Aarhus Universitets segl

Stillingsopslag: servicetekniker for instituttet

Servicetekniker

Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet (www.mbg.au.dk) søger snarest en servicetekniker til instituttets fællesværksteder.

Instituttets fællesværksteder er placeret i hhv. Afdelingen i Forskerparken og Afdelingen i Bio­kæden. Medarbejderen vil få base i fællesværkstedet i Forskerparken med begge institut­tets afdelinger som arbejdsområde.
Arbejdsopgaver:
  • Fejlfinding og reparation af elektronisk, elektrisk og mekanisk udstyr, herunder specielt eftersyn, reparation og vedligehold af centrifuger/ultracentrifuger.
  • Forefaldende arbejde, herunder bestilling og fordeling af flydende nitrogen og trykflasker.
  • I mindre omfang fremstilling af nyt udstyr til laboratorier og undervisning.
  • Rådgivning om økonomiske konsekvenser ved en eventuel reparation eller nyanskaffelse.
Mange af arbejdsopgaverne udføres i samarbejde med kompetente og alsidige kolleger.
Kvalifikationer
  • Du er uddannet elektromekaniker/automatikmekaniker/medikotekniker eller tilsvarende med flair for elektronik, el og mekanik
  • Kendskab til teknisk engelsk, som kan understøtte manualforståelse, er en forudsætning.
  • Instituttet lægger vægt på fleksibilitet, gode samarbejdsevner og selvstændighed.
  • En erfaren tekniker, der kan håndtere mangeartede serviceopgaver ansvarsfuldt og med overblik, vil blive foretrukket.
Instituttet tilbyder en interessant fremtid i et internationalt og uhøjtideligt miljø med plads til personlig og faglig udvikling.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 19.

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til institutleder Erik Østergaard Jensen, tlf. 2899 2567, e-mail eoj@mb.au.dk.


Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante organisation.
Alle interesserede opfordres til at søge uafhængigt af personlig baggrund.

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

15/04/2012



Søg stilling online her