professor Jørgen Kjems
Institut for Molekylærbiologi og Genetik/iNANO, Aarhus Universitet
jk@mb.au.dk
– 2899 2086.

Tekst: Shan Gao og Lisbeth Heilesen