Nyt undervisningslaboratorium skal ruste MBG-studerende til fremtidens laboratorier
Institut for Molekylærbiologi og Genetik har modtaget en bevilling fra Novo Nordisk Fondens PREPARE-program til at etablere AUtolab – et nyt undervisningslaboratorium, hvor studerende skal lære at arbejde med laboratorieautomatisering og liquid-handling-robotter.
Der er i dag en voksende forskel mellem den måde, studerende typisk arbejder i universiteternes undervisningslaboratorier, og den virkelighed, der møder dem i mange moderne forsknings- og industrilaboratorier.
Hvor laboratorieøvelser på universitetet ofte udføres manuelt, bliver stadig flere processer i forsknings- og industrilaboratorier automatiseret. Det kan både øge kapaciteten og reproducerbarheden og gør det muligt at gennemføre langt flere eksperimenter og arbejde med større datamængder.
Det vil det nye undervisningslaboratorium AUtolab på Institut for Molekylærbiologi og Genetik være med til at bygge bro over.
Faciliteten skal udstyres med flere liquid-handling-robotter, som blandt andet kan automatisere pipettering og andre gentagne laboratorieprocesser. I første omgang skal robotterne integreres i undervisningen på uddannelserne i Molekylærbiologi og Molekylær Medicin.
“Faciliteten bliver en af de første af sin slags, og vi får derfor mulighed for at gå forrest i udviklingen af didaktikken omkring laboratorieautomatisering på brede universitetsuddannelser. Vi håber blandt andet at kunne mindske forskellen mellem den praktiske undervisning på universiteterne og den virkelighed, vores studerende vil møde i deres fremtidige arbejdsliv,” fortæller lektor Magnus Kjærgaard, som er hovedansøger på projektet.
Fra pipettering til eksperimentdesign
Manuelle laboratorieøvelser spiller fortsat en vigtig rolle i undervisningen, fordi de giver de studerende en grundlæggende forståelse for de enkelte trin i et eksperiment. Med laboratorierobotterne kan en del af den praktiske udførelse automatiseres. Ambitionen er, at det kan give de studerende mere plads til at koncentrere sig om blandt andet forsøgsdesign, hypoteser, programmering og fortolkning af data.
Samtidig skal robotterne introducere de studerende til programmering på en meget konkret måde. Robotterne styres ved hjælp af kode, og de studerende vil derfor direkte kunne se, hvordan deres digitale instruktioner bliver omsat til fysiske handlinger i laboratoriet.
“Programmering kan godt virke abstrakt for mange life science-studerende. Her bliver koden pludselig omsat direkte til et eksperiment, som de kan se ske foran sig. Vi håber, at det kan gøre programmering mere håndgribeligt og samtidig vise de studerende, hvorfor det er relevant for deres fag,” siger Magnus Kjærgaard.
Projektet skal blandt andet undersøge, hvordan denne kobling mellem programmering og praktisk laboratoriearbejde påvirker de studerendes motivation og deres færdigheder inden for computational thinking.
Når robotterne ikke bliver brugt i undervisningen, er ambitionen, at AUtolab skal fungere som et slags automation makerspace, hvor blandt andre bachelor- og kandidatstuderende kan afprøve automatisering i deres egne projekter.