Artiklen er baseret på en nyhedsartikel fra Kræftens Bekæmpelse.

Forestil dig at du pakker kræftmedicin i en lille bitte kuffert og sender den ind i kroppen via blodet. Når kufferten ankommer til kræftsvulsten, er der nøgler, der passer i låsen. Kufferten åbnes, og kræftmedicinen frigives på det helt rigtige sted.

Det er nogenlunde princippet i det forskningsprojekt, som professor Jan Johannes Enghild og postdoc Seandean Lykke Harwood, Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet, har fået penge til fra Knæk Cancer-indsamlingen i 2022.

De er eksperter i nogle af kroppens allermindste byggesten, proteinerne, og målet med deres forskningsprojekt er at udvikle en ny teknologi til bedre behandling med immunterapi.

Immunterapi har de seneste år skabt en revolution inden for kræftbehandlingen. Problemet er, at der også kan være mange bivirkninger, når immunsystemet vender sig mod det raske væv.

Kunsten er derfor at ramme kræftcellerne uden at ramme det raske væv, forklarer Jan Johannes Enghild og Seandean Lykke Harwood.

- Det er ikke svært at dræbe kræftceller. Det svære er kun at dræbe kræftceller. Vores ønske er at skabe en teknologi, der kan mindske bivirkningerne ved immunterapi. Det gør vi ved at forhindre, at medicinen rammer det raske væv, siger Seandean Lykke Harwood.

 Antistof kan skjules i kufferten 

Og så er vi tilbage ved den lille kuffert fra artiklens indledning. Seandean Lykke Harwood har nemlig udviklet en sådan ’kuffert’ på baggrund af sine studier af proteinet A2M, der findes i store mængder i vores blod.

Han har udviklet en variant af proteinet A2M, der – ligesom en kuffert – kan skjule et antistof. Teorien er altså, at den kan transportere antistoffet, det vil sige kræftmedicinen, forbi det raske væv og hen til kræftcellerne.

Proteaser

For at forstå, hvad der videre skal ske, præsenterer forskerne en anden af kroppens mindste bestanddele, proteaser. Proteaser er enzymer, der kløver andre proteiner. Dette kan føre til en fuldstændig nedbrydning af proteiner som i fordøjelsessystemet, eller en målrettet og begrænset kløvning som regulerer proteinernes funktion. Hvis vi bliver i billedet med kufferten, er proteaserne altså ’nøglerne’, der kan låse kufferten op, så medicinen frigives.

- Antistoffet er gemt i A2M, så kroppen kan ikke se antistoffet, før det det åbnes af proteasen, forklarer Seandean Lykke Harwood.

Det smarte er, at der er mange proteaser omkring kræftsvulsten.

- Kræftceller producerer proteaser på en ukontrolleret måde. Det gør de for at vokse og trænge ind i det omkringliggende væv. Der er altså et særligt miljø omkring kræftceller, som vi forsøger at udnytte til at lukke kufferten op og frigive kræftmedicinen det rette sted, forklarer han.

- Vores teknologi vil ændre antistofferne, så de først er aktive i selve kræftsvulsten, hvilket vil skåne de raske celler.

Den amerikanske frø

Professor Jan Johannes Enghild har tidligere studeret et A2M-lignende protein fra en amerikansk frø, da han i en årrække arbejdede i USA. Frøen har en særlig variant af A2M som indeholder et hormon, der først aktiveres, når A2M varianten kløves af proteaser.

- Det er den samme mekanisme, som vi forsøger at genskabe i udviklingen af kræftmedicin. Det er ’protein-ingeniørarbejde’ med inspiration fra naturen, siger Jan Johannes Enghild.

De antistoffer, som skal lægges i ’kufferten’, er lægemidler, som allerede er udviklet og på vej til at blive godkendt til behandling af kræft i blodet, men som har vist sig at have alvorlige bivirkninger ved andre former for kræft.

- Vi bygger videre på kræftbehandlinger, som andre har udviklet, men vi tror, at vi med vores teknologi i fremtiden kan gøre dem anvendelige mod flere former for kræft, siger Seandean Lykke Harwood.

Jan Johannes Enghild og Seandean Lykke Harwood går i gang med forskningsprojektet i 2023, som de har fået 2.920.000 kr. til fra Knæk Cancer 2022 til projektet ’Færre bivirkninger ved immunterapi’.  Først skal de videreudvikle deres teknologi, så den passer med den immunterapi, de vil afprøve, og derefter skal behandlingen afprøves igennem prækliniske forsøg i mus. 

Mere information

Professor Jan Johannes Enghild - jje@mbg.au.dk
Postdoc Seandean Lykke Harwood - sdlh@mbg.au.dk
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet