Sara Dam Kobberø: For meget af det gode – Strukturelle studier af den IGF-regulerende protease PAPP-A
Ph.d.forsvar, onsdag den 25. oktober 2023, Sara Dam Kobberø
I løbet af sine ph.d.-studier forskede Sara Dam Kobberø i proteinet Pregnancy-Associated Plasma Protein (PAPP-A). PAPP-A er et proteolytisk enzym, der frigiver vækstfaktoren IGF ved specifik kløvning af IGF-bindende proteiner (IGFBPs), hvilket dermed frigiver aktiv IGF. IGF spiller en nøglerolle i menneskelig vækst men er også involveret i aldersrelaterede sygdomme, såsom kræft og hjerte-kar-sygdomme. Gennem kryogen-elektronmikroskopi undrsøgte Sara Dam Kobberø interaktionen mellem PAPP-A og dens hæmmer, STC2, samt hovedsubstratet, IGFBP-4.
De nye forskningsresultater bidrager til forståelsen af, hvordan den specifikke proteolytiske aktivitet af PAPP-A mod IGFBP-4 reguleres, og dermed frigivelsen af aktiv IGF.
Ph.d.-studiet er gennemført ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet.
Dette resumé er udarbejdet af den ph.d.-studerende.
Tid: Onsdag den 25. oktober 2023 kl. 10.30
Sted: Bygning 1870, lokale 816, faculty club, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, Universitetsbyen 81, 8000 Aarhus C.
Afhandlingens titel: Structural and functional studies of the protease PAPP-A – Characterization of inhibitor and substrate interactions
Kontaktinfo: Sara Dam Kobberø, e-mail: sdk@mbg.au.dk, tlf.: +45 40795460
Bedømmelsesudvalg:
Professor Briony Forbes, Flinders University, Flinders Medical Centre, Adelaide, Australia
Professor Kåre Lehmann Nielsen, Institut for Kemi og Bioteknologi, Aalborg Universitet, Danmark
Seniorforsker Jan Trige Rasmussen (forperson), Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, Danmark
Hovedvejleder:
Professor Claus Oxvig, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, Danmark
Sprog: Ph.d.-afhandlingen forsvares på engelsk
Forsvaret er offentligt.
Afhandlingen ligger til gennemsyn hos Graduate School of Natural Sciences (GSNS), Jens Baggesens Vej 53, bygning 5221, 8200 Aarhus N.