Fra Wien til MBG: Sonya Widen undersøger, hvordan gener springer mellem arter
D. 1 december starter Sonya Widen på MBG som tenure track-adjunkt. Hendes nye forskningsgruppe vil blive tilknyttet sektionen Molekylær sundhed.
Sonya Widen forsker i, hvordan gener kan overføres mellem dyrearter og påvirke deres evolution.
”Min forskning har altid været drevet af et ønske om at forstå de kræfter, der ligger bag den utrolige mangfoldighed af egenskaber og arter på vores planet. For nylig har jeg skiftet spor – og modelorganisme til nematoder – for at undersøge, hvordan toksin-antidot-elementer hos dyr, som er en ny klasse af hurtigt evolverende egoistiske genetiske elementer, der påvirker udviklingsprocesser, kan skabe genetiske konflikter og dermed drive udviklingen af nye egenskaber,” fortæller Sonya Widen.
Sonya kommer fra det nordlige British Columbia i Canada, hvor hendes interesse for naturens mangfoldighed blev vakt. Hun beskriver selv sin opvækst som lidt af en ”klassisk canadisk stereotyp”, hvor hun brugte meget tid på vandreture, fiskeri og kunstskøjteløb.
”Da jeg var helt lille, boede jeg på en gård, og jeg brugte de lange sommerdage ude ved dammen sammen med vores ænder, hvor jeg så livet udfolde sig. Vårfluelarver byggede deres små transportable huse, der lignede miniaturebjælkehytter, frøæg blev til haletudser, og guldsmedenymfer kravlede op af vandet, brød ud af deres hud og fløj væk som voksne guldsmede. Jeg kan ikke huske et tidspunkt, hvor jeg ikke allerede vidste, at jeg skulle være en eller anden form for forsker,” siger Sonya.
På MBG bliver hendes primære forskningsfokus at bruge nematoder som simple dyremodeller til eksperimentelt at undersøge de molekylære mekanismer bag stærke, men fortsat meget lidt undersøgte, egoistiske genetiske elementer og deres rolle som kilde til både genetisk konflikt og evolutionær innovation.
”I første omgang vil vi især fokusere på store, viruslignende DNA-transposoner kaldet Polintons – eller Mavericks. Jeg har for nylig vist, at de kan fungere som transportmekanismer for horisontal genoverførsel (HGT), hvor de bærer gener fra værtsorganismen som en slags ’last’ mellem meget fjernt beslægtede nematodearter på tværs af kloden. Det er endda sket for nylig mellem de to arter, vi skal arbejde med i laboratoriet,” forklarer Sonya.
Sonya tog sin bachelorgrad i Animal Biology og senere sin ph.d. i Molecular Biology and Genetics hos Andrew Waskiewicz på University of Alberta i Edmonton, Canada. Derefter var hun postdoc hos Alejandro Burga ved Institute of Molecular Biotechnology (IMBA) på Vienna BioCenter (VBC).
Hendes forskning giver en særlig mulighed for at undersøge tre grundlæggende spørgsmål: For det første de mekanismer, der gør det muligt for DNA at bevæge sig mellem arter. For det andet hvorfor nogle gener overføres mellem arter oftere end andre. Og for det tredje hvordan de gener, der er blevet overført horisontalt, efterfølgende udvikler sig i deres nye genomer.
Forskningen finansieres af en Hallas-Møller Emerging Investigator-bevilling fra Novo Nordisk Fonden.