Tre forskere modtager Villum Experiment 2026 bevilling
Lektor Yuya Hayashi, lektor Taro Kitazawa og postdoc Alexander Snow har hver modtaget en bevilling for projekter som Villum Fonden har vurderet "modige" i deres tilgang til forskningen. Programmet er skabt til dristige forskningsideer, hvor risikoen for at fejle er relativt høj, men hvor forsøget i sig selv kan vise sig at bringe forskningen et vigtigt skridt videre – og ultimativt ændre vores forståelse af verden.
Projekterne er udvalgt blandt 280 ansøgninger. Ansøgningsprocessen foregår anonymt, så bedømmelsespanelet ikke kender forskerens baggrund eller akademiske meritter. I stedet vurderes ansøgningerne alene på kvaliteten og originaliteten af idéen.
Læs om de tre forskeres projekter herunder:
Yuya Hayashi:
Fra dannelse til destination: Regnbuefarvning af ekstracellulære vesikler til sporing af enkeltpartikler
Hvordan finder man en person, efter at vedkommende er forsvundet ind i en menneskemængde? I klassiske fluorescerende reportersystemer kan man let oplyse bulk-cellepopulationer. Brainbow-transgenese er en banebrydende metode til at skelne individuelle neuroner, som ellers fremstår ensartet fluorescerende i et helt væv. Ved brug af en zebrafiskemodel er ekstracellulære vesikler (EV’er) blevet smukt visualiseret, mens de cirkulerer i blodbanen, men de kan ikke skelnes fra hinanden. Vi har nu brug for en innovativ metode til at spore og følge rejsen af enkelt-EV’er fra én celle til en anden – især ved biogenesen og ved destinationen. Her foreslår vi stokastisk genetisk rekombination til at farvekode EV’er med henblik på sporing af oprindelsescelle samt stokastisk krydsbinding af fluoroforer på individuelle EV’er. Dette er en vild udfordring, som – hvis den lykkes – vil løfte EV-feltet ud over bulk-gennemsnit og hen imod et “regnbuefarvet” enkeltpartikel-perspektiv.
Taro Kitazawa:
Ny multi-omics-tilgang med helgenomisk molekylær registrering til at afdække dynamikken i cellulære interaktioner
Multi-omics-teknologier har fundamentalt forbedret vores forståelse af, hvordan molekylære programmer definerer cellers identitet og funktion. Konventionelle metoder giver imidlertid kun statiske øjebliksbilleder, hvilket gør det vanskeligt at rekonstruere, hvordan disse programmer udvikler sig over tid og koordineres mellem interagerende celler. I dette projekt vil vi udvikle en ny multi-omics-platform, der kombinerer helgenomisk molekylær registrering med single-cell-profilering og samtidig bevarer muligheden for at udlede cellulære interaktioner. Denne tilgang vil gøre det muligt at undersøge dynamisk genregulering og celle-celle-interaktioner under fundamentale neurobiologiske processer, herunder udvikling, læring og aldring.
Alexander Snow:
En syntetisk cellebaseret tilgang til strukturelle og biofysiske studier af små integrale membrantransportører
Integrale membranproteintransportører er portvogtere for størstedelen af cellens metabolisme; deres undersøgelse hæmmes dog af lavt udtryk, tab under oprensning og ustabilitet i den endelige prøve, som begrænser forståelsen af cellulære processer. Nutidige metoder undersøger disse proteiner i levende celler, hvor signalerings- og metaboliske systemer påvirker proteinets funktion på uforudsigelige måder. Alternativt udføres metoder i in vitro-systemer, som er fejlbehæftede og tidskrævende, hvilket begrænser disse tilganges anvendelighed. Jeg foreslår udviklingen af et syntetisk cellesystem, som bygger en bro mellem disse metoder. Systemet indebærer produktion af små membranproteiner i et mere kontrolleret miljø, end muligt i celler, direkte ind i en membran, som i højere grad ligner en levende celle, end in vitro-systemer tillader. Denne nye metode gør det muligt at producere disse proteiner og direkte undersøge dem ved brug af teknikker under forskellige eksperimentelle betingelser.
Forskerne har hver fået en bevilling på 2,5 millioner kroner.