Aarhus Universitets segl

Nyt forskningscenter for genomisk selektion oprettes på Aarhus Universitet

Et forskningscenter inden for genomisk selektion vil skabe nye værktøjer til brug i moderne avlsarbejde hos planter og dyr.

Et nyt forskningscenter inden for genomics oprettes på Aarhus Universitet. Foto: Colourbox

Mulighederne indenfor avlsarbejdet med husdyr og forædling af planter vokser med kvantespring som følge af den nyeste viden og teknologi inden for genomforskning. Det medfører blandt andet, at der skal tænkes i nye baner for at kunne integrere den detaljerede viden om genetiske faktorer og de massive mængder af data, som genomforskningen tilfører forskerne. Derfor bliver et nyt center for genomisk selektion i husdyr og planter – GenSAP – nu oprettet på Aarhus Universitet.

Centret bliver til i et samarbejde med en lang række partnere fra universiteter og forskningsinstitutioner i Danmark og udlandet, virksomheder og erhvervsorganisationer og bliver ledet af centerleder Mogens Sandø Lund fra Aarhus Universitet. Centret har et samlet budget over fem år på 68,7 mio. kroner, hvoraf Det Strategiske Forskningsråds komité for sundhed, fødevarer og velfærd har bevilget 30,6 mio. kroner.

Det nye avlsarbejde

Og hvad er genomisk selektion så for en størrelse? Kort sagt er det et forholdsvis nyt redskab inden for avls- og forædlingsarbejdet, hvor man ser på dna-sekvensen på tværs af hele arvemassen, også kaldet genomet, frem for at kigge på familieinformation eller enkeltgener.

- Genomisk selektion vender ganske enkelt op og ned på, hvordan avlsarbejdet foregår, siger lederen af det nye center, centerleder Mogens Sandø Lund.

Avlsarbejde baseret på genomisk information er en effektiv metode til at skabe genetisk og dermed blivende fremgang. Metoden er baseret på, at man kan udvælge de bedste dyr og planter til videreførelse af gavnlige gener til efterfølgende generationer, baseret direkte på deres arvemateriale ved hjælp af tusindvis af dna-markører.

Anvendelsen af genomisk information i husdyravl har oplevet en eksplosiv vækst. Metoden er endnu ikke er så udbredt i planteforædlingen, men har her et tilsvarende stort potentiale.

En lille snip er nok

Der skal ikke andet til end en vævsprøve fra dyret (eller planten) for at forskerne kan kortlægge dets genom – det vil sige dets gensekvenser eller ”drejebog”.

Ved kvæg foregår det i praksis ved at avlsselskabet sætter det lovpligtige øremærke i kalvens øre. Det svarer til, at mennesker får lavet hul i ørene til øreringe Det lille stykke hud, der bliver til overs, sendes til forskerne, som foretager en genomisk analyse af hele kalvens arvemasse.

En af udfordringerne, det nye center tager op, er at udvikle metoder til at uddrage information fra og håndtere de enorme mængder data, der fremkommer. En ko har for eksempel tre milliarder basepar i sit genom hvoraf 20 millioner varierer fra ko til ko.

Komplekse udfordringer

Det er egentlig variationerne i genomet, som er interessante for forskerne. De udgør nemlig knapperne, der kan drejes på i avlsarbejdet. For mange egenskabers vedkommende er det en kompleks situation, da mange gener spiller ind og samtidig interagerer med såvel hinanden som med miljøet. I det nye center vil der blive forsket i genernes indflydelse på komplekse egenskaber, deres indbyrdes interaktion og deres vekselvirkning med miljøeffekter.

Forståelsen af de grundlæggende genetiske mekanismer skal bidrage til udviklingen af effektive avlsværktøjer. Disse værktøjer skal kunne anvendes til dels at øge præcisionen hvormed dyr og planter udvælges til avl, dels til at optimere denne udvælgelse, så man maksimerer avlsfremgangen, men undgår indavl.

En vigtig udfordring for centret bliver at udvikle værktøjer der kan anvendes i både husdyravl og planteforædling. Den genomiske avlsmetode skal derfor modificeres, så den kan håndtere den specielle genetik og de specielle forædlingsmetoder, som anvendes hos planter.

Verdens store udfordringer

- Forædling baseret på genomisk information giver et væsentligt bidrag til at løfte en af fremtidens store udfordringer: at forsyne verdens befolkning med tilstrækkelige mængder fødevarer af høj kvalitet og samtidig sikre dyrevelfærd, biodiversitet og minimal miljøbelastning, siger Mogens Sandø Lund og fortsætter:

- For at det kan lade sig gøre, kræver det et indgående indblik i de underliggende genetiske mekanismer bag egenskaber med betydning for fødevareproduktionen hos både husdyr og planter.

Arbejdet på det nye center drejer sig fortrinsvis om grundlagsskabende forskning og metodeudvikling, men erhvervsorganisationer og virksomheder bidrager økonomisk til centret idet forskerne udvikler værktøjer og viden, de vil bruge i fremtiden.

Det nye center på Aarhus Universitet hedder ”GenSAP: Center for Genomic Selection in Animals and Plants.”

Yderligere oplysninger: Centerleder Mogens Sandø Lund, e-mail: mogens.lund@agrsci.dk, telefon: 8715 8024, mobil: 2075 1222