Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyt forskningssamarbejde vil udvikle nanoskaller der indkapsler og bekæmper viruspartikler

Professor Jørgen Kjems og konsortiet Virofight har modtaget støtte fra EU's FET-OPEN-program til fremme af ny antiviral behandling. I stedet for at ramme virusproteiner eller enzymer med små molekyler - som ved traditionelle antivirale midler - vil Virofight-projektet udvikle DNA-baserede nanoskaller, der kan indkapsle og neutralisere hele viruspartiklen. Denne nye strategi har potentialet til at kunne hjælpe med at bekæmpe et bredt udvalg af forskellige virustyper.

13.07.2020 | ANNE FÆRCH NIELSEN & LISE REFSTRUP LINNEBJERG PEDERSEN

Virofight vil udvikle skaldannende nanopartikler, der omslutter og neutraliserer vira. (Ill.: Hendrik Dietz, Technical University of Munich)

Virofight støttes af the European Union’s Horizon 2020 funding program med 3,88 million Euro.

Virale infektioner påvirker millioner af mennesker hvert år og forårsager enorm menneskelig lidelse og store omkostninger for samfundet. For størstedelen af alle WHO-listede vira er der ingen kendt behandling, og de antivirale lægemidler, der findes, skal anvendes meget tidligt efter infektionen for at være effektive.

Virofight-konsortiet foreslår en ny tilgang til bekæmpelse af virusinfektioner, der kan være med til at løse manglen på bredt anvendelige antivirale behandlinger og samtidig skabe midler til bekæmpelse af nye virussygdomme. Konsortiet består af fem forskningsgrupper i Tyskland, Slovenien og Danmark og koordineres af Hendrik Dietz ved det tekniske universitet i München.

Origam-kapsler bygget af DNA

Virofight-konsortiet vil fremstille biokompatible nanoskaller ved at kombinere principperne for DNA-origami, proteindesign og in vitro-udvikling af kemiske antistoffer kaldet aptamerer. Indersiden af nanoskallerne skal beklædes med et lag virusspecifikke molekyler, som gør virusbindingen stærk og specifik. Effekten af disse bindinger testes på en række forskellige vira i laboratoriet. For at kunne nå de tekniske mål samler dette tværfaglige projekt eksperter i supramolekylær kemi, molekylær ingeniørvidenskab på nanoskala og virologer.

'Vores mission er at udvikle og teste prototyper af de virus-omsluttende nanoskaller, der har den største kapacitet til at neutralisere enhver given virus', siger professor Hendrik Dietz. Jørgen Kjems tilføjer 'Ved at kombinere DNA-origami med antivirale aptamerer kan vi udvikle fleksible værktøjer til at detektere og neutralisere en række sygdomsfremkaldende vira'.

Virofight er finansieriet af EU's rammeprogram, Horizon 2020, med 3,88 millioner euro. Projektet blev indledt 1. juni 2020 og vil køre i fire år.

Kontakt:

Professor Jørgen Kjems
Interdisciplinært Nanoscience Center (iNANO)
Institut for Molekulærbiologi og Genetik
Email: jk@mbg.au.dk
Tlf.: (+45) 28992086

Bevilling